« Tilbage til søgeresultaterne
Englands Politik
I »Berlingske Tidende« for d. 18. Januar findes nedenstaaende Artikel om Englands Politik; det ses heraf, at Spørgsmaalet om Kvindevalgretten i Øjeblikket er meget brændende og endog truer med Ministerkrise.
London, 13. Januar.
Engelsk Politik staar i Splittelsens Tegn. Udenrigspolitiken og specielt Spørgsmaalet om Ententeforholdet til Rusland har fremkaldt Dannelsen af Pro- og Anti-Grey-Grupper i den liberale Presse. Men endnu skarpere er Skellet paa Kvindevalgrettens Omraade.
Det mærkelige Faktum, at to Ministre, LLoyd George og Grey, ikke blot har erklæret sig for Tilhængere af Kvindevalgretten, men har givet Erklæringen det nødvendige Eftertryk ved at tale paa et stort Møde, og agter at fortsætte dermed, har selvfølgelig vakt stor Opsigt, navnlig; da Asquith agter at udtale sig i modsat Retning og give sine Kolleger Svar paa Tiltale, Foruden de to Ministre, der energisk hævdede deres Loyalitet mod Premierministeren, har Kvindesagen Størsteparten af det liberale Parti og dets Presse bag sig, samt Ministre som Churchill, Burns, Haldane, og Morley, medens der paa den anden Side staar Mænd som Asquith, Harcourt, McKenna og Lordkansleren.
Det konservative Parti er ligeledes temmelig ligelig delt paa Problemet, Balfour og Bonar Law er saaledes for Kvindernes Valgret, Long, begge Chamberlain’erne og Lorderne Curzon og Lansdowne mod den.
En Paragraf om Kvindevalgretten vil med Regeringens Billigelse fra privat Side blive foreslaaet som Tilføjelse til Regeringsforslaget om almindelig Stemmeret, Underhuset kan da frit afstemme om Tilføjelsen, uden at dens Forkastelse betyder Regeringens Fald. Denne Fremgangsmaade tilfredsstiller ikke de mere stridbare Suffragetter.
Man har fremsat Tanken om en Folkeafstemning, men den har mødt forbitret Modstand hos de mere radikale Blade som »Daily News« og »Manchester Guardian«, og Kløften i Partiet er snarere bleven uddybet ved dette Forslag. Regeringsorganer af moderat Kulør som »Daily Chronicle« og »Westminster Gazette« har rejst Bevægelsen ved at støtte sig til tidligere Udtalelser af Asquith om, at et Referendum kunde tænkes benyttet i eksceptionelle Tilfælde - Kvindesagen har jo løst alle Partibaand og vedrører hele Landet og kan derfor ikke sammenlignes med politiske Spørgsmål som Home Rule, og til lignende Ord af Churchill, der som omtalt er en af Forkæmperne for Kvindernes Stemmeret.
Tanken om et Referendum synes at faa størst Tilslutning fra neutral Side og fra Anti-Suffragetterne, ret som om det stod dem klart, at en Folkeafstemning vilde berede Suffragetterne et Nederlag, hvad Forsøg i mindre Stil forøvrigt ogsaa varsler om.
Konservative Blade spaar, at Uenigheden vil medføre en Opløsning om nogle Maaneder, naar Asquith lader det komme til et Brud med Lloyd George.
