« Tilbage til søgeresultaterne
Ret er Magt
Kvinderne har - for at benytte Ordene i den bekendte Rigsdagsskrivelse af 1906 - lige saa store Interesser at varetage i Samfundet som Manden; derfor bør hun ogsaa sættes i Stand til gennem de politiske Valg at gøre disse Interesser bemærkede.
Staten behøver Kvindens Medvirken. Statsnytten kræver, at Stemmesedlen lægges i hendes Haand. Retfærdigheden raaber højt, at Kvinden bør have fuld Medborgerret. Modstanderne, som kun regner med den, der allerede har Magt, den, som er hvad de kalder en »Magtfaktor«, maa ikke glemme, at Sætningen: »Magt er Ret« kan vendes om.
Ret er ogsaa Magt, Retfærdighedens uforgængelige Princip bærer i sig en Sejrskraft, en Magtfaktor, som intet kan kue. Det forekommer mig kortsynet at overse dette, ligesom det er kortsynet ikke at kunne indse, at Retfærdighedens Vej er den sikreste. Retfærdighed og Statsnytte - er de ikke i det politiske Liv to Sider af samme Sag?
Kampen for Kvindens Valgret skal ikke ophøre, før Sejren er vundet. Nederlag, som muligvis endnu vil komme, vil blot faa Kampen til at flamme højere. Burde derfor ikke hver tænkende Politiker for at undgaa dette Kraftspild, som - vi Mænd ved det af dyrekøbt Erfaring - er den bitre Frugt af en forsinket Valgretskamp, gøre alt for at fremskynde den Dag, da Kvindens retfærdige Sag bæres frem til Sejr?
Ernst Beckman,
(Medlem af den svenske Rigsdag) »Rösträtt för Kvinnor«.
