« Tilbage til søgeresultaterne

Til Landsforbundets Medlemmer

Af: Clinny Dreyer

« Se emneord

I sidste Nr. af »Kvindevalgret« meddelte Fru Arenholt, at det ikke længere var hende muligt at ofre Tid og Arbejde paa den Redaktørgerning, hun i 5 Aar har varetaget med saa megen Dygtig­hed og Kærlighed.

Ingen  kan beklage  dette  mere end  jeg,   der  kun  har  overtaget Hvervet, fordi det var umuligt at formaa Fru Arenholt til at fort­sætte, og fordi der ikke i Øjeblik­ket fandtes andre, Som kunde eller vilde påatage sig det.

Det vil imidlertid glæde Læserne at erfare, at Fru Arenholt har lo­vet fremtidigt at støtte Redaktionen med gode Raad samt hyppigt at sende Bladet Artikler fra sin øvede Pen. Der er saaledes ingen Grund til at tage endelig Afsked med den afgaaede Redaktør, da denne ogsaa i Fremtiden vil henvende sig til sine mange Venner blandt Læserne, Derimod er der nu en passende Anledning til at rette en Tak til Fru Julie Arenholt for det store og uegennyttige Arbejde, hun gen­nem 5 Aar har nedlagt i denne betydningsfulde Del af Landsfor­bundets Virksomhed. Opgaven har været alt andet end let, thi den gjaldt at oparbejde et Blad paa Grundlag af en, for det store Pub­likum ny og ikke særlig velset Be­vægelse og indenfor bestemt afstuk­ne Rammer.

Hvis Landsforbundets Program tillod, at der inddroges alle mulige Kvindespørsmaal under Redaktio­nens Omraade, vilde Bladet lettere have fundet Vej til de Tusende Hjem. Men med den Plan, »Kvin­devalgret« ønsker at følge, lader det sig ikke forene at aabne Plads for Drøftelse af de mange smaa eller store Enkeltmaal, som Kvin­der stræber mod. Bladets Formaal hidtil, saavel som i Fremtiden, er Agitation for og Oplysning om det Fællesmaal, som burde samle alle Kvinder.

Fru Arenholt har til alle Tider fulgt denne Plan ved at vise sig kritisk i Valget af sit Stof, og samtidigt har hun behandlet dette saa dygtigt og smukt, at Bladet i Øje­blikket kan trykkes i 7000 Ekspl.

Idet den afgaaende Redaktør med­deler sine Læsere den forestaaende Forandring i sidste Nr., opfordrer hun samtidigt sin Efterfølger til at »bringe nyt, friskt Blod til Bladet, nye Impulser, nye Virkemidler, nye Signaler i Arbejdet«. Det er ingen ringe Sag at skulle løfte en saadan Arv!

Det er en Selvfølge, at jeg gaar til mit Arbejde i Haab om, at det skal lykkes. Ellers vilde der ikke være mindste Mening i at paatage sig det. Det er ligeledes mit be­stemte Forsæt at ville yde det

bedste, jeg formaar, under Forsøget paa at løse Opgaven. Men hvis blot en Del af det, Fru Arenholt giver den nye Redaktør i Arv, skal kom­me til at sætte sit Præg paa Bladet, da maa jeg bede om Medlemmer­nes Hjælp og Støtte.

Det er mit Ønske, at »Kvinde­valgret« skal vedblive at være en god Ven og Raadgiver, hvis maanedlige Komme imødeses med Glæ­de. Et Organ, der altid holder sine Læsere underrettede om Øjeblik­kets Situation og Udsigterne for Fremtiden, saa vidt de kan øjnes, der altid holder Modet oppe og gaar foran i Arbejdet. Et Sted, hvor man kan hente Oplysning om Be­vægelsens Fremgang baade i vort eget Land og ude i Verden, hvor der kæmpes den samme Kamp mod Fordom og Sløvhed. Et Blad, der sandfærdigt beretter om Resultat­erne de Steder, hvor Mænd og Kvinder raader i Fællesskab, og fremfor alt et Bindeled mellem vore Foreninger.

Rammen for Bladets Virksomhed er givet og kan ikke overskrides; men alt af virkelig Interesse, som kan komme ind under Synspunk­tet: Arbejde for Kvindens Valgret og hendes Dygtiggørelse til at ud­øve Valgretten vil finde Plads i dets Spalter. Derfor vil jeg være taknemlig for ethvert Raad, Vink eller bestemt udtalt Ønske fra Læ­serne, der kan bidrage til at gøre Indholdet fyldigt og oplysende.

I Haab om godt Samarbejde

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner