« Tilbage til søgeresultaterne
Landsforbundets Agitation
Mens der stadig arbejdes paa at skaffe vor Organisation Tilvækst gennem nye Foreninger og at udvide dens Omraade til nye Egne, udfoldes der samtidig rundt om i vore Foreninger et stort og trofast Arbejde paa at forøge det lokale Medlemsantal.
Naar en ny Bevægelse rejses paa en Egn, vil den som Regel til en Begyndelse vinde Tilhængere af ret forskellig Støbning. En Del af disse vil efter nogen Tids Forløb falde fra, naar Nyhedens Interesse er forflygtiget. Men lidt efter lidt vil der samle sig en Kreds af Medlemmer, som aldrig vil svigte, fordi deres Interesse og Forstaaelse har den rette Lødighed.
Enhver Formand, som i nogle Aar har ledet en Forening, vil imidlertid have erfaret, at Organisationen kræver stadig Tilgang og Fornyelse for at kunne bevare eller udvide sin Kreds af sikre og forstaaende Tilhængere. Dødsfald, Flytning, Giftermaal og meget andet vil bestandig tynde ud i Rækkerne. Men paa den anden Side vil lignende Omstændigheder ogsaa føre nye Mennesker indenfor Foreningens Omraade, og det gælder da om at faa disse til at træde ind i de andres Sted.
Endelig kan man altid regne med den store Skare af Medborgere og Medborgerinder, der straks stillede sig afvisende. Det har Gang efter Gang vist sig, hvorledes disse lidt efter lidt paavirkes af Bevægelsen. Gennem Referater af Foreningens Møder, Artikler i Bladene, tilfældige Samtaler
o. s. v., tilegner de sig - ofte ubevidst - den rette Opfattelse af Sagen. Mere end én Formand, som i det første Par Aar saa ret mistrøstigt paa sit Arbejde, har paa én Gang opdaget, at dette alligevel har haft Virkning i Tidens Løb: Befolkningen har lært at se paa Foreningen uden taabelig Mistro, Pressen har lært at regne med den i Byens eller Egnens offentlige Liv, andre Sammenslutninger har lært at regne med dens Ledere, og fra dens Virksomhed er der udgaaet Tanker og Anskuelser, der i al Stilhed har fundet Vej til Mennesker, som tidligere var ganske uforstaaende.
Bladet har henvendt sig til enkelte af de Formænd, som har forsøgt at hverve nye Medlemmer paa Grundlag af den Forstaaelse, som et Par Aars Foreningsarbejde fremkalder. Vi har foreløbig modtaget følgende:
Agitation i Form af Diskussionsmøder,hvortil der ogsaa indbydes udenforstaaende Mænd og Kvinder.
Den herværende Kvindevalgretsforening har kun haft faa offentlige Møder, men til dem alle har vi haft gode Talere. De kvindelige har været Landets mest kendte og dygtige Talere, og deres Ord har vakt stort Røre for Kvindesagen her paa Egnen. De mandlige har, paa en enkelt Undtagelse nær, været Egnens Folk. Dette, at det er en af vore egne, har haft særlig Betydning, og Kvinderne skylder vedkommende Mænd Tak for det uegennyttige Arbejde, de har gjort.
Vi benytter tillige en anden Virkemaade, der har givet os et stort Medlemsantal af begge Køn
(en lille Tredjedel af Medlemmerne er Mænd). Vi indbyder ikke blot Medlemmer, men ogsaa andre, der har Interesse for Sagen, til Møder, der afholdes skiftevis i Medlemmernes Hjem. De har et selskabeligt Præg med Kaffebord og Sang. Værtinden eller en anden af Foreningens Medlemmer indleder et eller andet Forhandlingsemne. Her har været drøftet - foruden de almindelige Kvindevalgretsspørgsmaal - »Selskabelighed«, »Børneopdragelse«, »Vor Ungdom« o. s. v. Forhandlingerne føres vel ikke altid fuldt ud parlamentarisk, men de omfattes med den største Lyst og Interesse baade af Mænd og Kvinder, og Ordet begæres ligesaavel af uøvede som af mere øvede Talere.
Man søger ikke mindst at paavirke Mændene, thi Erfaringen viser, at det er et Mindretal af de gifte Kvinder, der har Mod til at melde sig ind i Kvinde valgretsforeningen uden Mandens Billigelse - saa afhængige og ufri er Flertallet af de danske Hustruer i Aaret 1912.
Tørslev pr. Skovsgaard, Septbr.
Maren Friis-Jensen.
Husagitation i en Landforening.
