« Tilbage til søgeresultaterne
Landsforbundets Agitation
I. Kredsarbejde.
Der er et Punkt paa Landsmødets Dagsorden, omkring hvilket Interessen i Fremtiden burde samle sig i særlig Grad. Det er Kredsformændenes Beretning.
Landsforbundet er nemlig nu naaet til det Punkt indenfor Agitationen; hvor Kredsarbejdet vil blive af overordentlig stor Betydning for Bevægelsens fremtidige Vækst.
Saa længe det gjaldt om først og fremmest at faa Fodfæste overalt i Landet, blev Arbejdet særlig anlagt paa at skaffe Forbindelser med Kvinder og Mænd forskellige Steder for ved disses Hjælp at skabe Foreninger, der skulde danne det første Grundlag for en national Organisation. Men det var tillige Meningen, at disse spredte Foreninger, naar det grundlæggende Arbejde var udført, skulde være Udgangspunkter for en mere gennemført lokal Agitation.
Det foreløbige Maal er nu til Dels naaet. Selv om der endnu findes Egne, hvor Landsforbundet kunde ønske sig nærmere Forbindelse, er Forholdet dog dette, at vore Foreninger praktisk taget ligger spredt over det hele Land.
Men dette er som sagt langtfra tilstrækkeligt. I et Land som Danmark, hvor den almindelige Oplysning staar saa højt, at der ikke findes nogen Samfundsklasse, hvis politiske Interesse ikke er vakt, baade kan og bør vi haabe paa at faa et langt større Antal Kvinder med i Bevægelsen. Desuden gaar Landsforbundets Arbejde jo ikke alene ud paa at skabe en stor og stærk Organisation, der vil støtte Kravet om Valgret. Men dets Formaal er tillige at dygtiggøre os Kvinder til at benytte den. Og der findes ingen bedre Vej til dette Maal end gennem Foreningsarbejdet at udvide vor sociale Horizont og give os Lejlighed til at opøve os i de Former, der anvendes i det offentlige Liv. Det Arbejde, som endnu staar tilbage at udføre: den gennemførte stedlige Agitation, kan bedst tilrettelægges af Kvinder, der har eller nemt kan skaffe sig nært Kendskab til en Egns Befolkning.
I denne Hensigt indførtes Kredsinddelingen for et Par Aar siden. Landet deltes i 30 Kredse, hvis Grænser er flyttelige. Kredsformændene forhandler indbyrdes og med Foreningsformændene om, hvor Grænsen mellem to Kredse bør ligge, idet de lokale Forbindelsesmidler ofte vil være afgørende herfor. Foreningerne vælger selv deres Kredsformænd, bestemmer et centralt beliggende Sted til Forhandlingsmøderne og træffer Afgørelse om, i hvilket Omfang Samarbejde mellem Foreningerne skal finde Sted. Kredsformændenes Hovedformaal bestaar i at udvide Agitationen gennem nye Foreninger og at opretholde Forbindelse mellem de gamle.
Da der vel næppe endnu har ud viklet sig bestemte Regler for Kredsarbejdet, fordi Institutionen er ret ny, og da vi ved, at hver eneste af Kredsformændene nærer Ønske om at bringe det mest mulige ud af sin Virksomhed, har vi anset det for gavnligt at lade Bladet bringe en Omtale af denne Side af Landsforbundets Arbejde, ligesom det i senere Numre vil vælge andre Felter, for paa denne Maade at søge at løse en af sine Opgaver: at være Midlet til Udvekslen af Raad og Idéer mellem de mange trofaste Abejdere i Sagens Tjeneste. Vi foretrækker den Form at give Ordet til Kvinder, som har udført et vellykket Arbejde i denne Retning. Thi selv om hver Kredsformand vælger sin egen Plan, udelukker dette jo ikke, at vedkommende vil være interesseret i at læse om andres Metoder.
Vor første Bidragyder er Fru Bracker fra Køge.
Et Agitationsudvalg.
Efter Opfordring skal det være mig en Fornøjelse at give nogle Oplysninger om vort Agitationsarbejde her i Køge.
Da vi for 5 Aar siden stiftede vor forening, fik vi en Del Medlemmer paa Landet. Disse gik dog - nærmest faa Grund af Vejlængden - til vor store Sorg snart ud af Foreningen.
For at raade Bod paa dette Forhold, dannede vi sidste Vinter indenfor Bestyrelsen et Agitationsudvalg paa 4 Medlemmer, hovedsagelig med det Formaal for Øje at sprede Oplysning om vor Organisation paa Landet. Udvalgets Arbejde foregaar paa den Maade, at vi skriftlig eller mundtlig henvender os til enkelte interesserede eller almenoplyste Mænd og Kvinder i de omliggende Landsbyer og beder dem om, sammen med enkelte Bekendte, Venner eller Naboer, at mødes med os en bestemt Dag for at tale om Mulighederne for at faa stiftet en Forening.
Ved disse nærmest private Sammenkomster søger vi at faa dannet et Udvalg til foreløbig at arbejde for Sagen, saaledes at vi snarest muligt kan faa sammenkaldt til et offentligt Møde, hvortil vi gennem Landsforbundets Agitationsudvalg sørger for at skaffe en gratis Taler.
Efter et saadant Agitationsforedrag, eventuelt Diskussion, Sang m.m., gælder det om med det samme at faa tegnet saa mange Medlemmer som muligt. Disse samles saa efter Mødet og vælger en Bestyrelse, der vel nok i Reglen vil komme til at bestaa af det nedsatte Udvalg. Hermed er den nye Forening flyvefærdig, men det er selvfølgelig i høj Grad gavnligt, om Kredsformanden staar den nye Formand bi med Raad og Daad.
Vi fik sidste Vinter - trods de Hindringer for Samvær, som Mund- og Klovesygen medførte - dannet
2 levedygtige Foreninger her paa Egnen, takket være Agitationsudvalgets Formand, Frk. Kristensen. Det er vor Hensigt næste Aar at gaa videre i samme Spor, i Haab om endnu bedre Resultater.
Køge i August.
Marie Brøcker.
Vi giver derpaa Ordet til Fru Ingemann -Drøhse, hvis fortrinlige Ordning af Kredsarbejdet medfører, at man stadig har Forbindelse med alle Foreninger, saaledes at de mindre at dem ikke i Stilhed opløses, uden at man har faaet Lejlighed til at støtte dem.
Fælles Foredragsholdere.
Efter Anmodning sender jeg følgende Oversigt over Arbejdet indenfor Randers og Omegns Kvindevalgretskreds.
Under Kredsen sorterer for Tiden 8 Foreninger, og der holdes Kredsmøde mindst en Gang om Aaret, i Marts eller April. Hertil indkaldes Foreningernes Formænd, og de forskellige Foreningers Medlemmer, som har Lyst til at deltage i Mødet, har Adgang. Men kun Formændene og de valgte Repræsentanter er stemmeberettigede.
Naar Deltagerne er samlede, byder Kredsformanden velkommen, og Sekretæren noterer Navnene paa de stemmeberettigede Deltagere, for at den fornødne Kontrol kan øves. Til Formændenes Ære skal det siges, at det er sjældent, nogen udebliver. Regnskabet fremlægges til Godkendelse, og derefter giver hver Formand en lille Beretning, som indskrives i Forhandlingsprotokollen. Beretningen omhandler det forløbne Aars Arbejde, hvor mange offentlige Møder, Fester og Bestyrelsesmøder, der har været afholdt, hvor stort et Medlemsantal der for Tiden er, og hvor mange Eksemplarer der holdes af »Kvindevalgret«.
Disse Beretninger har vist sig at være af stor Betydning, idet de mindre energiske eller maaske mindre forstaaende overfor Arbejdets Ledelse anspores og vejledes gennem saadanne Oplysninger; thi der er jo ingen, der holder af at møde med daarlige Resultater.
Dernæst lægges Planen for det kommende Aars Arbejde. Der vælges Foredragsholdere paa den Maade, at de Talere, der faar de fleste Stemmer, er valgte. Kredsen lader afholde 2-3 Rækker sammenhængende Foredrag. Dette gøres, fordi Rejseudgifter og Avertissementer herved bliver billigere. Alle Møderne annonceres nemlig i ét stort Avertissement, hvori Møderne, efterhaanden som de afholdes, falder bort. Denne Maade at avertere paa er betydelig billigere, end naar hver Forening averterer for sig. Samtidig med Avertissementet sendes der Notitser angaaende Møderne og Foredragsholderne til Bladene, og vi beder Redaktionerne godhedsfuldt at optage dem i Bladets Tekst. Saadanne Notitser er egentlig mere værd end Annoncerne, men kan jo kun blive optaget sammen med disse. Honoraret til Foredragsholderen betales af hver Forening, Rejseudgifter og Avertissementer af Kredsformanden, der senere fordeler Udgifterne ligeligt paa Foreningerne.
Foruden disse 2-3 Foredragsrækker, som Kredsformanden arrangerer, lader de fleste Foreninger afholde flere Møder eller selskabelige Sammenkomster med Musik, Sang eller Oplæsning. Men alt dette er paa hver enkelt Forenings egen Bekostning.
Saaledes ledes vort Arbejde i Randerskredsen, og dette er jo meget lige til, saa de fleste af Landsforbundets Medlemmer kan muligt sige; Ja, saaledes arbejder vi ogsaa! Men det er min Overbevisning, at Kredsmøderne har stor Betydning for vor Agitation; thi ved saadanne Sammenkomster lærer vi af hinanden, de enkelte Foreninger bliver ved fælles Arbejde til et Hele, hvis Glæder og Skuffelser vi deler eller bærer med hinanden.
p. t. »Strandhøj« pr. Svendborg.
Thora Ingemann-Drøhse.
Et Medlem, der ikke er Kredsformand, skriver følgende:
Henvendelse til lokale Foreninger.
Et Par Aar før Kredsarbejdet begyndte, havde jeg forsøgt at virke for Dannelsen af nye Foreninger paa den Egn, hvor jeg hørte hjemme.
Jeg lagde en Dag Generalstabens Kort over Egnen foran mig og forsynede det med smaa røde Prikker paa de Steder, hvor der laa folkerige Sogne i ca.1 Mils Afstand fra hinanden; Disse Prikker kaldte jeg »fremtidige Foreninger«.
Gennem de lokale Blade og fra andre Kilder kendte jeg Navnene paa de Kvinder, som hver i deres Sogn førte an i Godgørenhedsarbejde, i forskellige »Sager« eller blot i Selskabelighed. Jeg gik ud fra, at netop disse Kvinder besad det Plus af aandelig Livskraft, Interesserthed og Evne til at udnytte deres Tid, som kræves af dem, der skal lede en Bevægelse. Og jeg besluttede at skaffe mig Forbindelse med dem for at drage disse gode Kræfter ind i vort Arbejde. Lidt efter lidt skrev jeg til dem alle og forklarede indgaaende, hvori Landsforbundets Formaal bestod, hvorledes Arbejdet var planlagt o. s. v. samt spurgte, om de vilde støtte os, hvis vi prøvede at danne Forening paa Stedet. Det var et betydeligt og lidt trættende Arbejde at skrive disse Breve, hvori jeg bestandigt skulde gentage den samme Forklaring, og jeg ønskede ofte, at Landsforbundet ejede en kort, trykt Redegørelse, der kunde bruges ved disse Lejligheder. En saadan vilde lette Arbejdet for Kredsformanden og være en god Støtte for nye, uøvede Foreningsformænd. Undertiden skrev jeg til en halv Snes Kvinder i et Sogn, inden en af dem lovede at hjælpe mig.
For ikke at skaffe Landsforbundet unødigt store Udgifter, henvendte jeg mig derpaa til Formanden for en stedlig Forening - Foredrags, Ungdoms, Husmands, politisk eller selskabelig - med det Tilbud at ville sende den en gratis Taler, der vilde fortælle om den Bevægelse, der var rejst for at skaffe Kvinderne Valgret. Til Gengæld maatte Foreningen sørge for Avertissementer og Lokale samt gøre Mødet tilgængeligt for alle uden Entré. Jeg lovede endvidere at sørge for oplysende Forhaandsomtale i de lokale Blade, der altid ydede Sagen stor og villig Støtte. I 8 á 10 Tilfælde gik Foreningerne ind paa denne Ordning, der skaffede dem en gratis Taler til et af de Sæsonmøder, de efter Lovene skulde holde, og i lige saa mange Tilfælde førte Arrangementet til, at vi fik en større Tilhørerkreds, end man ellers turde vente, samt til, at der blev nedsat et Udvalg, der skulde arbejde videre for Sagen.
Ved stadigt at holde Forbindelsen med dette vedlige, raade det paa bedste Maade, give det et Udkast til Love, og særlig passe paa, at Sagen ikke trak i Langdrag, lykkedes det at skaffe Medlemmer, saa der kunde holdes en stiftende Generalforsamling, vælges Bestyrelse og vedtages Love. Paa denne Maade blev der skabt Foreninger paa alle de røde Prikker uden at bebyrde Landsforbundet med andre Udgifter end Talerens Rejse, uden at paadrage dem, der tog sig af Sagen, pekuniær Risiko og uden at den nye Forening kom til at begynde sin Livsbane med Gæld.
Et Medlem.
Vi vil paa det varmeste anbefale de gode Idéer, som indeholdes i ovenstaaende Udtalelser.
Red.
