« Tilbage til søgeresultaterne
Historiske Kendsgerninger
Nedenstaaende Indlæg - tilsendt os af Fru Gyrithe Lemche - hentyder dels til Begivenheder, der ligger flere Aar tilbage, og som derfor er mange af vore Læsere ubekendt, dels til den Kritik af Kvindevalgretsforeningernes Arbejde, der for nylig er fremsat i »Kvinden og Samfundet«, og som Landsforbundets Formand omtaler og imødegaar i sin Artikel i »Kvindevalgret«s Januar-Nr.
Fru Gyrithe Lemches »historiske Kendsgerninger« gaar aabenbart ud paa at vise, at »Dansk
Kvindesamfund«s og »Kvindevalgretsforeningerne«s Program og Formaal er nøjagtig ens; Fru Lemche har ikke haft Held med sig - de »historiske Kendsgerninger« viser netop det modsatte, hvilket vi nærmere skal paavise i det Svar, der følger efter Fru L.s Indlæg.
Helene Berg skriver: (Kv. og Sf. 15. Nov. 1907)
»Den Kendsgerning, der er ført i Marken imod Sammenslutningsforslaget er, som før nævnt, denne, at Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen er uensartede Foreninger med forskelligartet Program. Til Belysning af denne endnu ikke beviste Paastand hidsætter jeg atter de to Foreningers Loves § 1, hvori deres Program er udtrykt:
Københavns Kvindevalgrets forenings Loves § i lyder saaledes:
Københavns Kvindevalgretsforenings Formaal er at virke for Kvinders kommunale og politiske Ligestilling med Mænd samt gennem Møder med Foredrag og Diskussion om politiske og sociale Spørgsmaal uddanne dem til Deltagelse i det offentlige Liv.
Dansk Kvindesamfunds Fællesloves § 1 lyder saaledes:
Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejde for Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat.
I den sunde Fornufts Navn: Er det »uensartede« Formaal, som er udtrykt i disse to Paragrafer?« . . .
Elna Munch skriver: (Kv. og Sf. 30. Nov. 1907)
»Disse Betragtninger (se ovenstaaende) er alt andet end overbevisende. »Kvindevalgretsforeningerne«s Opgave er at tage én Side af Kvindesagen op, »Dansk Kvindesamfund« s Program spænder over dem alle. Jeg anser det for heldigt, at der er en Forening, der beskæftiger sig med alle Sider af Kvindesagen; men jeg tror, det er nyttigt, at der desuden findes en Forening, som udelukkende sætter sig Valgretten som Maal. . . . .«
Johanne Asmund skriver: (Kv. og Sf. 15. Dec. 1907).
»Den Betragtning, Kvindevalgretsforeningen vistnok selv gør gældende, og som jeg slutter mig til, er, at den, idet den samler sig om det ene, enkle Punkt: Kvindernes Valgret, kan lægge al sin Kraft ind paa Agitationen for dette og optage alle de Elementer, der kun har Interesse for denne ene Side af Kvindesagen, samt at den ogsaa paa Grund af sit enkle Program er billigere og derved kan finde Vej til flere. Jeg tænker mig ogsaa, at man ved bestandig at banke dette ene, Kvindernes Valgret, ind i Sindene vil øge Farten i Agitationen for Valgretten.....«
Johanne Rambusch skriver: (»Kvindevalgret« 1912)
»Den Kritik, som er rejst imod os, gaar ud paa, at vore Foreninger ikke holder sig til Kvindevalgretsforeningernes Program, naar de afholder Møder med Emner som: »Unge Pigers Opdragelse til huslig Gerning«. Det er en ren Misforstaaelse af Programmet. Gaar det ikke netop ud paa at dygtiggøre Kvinderne og forberede dem til bevidste Samfundsborgere.
Naar der i § 1 i de enkelte Foreningers Love staar, at disses Formaal er: »at virke for Kvinders kommunale og politiske Ligestilling med Mænd samt gennem Foredrag og Diskussion om politiske og sociale Spørgsmaal at uddanne dem til Deltagelse i det offentlige Liv«, har der selvfølgelig aldrig været tænkt, at disse Foredrag og disse Diskussioner kun skulde være Debatter for og mod Valgretten, og det vilde vidne om en rørende Naivitet, om nogen vilde hævde den Opfattelse. . . .« Lyngby, d. 10. 1. 1912.
Med Tak for Optagelsen
deres »naive« Gyrithe Lemche.
Ovenstaaende Indlæg er samtidig sendt til Redaktionerne af »Kvindevalgret« og » Kvinden og Samfundet«.
Skønt man skulde synes, at ethvert uhildet og tænkende Menneske maa kunne læse sig til Forskellen mellem de Formaal, der udtrykkes i Kvindevalgretsforeningernes Love § 1 og Dansk Kvindesamfunds Love § 1, skal vi dog af Hensyn til Fru Lemche og hendes eventuelle Meningsfæller nærmere paavise denne Forskel. Den finder Udtryk i de to sidste Linier i D. Kvsf.s Love § 1: Uddannelse fil selvstændigt Erhverv - - - forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat. Til dette findes intet tilsvarende i Kvindevalgretsforeningernes Love, da vi maa gaa ud fra, at »Forbedringen i Kvindernes Stilling i Familie, Samfund og Stat« ikke drejer sig om Forbedringer gennem Valgretten, da Kravet om denne jo er udtrykt i §’s første Linier.
Dette med Hensyn til, hvad der staar skrevet.
Og naar vi saa ser paa det Arbejde i Marken, som de to Foreninger har udført i de forløbne Aar, da dokumenteres Forskellen ogsaa her atter og atter. Dansk Kvindesamfund har med Agtpaagivenhed fulgt Lovgivningsarbejdet om Kvinder (og Børn) og har som Organisation henvendt sig til Regering, Rigsdag og Kommunalbestyrelser , med Andragender og Ønsker, der tilsigtede at faa Indflydelse paa - og ogsaa jævnligt fik indflydelse paa Lovforslag og nye Vedtægter, jeg skal blot eksempelvis nævne: Børns Arbejde i Fabriker, fabrikarbejdende Kvinders Natarbejde, Vielsesritualet, Kvindernes retslige Stilling i Ægteskabet o. a. l. Til alt dette har D. Kvsf. taget bestemt Stilling, Endvidere har D. Kvsf. nedsat et Udvalg angaaende »Kvinders Adgang til Embeder« og paa Grundlag af dette Udvalgs Arbejde indgivet Andragender om Ansættelse af kvindeligt Politi, om Ansættelse af kvindelige Overlærere, om Kvinders Medvirken i forskellige Kommissioner, om lige Løn for lige Arbejde, o.s.v. o.s.v. Det er jo ligeledes en kendt Sag, at Dansk Kvindesamfund lader afholde Husholdningsvandrekursus og Sykursus som et Led i det i Lovene udtrykte Formaal at uddanne Kvinderne til selvstændigt Erhverv. At dette oven i Købet maa betragtes som en væsentlig Opgave for Foreningen kan ses deraf, at der til Fremme af netop denne Opgave ydes et ret betydeligt Statstilskud.
Landsforbundet har derimod aldrig som Organisation udtalt sig for eller imod disse Spørgsmaal, har aldrig ved Andragender eller Resolutioner søgt at faa Indflydelse paa deres Afgørelse, fordi det eneste Formaal, Landsforbundets Medlemmer samlet om, er Arbejdet for Kvindernes kommunale og politiske Ligestilling med Mænd. Landsforbundets Hovedbestyrelse, saa vel som de enkelte Foreningers Bestyrelser har intet Mandat til paa Kvindernes Vegne at optræde som Tilhængere eller Modstandere f. Eks. af Natarbejdsforbudet, som Tilhængere eller Modstandere af Børns erhvervsmæssige Arbejde, som Tilhængere eller Modstandere af lige Løn for lige Arbejde
o. s. v. Paa Grundlag af vort Program maa vi regne med den Mulighed, at der med Hensyn til disse sociale Spørgsmaal kan være afvigende Meninger blandt vore Medlemmer, og paa dette Grundlag har vort Arbejde hvilet.
Vi samler Kvinder af alle politiske Anskuelser og af forskellig social Opfattelse, og maa gaa ud fra, at konservative, radikale, moderate, socialdemokratiske Kvinder ikke nødvendigvis tænker ens om disse Spørgsmaal; det eneste vi med Sikkerhed kan gaa ud fra er, at vi alle er enige om Kravet om Valgret, thi paa dette er vi samlet.
En hel anden Sag er, at der i Kvindevalgretsforeningerne holdes Foredrag og Diskussion om alle sociale og politiske Spørgsmaal for at vække Interessen hos Kvinderne for Samfundets Anliggender og derigennem for Valgretten, Foredrag saavel om Kvindernes Arbejde i Hjemmene som i Erhvervslivet, Foredrag saavel om Tjenestepigeuddannelse som om Universitetsuddannelse, kort sagt Foredrag om alle Emner,. der kan klargøre for Kvinderne, at deres Ligestilling med Mændene i politisk og kommunal Henseende er en Nødvendighed.
Dette Foreningernes indre Arbejde vil naturligvis paa mange Punkter falde sammen med det Arbejde, som gøres i Dansk Kvindesamfunds enkelte Kredse, da en Del af Programmet er fælles men derfra at ville drage den Slutning, at en ren Valgretsorganisation ingen Eksistensberettigelse og ingen Levedygtighed skulde have, ved Siden af en mere omfattende Kvindeorganisation, vidner dog om en for uklar Tænkeevne, og modbevises jo ogsaa af eksisterende Fakta.
Hvis Fra Gyrithe Lemche ikke havde læst de »historiske Kendsgerninger«, som en vis Mand læser Biblen, havde hun ikke behøvet denne lange Forklaring, der mere kortfattet netop indeholdes i disse Kendsgerninger. Vi har imidlertid ikke megen Tro til, at Fruens »forsonlige Hensigter« er saa oprigtige, at hun vil læse denne Redegørelse paa en mere uhildet Maade, men Kvindevalgretsforeningerne maa jo saa prøve paa med Ro at finde sig i, at Fru Lemche stadig gribes af en »eventyrlig Lystighed« ved at tænke paa dem og deres Arbejde.
Redaktionen
Med disse Indlæg betragter vi denne Diskussion som endt for vort Vedkommende.
