« Tilbage til søgeresultaterne

Fra England

« Se emneord

Den nationale Valgretsunion.

Under Mrs. Fawcetts Ledelse har den nationale Valgretsunion for et Par Maaneder siden forandret sin Taktik. Foreningen er neutral i poli­tisk Henseende og har tidligere ind­skrænket sig til at støtte de enkelte Politikere af forskellige Partier, der var personlige Tilhængere af Kvinde­valgret. Men da det viste sig, at disse Gang efter Gang blev tvungne til at svigte deres Løfter og stemme imod Kvindevalgret af Hensyn til Partidisci­plinen, bestemte Valgretsunionen sig til fremtidig at støtte det Parti, der bød Kvinderne den største Sikkerhed for Sagens Gennemførelse.

Arbejderpartiet (labour party) vedtog i Januar en Resolution, i hvilken det udtalte, at ingen Valgretsreform vilde finde Støtte hos det, med mindre den indeholdt et Forslag om Kvindevalgret. Den nationale Valgretsunion har derfor ved de senere Suppleringsvalg agiteret for Arbejderpartiets Kandidater samt støttet disse pekuniært med det Resultat, at nogle af dem er blevet valgt. Ved et stort Møde, der fornylig afholdtes i London, udtalte Mrs. Fawcett, at Foreningen baade var forberedt paa at fortsætte denne Taktik i Aarevis, i Fald det skulde vise sig nødvendigt, samt i Besiddelse af til­strækkelige Midler til at kunne gøre det. At der blandt Medlemmerne er stærk Stemning for at fortsætte ad den Vej, man her er slaaet ind paa, viser sig blandt andet derved, at der paa det omtalte Møde blev indtegnet 90,000 Kr. til Foreningens Agitationskasse.

 

Den politiske Situation.

I Oktober lykkedes det Kvinderne at faa stillet et Ændringsforslag til den irske Home Rule Bill om at give Ir­lands Kvinder politisk Valgret; men det blev nedstemt den 5. Nov. med 173 Stemmers Majoritet. Dette Neder­lag tillægger man dog ingen principiel Betydning, da det fremkom ved en ren og skær Partiafstemning, der lede­des af Regeringen.

Den egentlige Kamp vil komme til at staa enten i December eller Januar, naar Regeringens Reform Bill gaar i Udvalg. Paa dette Tidspunkt skal der stemmes om de forskellige Ændrings­forslag om Kvindevalgret, og Mr. Asquith har lovet, at Regeringspartiets Medlemmer vil blive fuldstændig frit stillede overfor dette Spørgsmaal.

Dersom der vedtages et Ændrings­forslag om Kvindevalgret til den nye Valglov, vil dette medføre politisk Valgret - i større eller mindre Ud­strækning - for Kvinder i alle Dele af England, saaledes ogsaa for Irlands Kvinder, der ad denne Vej vil opnaa Valgret baade til det irske Parlament og til Rigsparlamentet.

Hvorvidt et saadant Ændringsforslag vil blive gennemført eller ej, afhænger i høj Grad af de irske Nationalister, hvis Stemmer kan gøre Udslaget ved at falde enten til den ene eller den anden Side. Imidlertid lykkedes det under Debatten om de irske Kvinders Valgret at aftvinge Partiets Leder, Mr. John Redmond, det bestemte Løfte, at Medlemmerne skulde blive frit stil­lede ved Afstemningen om Ændrings­forslaget til Regeringens Reform Bill. Der er saaledes nogen Udsigt til, at Kvindens politiske Valgret ikke vil blive kædet sammen med Partispørgsmaal, og at det Flertal i Underhuset, der har lovet at støtte Sagen, nu kan faa Lejlighed til at indfri de ofte gentagne Løfter om at gennemføre den under en eller anden Form.

 

Den sociale og politiske Union (Suffragetterne).

Suffragetternes Organisation, der paa Grund af sin »militante« Karakter vistnok i det almindelige Omdømme antages for at være større i Forhold til den øvrige engelske Kvindevalgretsbevægelse end den i Virkeligheden er, har nylig lidt et føleligt Tab. Hr. og Fru Pethic Lawrence, der i fem Aar for egen Regning har udgivet Suffragetternes Blad, »Votes for Women«, cg støttet Unionen med bety­delige Pengesummer, er udtraadte af Foreningen.

I en officiel Erklæring udtaler begge, at Grunden hertil er den, at de ikke kunde slutte sig til en ny Agitationsplan, der blev foreslaaet af Fru og Frk Pankhurst. Denne Plan. gaar ud paa, at Suffragetterne i Fremtiden skal pro­testere mod enhver Begivenhed i Un­derhuset, der gaar dem imod, ved at beskadige andres Ejendom.

Hr. og Fru Lawrence udgiver frem­deles deres Blad og søger ved dets Hjælp at danne en »Kvindevalgretsforening«, hvis Politik skal være den samme som Suffragetternes: Valgagi­tation imod enhver Regering, der nægter eller undlader at stille Forslag om Kvindevalgret. Den nye Forenings Medlemmer skal derimod ikke anvende lovstridige Agitationsmidler.

Suffragetterne, der saaledes pludse­lig mistede deres stærkt udbredte Or­gan, startede med vanlig Energi og Forretningsdygtighed i Løbet af 8 Dage et nyt stort Blad, der redigeres af Frk Christabel Pankhurst (som bor i Paris for at undgaa Fængsling) og udkommer under Navnet »Suffraget­ten«. Af de fire Numre, som hidtil er udkomne, fremgaar det, at Fru Pankhurst’s nye Demonstrationsplan forelø­big har ført til det Resultat, at Suffra­getterne har brændt Brevene i nogle Postkasser og slaaet enkelte Ruder ud.

Hverken det gamle eller det nye Blad omtaler, at Suffragetterne ved denne Lejlighed har delt sig i to Par­tier med forskellig Taktik. Men der er næppe Tvivl om, at dette er sket. Forskellige Tegn tyder paa, at en Del af Foreningens Medlemmer er bleven trætte af de Fængselsstraffe, Skattenægtelser

o. lg., der har paaført Kvin­derne store personlige Lidelser og pe­kuniære Ofre uden at lede til noget haandgribeligt Resultat.

Hr. og Fru Lawrences Udtræden er selvfølgelig et betydeligt Tab, der vil virke svækkende paa Foreningen. Det er vanskeligt for udenforstaaende at afgøre, om der er Grund til at beklage dette eller ej. Suffragetternes Indsats som Agitatorer har paa et bestemt Tidspunkt været af stor og uomtviste­lig Betydning saavel i England som andet Steds; men som Forholdene stiller sig i Øjeblikket har den engel­ske Kvindevalgretsbevægelse sikkert større Brug for kloge politiske Ledere end for »militante« Agitatorer.