« Tilbage til søgeresultaterne

Et Forslag om Kvindevalgret i Portugal

« Se emneord

Da afdøde Doctor Caroline Angelo for et Par Aar siden som Portu­gals første og eneste kvindelige Væl­ger afgav sin Stemme under den nye Republiks første politiske Valg, benyt­tede hun sig af en Paragraf i en fore­løbig Valglov, der kun skulde anven­des ved denne ene Leilighed.

For Tiden er det portugisiske Parla­ment i Færd med at udarbejde en ny Valglov, der omfatter baade politiske og kommunale Valg og skal gælde for Fremtiden. Forslaget til denne blev udarbejdet i en Fælleskomité, sammen­sat af Medlemmer baade fra Deputeret­kamret og Senatet, og det indeholdt ikke et Ord om Kvinderne. Men da det blev fremlagt i Senatet, fremtraadte en Del af dettes Medlemmer og erklæ­rede sig for Tilhængere af Kvinde­valgret, mens andre Medlemmer viste sig at være Modstandere. Under De­batten fremkom imidlertid et Ændrings­forslag til Valgloven, der vedtoges med 20 Stemmer mod 17. Det har følgen­de Form: Valgretten (politisk og kom­munal) skal ogsaa udstrækkes til Kvin­der, der er 25 Aar eller mere, og som er uddannede ved Højskoler, Middel­skoler eller Specialskoler.

Ændringsforslaget har endnu ikke været behandlet i Deputeretkamret, og ingen kender dettes Stilling til det. Hvis det gaar igennem, vil kun et yderst begrænset Antal Kvinder faa Valgret, idet man med Lethed kan tælle dem, der besidder Diplomer fra de nævnte Læreanstalter. Men Gennemførelsen vil unægtelig være af stor principiel Betydning.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner