« Tilbage til søgeresultaterne

Mændenes første internationale Kvindevalgretskongres

« Se emneord

Den internationale Mandsliga for Kvindevalgret afholdt sin første Kongres i London i Dagene fra 24. til 30. Oktober.

I denne deltog foruden de Delegerede for Mandsligaer i forskellige Lande en Del særlig indbudte  Gæster fra lande, hvor der endnu ikke er dannet mandsforeninger. Danmark var saaledes repræsenteret ved Hr. Viggo Koppel, der er Medlem af Københavns Kvindevalgretsforening, og Hr. Overretssag­fører Munch- Petersen, der er Medlem baade af Københavns Kvindevalgretsforening og af Dansk Kvindesamfund. Der vedtoges følgende Resolutioner : »Kongressen ønsker at gøre Mænd af alle Nationer opmærksom paa de alvorlige økonomiske Virkninger paa deres Løn- og Arbejdsforhold, som skyldes den tiltagende Anvendelse af uorganiserede og urepresenterede Kvinder, der tvinges til at udføre Arbejdet for en ringere Løn. Vi ønsker at fremhæve, at Indførelsen af Kvindevalgret i tolv af Europas, Amerikas og Austra­liens Stater i saa godt som hvert en­kelt Tilfælde har medført Forbedringer i Retning af lige Løn for Mænd og Kvinder indenfor en Mængde Erhverv og Ansættelsesbrancher. Vi anser Kvin­dernes Frigørelse for at være en nød­vendig Betingelse for at opnaa økonomisk Lighed for Kønnene og som en Hindring for, at Mænd erstattes af Kvinder paa Arbejdsmarkedet, hvilket utvivlsomt vil ske, ifald de sidste ikke faar medborgerligt Ansvar og Indfly­delse«.

»Kongressen henleder Opmærksom­heden paa de alvorlige Farer, som truer Slægten ved den hvide Slave­handel og ved Kvindernes undertrykte Stilling i Samfundet. Den betragter Kvindernes Valgret som en uomgaaelig Betingelse for, at en klog og retsindig Ordning af disse Forhold skal kunne gennemføres. Den paapeger endvidere, at i alle de Lande, hvor Kvindevalgret er indført, er Kvindens kriminelle Lav­alder forhøjet og den hvide Slavehan­del betydelig indskrænket«.

»Kongressen udtaler sin Beklagelse af, at der i visse Kredse hersker den Opfattelse, at Kvindens politiske og menneskelige Frigørelse er forbundet med Farer for Moderskabet og Slægtens Bestaaen. Som Bevis paa det modsatte fremhæver den det Faktum, at i Au­stralien, hvor Kvinderne i lange Tider har haft Valgret, er Dødeligheden saavel blandt Børn som Voksne for Øjeblikket mindre end andet Steds i Verden, og den hævder som sin Overbevisning, at Raceforædlingens Interesser bedst varetages ved, at Kvinderne opnaar de rigeste Muligheder for at udvikle deres Evner«.

»Kongressen fremhæver, at den paa det stærkeste tager Afstand fra den ofte fremsatte Formodning om, at Kvinders Valgret vil medføre en Fare for Na­tionernes Sikkerhed og Forsvar. Skønt den tror, at Kvindernes politiske Ind­flydelse vil komme til at gaa i Retning af fredelige Opgør af internationale Tvistepunkter, fremhæver den, at Au­straliens Senat og Repræsentantforsam­ling officielt har anerkendt Kvindernes Duelighed, hvor det gjaldt Spørgsmaal angaaende Forsvaret og hele det brit­tiske Herredømme, samt at Ny Zealand og Australien har været de første til at efterkomme Kvindernes Fordringer om et effektivt Forsvar til Lands og til Søs som et Middel til Nationens Opretholdelse«.

Som det vil ses af disse Udtalelser fremhæver den internationale Mandsliga en Række Synspunkter, som Kvin­derne allerede i aarevis har hævdet som de rette. Det betegnende for denne Mandsbevægelse synes at være dette: at socialt interesserede og udviklede Mænd har lært at indse, at Kvindens politiske Valgret er en Reform, der ikke alene vil komme Kvinderne til Gode, men tillige vil betyde et Frem­skridt for hele Menneskeslægten. Det er derfor ikke blot glædeligt, men tillige ganske naturligt, at de søger at støtte Kvinderne i deres Kamp. Den Tid er sikkert ikke fjern, hvor der vil findes en Mandsliga i enhver civiliseret Stat.