« Tilbage til søgeresultaterne
Fem Aar
Den 24. November er det 5 Aar siden, at »Landsforbundet for Kvinders Valgret« blev stiftet.
Paa den dag samledes Kvinder og Mænd fra de forskelligste Egne i Landet i København for ved et Delegeretmøde at slutte de Kvindevalgretsforeninger, der i Løbet at det foregaaende Aar var blevne dannede, sammen til en Landsorganisation. Den danske Kvindebevægelse kom herved ind i en ny Fase. Medens allerede tidligere andre Kvindeforeninger havde arbejdet for Kvindernes Uddannelse, Forbedring af deres Retsstilling og deres, økonomiske Forhold o. s. v. og enkelte ved Siden af disse Ting efterhaanden havde indrømmet Valgretten en Plads paa deres Program, skabte man nu en Organisation, for hvilken Valgretten ikke blot var et Formaal ved Siden af mange andre, men den Opgave, hvorom hele Arbejdet skulde samles. Ganske vist var et Forsøg i denne Retning gjort allerede i 8o’erne; men desværre havde den Valgretsorganisation, som da skabtes med saa stor Dygtighed og Forstandighed, ikke Livskraft nok til at bestaa, og den var nu forlængst ophævet.
Allerede den Tilslutning, vi havde paa vort første Landsmøde, varslede godt for Sagens Fremgang, og i de foløbne 5 Aar er »Landsforbundet for Kvinders Valgret« vokset op til at være - i Forhold til Landets Størrelse - den største Kvindevalgretsorganisation, der findes i Verden.
I de Aar, »Landsforbundet« har eksisteret, er der udført et stort Arbejde for at oplyse Kvinderne om politiske og sociale Forhold. Stort er Antallet af de Møder, der i disse Aar er blevet holdt Landet over i vore Foreninger.
I Efteraaret 1907 afholdt den københavnske Kvindevalgretsforening en Foredragsrække, hvor de forskellige politiske Partiers Program blev fremsat af førende Politikere af forskellig Farve. Disse Møder, der vakte stor Interesse, er saa vidt vides de første af denne Art, der er bleven afholdt her i Landet. Senere har talrige af vore Foreninger rundt om i Landet fulgt Eksemplet, og Ideen er ligeledes blevet optaget af flere andre Organisationer.
En af de første Opgaver for det nydannede Landsforbund var at arbejde for Kvindernes Deltagelse i Valgene til de nylig oprettede Hjælpekasser.
I 1908 fik Kvinderne den kommunale Valgret, og det var da Landsforbundets Hovedbestræbelse at vække Kvindernes Interesse for de kommunale Opgaver og faa dem til at stemme ved de kommunale Valg i 1909, samt faa dem til at gaa ind i de forskellige Organisationer for at gøre deres Indflydelse gældende ved Opstilling af Kandidater.
Et Led i Landsforbundets Arbejde for at udbrede Kendskab blandt Kvinderne til politiske og sociale Forhold er det Kursus i Samfundslære, som er paabegyndt paa vore Højskoler, og som allerede nu har været afholdt paa to af disse med udmærket Tilslutning.
Naar vi ser tilbage paa vort Arbejde i disse 5 Aar, da har vi Grund til at rette en varm Tak til alle de mange, der med Forstaaelse har set paa vort Arbejde og sluttet sig til vor Organisation og som har bidraget til, at Landsforbundet er blevet, hvad Hensigten har været fra dets Stiftelse:
en Organisation, hvor Kvinder og Mænd af alle Anskuelser kan mødes i fælles Krav om Kvindernes politiske Frigørelse.
Ser vi nu ved Udgangen af vort første 5-Aar hen til Udsigterne for Opfyldelsen af dette Krav, saa synes de netop nu at være blevet meget lyse. I den korte Tid, »Landsforbundet« har eksisteret, er der blandt Politikere foregaaet en overmaade stor Svingning i Stemningen overfor Kvindernes Valgret. Vi behøver blot at tænke paa Forskellen mellem de Svar, vi fik, da vi første Gang interpellerede Folketingskandidaterne, og da vi gjorde det sidste Gang. Tonen havde da faaet en anden Lyd.
Og nu, faa Dage før dette Nr. af »Kvindevalgret« udsendes, har Konsejlspræsidenten i Folketinget fremsat et Forslag, hvor der som den mest selvfølgelige Ting af Verden indrømmes Kvinderne politisk Valgret paa samme Vilkaar som Mænd - og vel at mærke et Forslag, som har ikke ringe Udsigt til at gaa igennem i begge Ting. I bedste Fald vil Forslaget allerede i denne Rigsdagssamling blive vedtaget i begge Ting. Disse vil da blive opløst til Foraaret 1913, og nye Valg vil finde Sted; for Folketingets Vedkommende vil Tidspunktet falde sammen med Tidspunktet for de ordinære Valg. Hvis den nyvalgte Rigsdag vedtager Grundlovsændringen uforandret, er det muligt, at Rigsdagen atter vil blive opløst og nye Valg udskrevne allerede i Efteraaret 1913, ved hvilke Valg Kvinderne altsaa vil kunne udøve deres politiske Valgret for første Gang. Det er med andre Ord muligt, at vi ved vort Landsmøde i København 1913 vil kunne mødes som frie politiske Borgere.
De sidste Aar har været ualmindelig vanskelige for os, fordi den Anskuelse var saa nærliggende, at vi jo nok fik Valgretten, hvad enten vi arbejdede for den eller ikke. Nu, da Udsigterne tegner saa godt som muligt, saa tør vi dog ikke lægge Hænderne i Skødet. Der er endnu et stort Oplysningsarbejde at gøre. Og vi retter derfor den kraftigste Opfordring til vore Foreninger om ikke at lade Arbejdet hvile, men tværtimod med fornyet Energi, nu da Sejren synes sandsynlig, at vække Kvinderne til Forstaaelse af, at hvis vi faar Ret til at afgive vor Stemme, saa har vi ogsaa Pligt til at at bruge denne Ret.
