« Tilbage til søgeresultaterne
Generalforsamlinger og Dirrigentvirksomhed
Naar det undertiden hænder, at det ved en Forenings Dannelse eller en Formands Afgang er vanskeligt at faa en ny Formand, ligger dette ofte i Ængstelse for den ydre Optræden, der følger med: at skulle op paa Talerstolen for at indlede og slutte Møderne, at skulle dirigere, mulig endog i lidt vanskelige Tilfælde, hvor den uøvede let kommer til at gøre et Fejlgreb. Særlig naar det gælder en Kvindeforening, vil et saadant Fejlgreb let komme til at ramme alle Foreningens Medlemmer. Vi staar jo endnu paa det Standpunkt, at en saadan Fejl, begaaet af en Kvinde, regnes for at være
typisk for Kvinder, mens en Mands Fejlgreb dog kun staar for hans egen Regning.
Det er ikke let at give Regler for en Dirigent, da meget i en saadans Virksomhed beror paa et Skøn; men enkelte formelle Anvisninger kan dog gives.
Ved almindelige, saa vel offentlige som Medlemsmøder, vil det som Regel være det heldigste, at Formanden dirigerer. Formanden er oftest den, der har forhandlet med Taleren og derfor den, der kender ham eller hende, ligesom man kan gaa ud fra, at Formanden bedre end nogen anden kender Medlemmerne, eller i al Fald kender flest Medlemmer, hvilket er en stor Fordel for en Dirigent. Formanden har desuden til en vis Grad Ansvar for, hvad der sker, og bør derfor ogsaa rettest være den, der er ved Haanden, hvis der siges noget, som ikke bør passere upaatalt, ligesom Formanden oftest er den, der kan skride ind med størst Avtoritet.
Dirigentens Pligt Ved almindelige Møder vil være at aabne Mødet og give Ordet til Taleren. Naar denne har talt, maa Dirigenten enten slutte Mødet og takke Taleren, eller - hvis der skal være Diskussion - give Ordet frit. Under Diskussionen giver Dirigenten Ordet til de forskellige Deltagere i den Orden, hvori de har bedt om det. Endvidere er det Dirigentens Pligt under Diskussionen at gribe ind, hvis der maatte blive sagt noget ærekrænkende om nogen Personer, nogen Retning eller nogen Institution, samt hvis der paaduttes nogen Person, Retning eller Institution Forudsætninger eller Resultater, som endnu ikke er bevist. Ligeledes, bør Dirigenten gribe ind, hvis nogen under Diskussionen omtaler Ting, der intet har med det foreliggende Emne at gøre, og derpå fører Dirigenten Diskussionen tilbage til sit Udgangspunkt. Men dette bør kun gøres, naar det er nødvendigt; det er altid uheldigt at skulle gøre Indsigelse , og man maa saa vidt muligt søge at undgaa det. I saadanne Tilfælde, hvor Indgriben er nødvendig, maa denne ske under en saa taktfuld Form som mulig. Findes der nogen i Forsamlingen, der gør Tumult eller kommer med fortsatte ærekrænkende Ytringer trods Dirigentens Protest, kan og må denne fratage vedkommende Ordet og som sidste Nødhjælp udvise ham eller hende af Lokalet. Ved Generalforsamlinger er det uheldigt, at Formanden dirigerer, især hvis der er nogensomhelst Opposition indenfor Foreningen. Det er nemlig uheldigt, at den ene af Parterne - i dette Tilfælde Bestyrelsen - staar som Forhandlingsleder, da Dirigenten til en vis Grad har uindskrænket Myndighed, Forsamlingen bør derfor selv vælge sin Dirigent. Men der er intet til Hinder for, at Bestyrelsen i Forvejen sikrer sig et Medlem, som er villig til at dirigere, og foreslaar vedkommende paa Generalforsamlingen. Herved undgaar man at komme i den Situation, at man enten ikke kan faa nogen Dirigent eller ikke kan faa nogen, der er Stillingen voksen.
Fremgangsmaaden ved Dirigentvalg kan være følgende: Formanden foreslaar et Medlem; hvis ingen i Forsamlingen protesterer eller foreslaar nogen anden, er vedkommende valgt. Foreslaas en eller flere fra Forsamlingen, stemmes der om de enkelte, og den, der faar flest Stemmer, er valgt.
Den valgte Dirigent gaar herpaa op paa Talerstolen og stiller Spørgsmaal om de forskellige Forholdsregler, der efter vedkommende Forenings Love skal være tagne ved Generalforsamlingens Indvarsling. Der skal saaledes spørges, »om Generalforsamlingen har været lovlig indvarslet«, det vil sige rettidig og paa rette Maade. Hvis der staar i Lovene, at Dagsorden og Regnskab skal fremlægges inden Generalforsamlingen, skal Dirigenten ogsaa spørge, om dette har fundet Sted. Hvis der protesteres mod noget af dette, og Protesten viser sig at være berettiget, maa Generalforsamlingen udsættes. Hvis derimod alt er i Orden, erklærer Dirigenten Generalforsamlingen for aabnet og giver Ordet til den Taler, der skal forelægge det første Punkt paa Dagsordenen.
Dette vil i Almindelighed være Formandens Beretning om Foreningens Vækst, de afholdte Møder, Begivenheder i Aarets Løb, Planer før næste Aar o.s.v. Naar Taleren har sluttet, sætter Dirigenten dette Punkt under Debat, og under denne kan omtrent alt vedrørende Foreningens Styre komme frem. Derefter følger mulige andre Beretninger, Udvalgsberetninger samt Kassererens Beretning. Dirigenten spørger Forsamlingen, om den godkender Kassererens Regnskab; men selv om det godkendes, kan der godt diskuteres om dets enkelte Poster.
Efter Beretningerne følger mulige Forslag til Bestemmelser, saasom Forslag til Lovændringer. Om disse gælder, at de efter de fleste Foreningers Love skal være bekendtgjorte en vis Tid inden Generalforsamlingen, for at der kan besluttes om dem. Naar en Lovændring er forelagt af en af Forslagsstillerne, sættes den, ligesom de andre Punkter paa Dagsordenen, under Diskussion af Dirigenten. Til et saadant Forslags Vedtagelse kræves der som oftest efter Lovene 2/3 af de afgivne Stemmer. Under Debatten kan der til Forslaget stilles Ændringsforslag og til disse igen Underændringsforslag. Reglen er i saa Tilfælde den, at der stemmes først om Underændringen, dernæst om Ændringsforslaget og endelig om Hovedforslaget. Til et Ændringsforslags Vedtagelse kræves kun almindelig Stemmeflerhed, altsaa én Stemme over Halvdelen, selv om der til Lovændringer kræves 2/3. Hovedforslaget skal altsaa have 2/3 af Stemmerne for at blive til Lov. Den, der har stillet et Ændringsforslag, har Lov at tage det tilbage, ifald vedkommende fortryder det; men der er intet i Vejen for, at en anden saa tager det op.
Hvis Debatten trækker ud, kan Dirigenten indskrænke Taletiden til 5 eller 10 Minutter for hver af Deltagerne i Diskussionen. Ligeledes kan Dirigenten saavel som ethvert af Medlemmerne foreslaa Afslutning; dog maa Dirigenten, inden denne vedtages, meddele, hvor mange Talere der er indtegnet og hvem disse Talere er. Dirigenten og Forsamlingen maa være enige om Debattens Afslutning, for at den kan iværksættes. Trækker en Generalforsamling for længe ud, kan Dirigenten med Forsamlingens Tilladelse udsætte dens Fuldendelse til en anden Dag, der dog maa berammes saa tidligt, som det kan lade sig gøre.
Hvis nogen i Forsamlingen mener, at Dirigenten handler ulovligt, kan de forlange en Protest tilført Protokollen, og er Misfornøjelsen almindelig, kan Forsamlingen afsætte Dirigenten og vælge en ny. Derimod kan Forsamlingen ikke sætte Dirigentens Opførsel under Debat.
Sidste Punkt paa Dagsordenen vil være Valg af Bestyrelse, Suppleanter og Revisorer. Hvis deri Lovene staar, at Valget skal være hemmeligt og skriftligt, maa man i Forvejen have sikret sig, at der er Stemmesedler og Blyanter til Medlemmerne.
Naar Valgene er foretagne og Dagsordenen udtømt og de valgte mulig har takket for Valget, slutter Dirigenten Generalforsamlingen.