Redaktionen har opfordret mig til at fortælle lidt om den Agitationsmaade, vi har brugt og stadig bruger for at skaffe Medlemmer til vor Forening.
Det gaar til paa den Maade, at jeg, takket være min gode gamle Cykle, som er min trofaste Medhjælper, køier rundt fra Dør til Dør og taler jævne og overbevisende Ord til Mænd og Kvinder. Paa denne Maade mener jeg, at man samler flest Medlemmer; men om det bliver de mest interesserede tvivler jeg noget om. Det har nemlig vist sig, at selv om vi har gode Foredragsholdere, saa møder kun de, som har Forstaaelse af Sagen, mens de, der netop skulde med for at faa Oplysning, bliver hjemme.
Min Erfaring er den, at det ikke er vanskeligt at faa Folk til at indmelde sig, naar man selv ikke er bange for af gøre et Arbejde i denne Retning. Men at beholde dem - kan nogen give mig et godt Raad paa dette Punkt, vil jeg være meget taknemmelig.
Sandby, September 1912.
Hansine Pedersen.
Husagitation i en Byforening.
Om Husagitationens Hensigtsmæssighed er Meningerne indenfor Landsforbundet noget delte; der er dem, der mener, at den - én Gang foretagen - ikke virker i det lange Løb, medens andre mener det modsatte. Overbevisningen er vel her, som saa ofte, Resultatet af vunden Erfaring.
Jeg hører til dem, der mener, at en Husagitation kan virke fortræffeligt, vel at mærke, naar den udøves under hensynsfulde Former, med Takt og fremfor alt ikke faar Karakteren af Presseri; thi de Medborgere, der saaledes halvt om halvt bliver tvungne til at gaa frivillig med, dem tror jeg ikke man kan gøre sikker Regning paa som Medlemmer af Foreningen stort ud over den første Indmeldelse.
Saa kort, som jeg formaar det, skal jeg fortælle om en Husagitation, som vi foretog her i Kallundborg for ca. 3 Aar siden efter en Plan, der i alt væsentlig var Thora Petersens fra Aalborg, og som man i sin Tid benyttede dér. Ca. 16 Medlemmer, der var. villige til at agitere i Husene, nedsatte et Udvalg paa 3, der skulde udarbejde en Henvendelse i Brevform. Samtidig indsendte enhver af Agitatorerne en Liste til Udvalget, indeholdende Navne paa Personer, som de hver især mente kunde vindes. Til disse sendte Udvalget de ovennævnte Brev-Henvendelser pr. Post. Brevene, der var undertegnede med Agitatorernes Navne, indeholdt Oplysninger om Kvindevalgretsforeningen, dens Formaal, dens Arbejde, dens Upartiskhed i politisk Henseende, om Landsforbundet osv. og sluttede med en Opfordring til den paagældende om at støtte os og slutte sig til os. Nederst stod en lille Bemærkning, der lød omtrent saaledes: »En af de nærmeste Dage vil en af ovennævnte Medlemmer af den herværende Kvindevalgretsforening tillade sig at besøge Dem og tale med Dem om Sagen«. De, hvem det vilde være ubehageligt at tage imod en Udsending, kunde i saa Fald frabede sig Besøget. Der var forresten ingen, der gjorde dette. Udvalget udsendte mellem 170 og 180 Breve. Det blev bestemt at fuldføre Husagitationen i Løbet af 6 Dage. Da disse var gaaet, havde Foreningen ca. 140 nye Medlemmer. En enkelt af Agitatorerne hvervede 30 Medlemmer. Alt gik hurtigt og med en rosværdig Præcision. Jeg kan ikke sige andet, end at vi var tilfredse med Resultatet.
Jeg kan endvidere sige, at det er siden denne Husagitation at vor Forening har vokset sig stor og kraftig, at det er denne, der har givet Foreningen den pekuniære og moralske Støtte, som den i høj Grad trængte til, og at det er siden hin Oktober Maaned, at vi har kunnet samle mange Tilhørere til vore Møder.
Jeg vil meget anbefale Foreninger at følge Eksemplet; en Husagitation er ikke nær saa vanskelig at foretage, som mange paa Forhaand maaske er tilbøjelige til at tro. Det passer ikke, naar der modfaldent siges: »Her paa Egnen er der ingen Jordbund for Kvindesagens Trivsel«. Det er der allevegne, naar bare der tages fat med Klogskab, Overbevisningens Varme og Tro paa selve Sagens Retfærdighed.
Kallundborg, September 1912.
Ingeborg Møller.
