« Tilbage til søgeresultaterne
Til Landsforbundets Medlemmer
I sidste Nr. af »Kvindevalgret« meddelte Fru Arenholt, at det ikke længere var hende muligt at ofre Tid og Arbejde paa den Redaktørgerning, hun i 5 Aar har varetaget med saa megen Dygtighed og Kærlighed.
Ingen kan beklage dette mere end jeg, der kun har overtaget Hvervet, fordi det var umuligt at formaa Fru Arenholt til at fortsætte, og fordi der ikke i Øjeblikket fandtes andre, Som kunde eller vilde påatage sig det.
Det vil imidlertid glæde Læserne at erfare, at Fru Arenholt har lovet fremtidigt at støtte Redaktionen med gode Raad samt hyppigt at sende Bladet Artikler fra sin øvede Pen. Der er saaledes ingen Grund til at tage endelig Afsked med den afgaaede Redaktør, da denne ogsaa i Fremtiden vil henvende sig til sine mange Venner blandt Læserne, Derimod er der nu en passende Anledning til at rette en Tak til Fru Julie Arenholt for det store og uegennyttige Arbejde, hun gennem 5 Aar har nedlagt i denne betydningsfulde Del af Landsforbundets Virksomhed. Opgaven har været alt andet end let, thi den gjaldt at oparbejde et Blad paa Grundlag af en, for det store Publikum ny og ikke særlig velset Bevægelse og indenfor bestemt afstukne Rammer.
Hvis Landsforbundets Program tillod, at der inddroges alle mulige Kvindespørsmaal under Redaktionens Omraade, vilde Bladet lettere have fundet Vej til de Tusende Hjem. Men med den Plan, »Kvindevalgret« ønsker at følge, lader det sig ikke forene at aabne Plads for Drøftelse af de mange smaa eller store Enkeltmaal, som Kvinder stræber mod. Bladets Formaal hidtil, saavel som i Fremtiden, er Agitation for og Oplysning om det Fællesmaal, som burde samle alle Kvinder.
Fru Arenholt har til alle Tider fulgt denne Plan ved at vise sig kritisk i Valget af sit Stof, og samtidigt har hun behandlet dette saa dygtigt og smukt, at Bladet i Øjeblikket kan trykkes i 7000 Ekspl.
Idet den afgaaende Redaktør meddeler sine Læsere den forestaaende Forandring i sidste Nr., opfordrer hun samtidigt sin Efterfølger til at »bringe nyt, friskt Blod til Bladet, nye Impulser, nye Virkemidler, nye Signaler i Arbejdet«. Det er ingen ringe Sag at skulle løfte en saadan Arv!
Det er en Selvfølge, at jeg gaar til mit Arbejde i Haab om, at det skal lykkes. Ellers vilde der ikke være mindste Mening i at paatage sig det. Det er ligeledes mit bestemte Forsæt at ville yde det
bedste, jeg formaar, under Forsøget paa at løse Opgaven. Men hvis blot en Del af det, Fru Arenholt giver den nye Redaktør i Arv, skal komme til at sætte sit Præg paa Bladet, da maa jeg bede om Medlemmernes Hjælp og Støtte.
Det er mit Ønske, at »Kvindevalgret« skal vedblive at være en god Ven og Raadgiver, hvis maanedlige Komme imødeses med Glæde. Et Organ, der altid holder sine Læsere underrettede om Øjeblikkets Situation og Udsigterne for Fremtiden, saa vidt de kan øjnes, der altid holder Modet oppe og gaar foran i Arbejdet. Et Sted, hvor man kan hente Oplysning om Bevægelsens Fremgang baade i vort eget Land og ude i Verden, hvor der kæmpes den samme Kamp mod Fordom og Sløvhed. Et Blad, der sandfærdigt beretter om Resultaterne de Steder, hvor Mænd og Kvinder raader i Fællesskab, og fremfor alt et Bindeled mellem vore Foreninger.
Rammen for Bladets Virksomhed er givet og kan ikke overskrides; men alt af virkelig Interesse, som kan komme ind under Synspunktet: Arbejde for Kvindens Valgret og hendes Dygtiggørelse til at udøve Valgretten vil finde Plads i dets Spalter. Derfor vil jeg være taknemlig for ethvert Raad, Vink eller bestemt udtalt Ønske fra Læserne, der kan bidrage til at gøre Indholdet fyldigt og oplysende.
I Haab om godt Samarbejde
