« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

Den berømte Lord Curzon, tidligere Vicekonge i Indien og en fanatisk Mod­stander af Kvindevalgret, udtalte under en Diskussion om denne Sag: Hvis man giver Englands Kvinder Valgret, vil det være ensbetydende med at miste Indien. Inderen nærer en saadan Foragt for Kvinden, at hvis han hører, at der findes Kvinder i den engelske Statsstyrelse, da vil han rejse sig og afkaste det engelske Herredømme.

Mærkelig nok lykkedes det i sin Tid Lord Curzon at styre Inderne til Trods for, at en Repræsentant for det foragtede Køn, Dronning Victoria, endog stod i Spidsen for Statens Styrelse.

 

Guikwaren af Baroda (en af de indiske Vasalfyrster under engelsk Herredømme) er en Tilhænger af Kvindevalgret. Hans Myndighed tillader ham ikke at ændre den politiske Forfatning, men han har givet alle Kvinder indenfor sit Regeringsomraade Stemmeret til de kommunale Valg.  

            

Hvad der er rigtigt i Idéen, det bliver med Nødvendighed tidligere eller senere rigtigt i Praksis. Af den Grund er jeg af­gjort Tilhænger af Kvindens politiske Valgret.

Verner von Heidenstam.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner