« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Forfatningsforslaget blev som bekendt efter 1. Behandling sendt i et 15 Mands Udvalg bestaaende af D’hrr.Pinstrup, Slebsager, Carl Sørensen, Rasmus Nielsen, Brøderup, Eftersøe, Mølgaard Nielsen, Nørgaard og Johannes Jensen af Regeringspartiet, Zahle, Rode og Jens Andersen af det radikale Venstre, Borgbjerg, Hans Rasmussen og Jessen af Socialdemokratiet og Hammerich af Højre.
Under Forhandlingen delte Udvalget sig i et Flertal, der omfatter de 14 Medlemmer af Regeringspartiet, Socialdemokratiet og det radikale Venstre, og et Mindretal, bestaaende af Højres Repræsentant.
Udvalget afgav d. 7. December sin Betænkning, hvori Flertallet udtaler, at det »kan støtte Regeringen under Hævdelsen af det foreliggende Forslags bærende Principper: Den almindelige Valgret som Forfatningens Grundlag og Tokammersystemets Opretholdelse«. Derpaa stiller det følgende Ændringer:
Flertallets Ændringer.
Flertallet foreslaar, at der til Paragraf 25 (om foreløbige Love) føjes et nyt Punktum saalydende:
»Foreløbige Love behandles først i Folketinget«.
Til Paragraf 34 (Landstingets Medlemmer) foreslaar Flertallet en Ændring gaaende ud paa, at Paragrafens første Stykke affattes saaledes: »Tallet af Landstingets Medlemmer er 66. 52 Medlemmer vælges i Landstingskredse, der omfatter:
a) 1. Kreds: København samt Frederiksberg og Gentofte Kommuner.
b) 2. Kreds: Den øvrige Del af Landet Øst for Lillebælt med Undtagelse af Bornholm.
c) 3. Kreds: De jydske Amter.
Et Medlem vælges paa Bornholm og et paa Færøerne.
De saaledes valgte 54 Medlemmer
vælger ved Forholdstalsvalg 12 Medlemmer. Nærmere Bestemmelser herom fastsættes ved Valgloven.
Til Paragraf 35 (Tallet af Landstingsmænd for hver Landstingskreds) foreslaar Flertallet den Ændring, at Ordene »Tallet af Folketingskredsene« forandres til »Indbyggerantallet«. Paragrafen kommer da til at lyde:
»Tallet af Landstingsmænd fastsættes ved Valgloven efter Forholdet mellem Indbyggerantallet i samtlige 3 Landstingskredse og i hver enkelt af dem«.
I Paragraf 36 foreslaas næstsidste Punktum affattet saaledes:
»I Frederiksberg og Gentofte Kommuner vælges Medlemmerne til Valgforsamlingen af og blandt de paagældende kommunale Raads valgte Medlemmer«.
Til Paragraf 37 foreslaas den Ændring, at Paragrafens 2. Stykke bliver 3. Stykke, og dettes 2. Punktum affattes saaledes:
»De saaledes udvalgte Sognerådsmedlemmer sammentræder indenfor hver Amtsraadskreds og vælger iblandt sig saa mange Valgmænd, at Forholdet mellem Antallet af disse og Indbyggerantallet i Sognekommunerne i Amtsraadskredsen bliver det samme som mellem Antallet af de af Byraadene valgte Valgmænd og Indbyggerantallet i Købstæderne i vedkommende Landstingskreds«.
Endvidere foreslaas det, at 3. Stykke bliver 2. Stykke, i 1. Linie udgaar »af og«, og i 4. Linie efter »Indbyggerne« tilføjes: »Kun de valgte Byraadsmedlemmer deltager i Valget«.
Endelig føjes til Paragrafen som nyt Stykke:
»Paa Færøerne vælges Landstingsmanden og Stedfortræderen af Lagtinget«.
Til Paragraf 67 (den forenede Rigsdag) foreslaas et Par Smaaændringer af ren redaktionel Natur.
