« Tilbage til søgeresultaterne
De svenske Kvinder og Valgretten
Den 2. April fremførte den svenske Regering overfor Rigsdagen et Forslag om politisk Valgret for Kvinder paa samme Betingelser som for Mænd. De svenske Kvinder har derved naaet et langt Skridt fremad mod Maalet, selv om det endnu er for tidligt at tro for fast paa Sejren. Regeringen med Justitsministeren som Ordfører har vist stor Interesse for Forslaget, og Justitsministeren
imødegik ved Forelæggelsen alle gamle og nye Indvendinger imod Sagen og ansaa dem for værdiløse.
I Anledning af Forslaget har »Landsforeningen for Kvinders Stemmeret« holdt Møder over hele Landet. Møderne har været præget af en glad og taknemmelig Feststemning over, at Sagen er bleven ført frem af Regeringen selv.