Hertil knytter Flertallet følgende Bemærkninger angaaende
Folketingets Sammensætning.
De foreslaaede Ændringer i Folketingets Sammensætning, der i det væsentlige er overensstemmende med Venstres tidligere Forslag, kan Flertallet tiltræde. Det erkendes nu fra alle Sider, at Kravet om Valgret og Valgbarhed for Kvinder og Tyende er et Retfærdighedskrav, som Lovgivningsmagten under en Grundlovsrevision ikke kan sidde overhørig. Ganske paa samme Maade betragter Flertallet Forslaget om Valgretsalderens Nedsættelse fra 30 til 25 Aar. Der er ligeledes opnaaet Enighed om at tiltræde Regeringens Forslag om, at Folketingskredsenes Antal ikke maa overstige 132 og om at forlænge Valgperioden til 4 Aar. .
Endvidere udtaler Flertallet angaaende
Landstingets Sammensætning.
Det, der imidlertid frem for noget andet samler Opmærksomheden om det foreliggende Forslag, er de foreslaaede Ændringer vedrørende Landstingets Sammensætning. Det Modsætningsforhold, der under den nugældende Forfatning ofte har værer til Stede mellem Folketing og Landsting, bunder ganske naturligt i, at de to Ting er sammensat paa et meget uensartet Grundlag. At fjerne dette Modsætningsforhold og samtidig skabe et Landsting, der er forskelligt fra Folketinget, betragter Flertallet som den Opgave, der maa løses ved Sammensætningen af et nyt Landsting.
Dette kan formentlig naas ad flere Veje. Regeringen har valgt at følge den Anvisning, som er givet i Junigrundlovens Paragraf 44, og foreslaar at bygge det nye Landsting paa de kommunale Raad (By- og Sogneraad). Dette Forslag kan Flertallet tiltræde. Og de Argumenter, der fra Regeringens Side er anført til Forsvar for, at man har valgt at løse Spørgsmaalet ad den Vej, synes at være vel begrundede. Flertallet erkender, at et Landsting valgt paa dette Grundlag og med en 8-aarig Valgperiode har gode Betingelser for at blive, hvad det efter Forslagets Forudsætning bør være i Forfatningen: Et prøvende, overvejende og regulerende Ting.
Af speciel Interesse for kvindelige Vælgere er Flertallets Udtalelser angaaende
Valgmaaden til Folketinget
er blevet indgaaende drøftet. Forslagets Fastholden af Valg i Enmandskredse kan Flertallet tiltræde; men adskillige Medlemmer har dog været stemte for at forbinde disse Valg med en eller anden Form for Forholdstalsvalg, naar den privilegerede Valgret til Landstinget bortfalder. Disse Medlemmer har under de foreliggende Omstændigheder dog ikke ment det rigtigt at stille hertil Sigtende Ændringer.
Mindretallet (Hammerich) kan ikke tiltræde Regeringens Forslag, men ønsker at forbeholde sig sin Stilling den Del af Forslaget, der vedrører Landstingets Sammensætning, og fremsætter kun to Ændringsforslag vedrørende Folketinget, nemlig at »den 30-aarige Valgretsalder bibeholdes« og at »der indføres Forholdstalsvalg til Folketinget«, enten rent Forholdstalsvalg eller i Forbindelse med Enmandskredse.
Mindretallets Ændringer
fremtræder som tre nye Paragrafer, 30, 31 og 32, saalydende:
Paragraf 30: »Valgret til Folketinget har enhver uberygtet Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 30 Aar og har fast Ophold i Valgkredsen paa den Tid, da ifølge Valglovens Anmeldelse til Optagelse paa Valglisten skal ske, med mindre vedkommende
a) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten tilbagebetalt eller eftergivet;
b) er ude af Raadighed over sit Bo. Mandens Raadighed over Fællesboet bringer ikke Hustruen med ind under denne Undtagelse.
For at udøve Valgret ved Rigsdagsvalg er det nødvendigt at være optagen paa Valglisten. De nærmere Regler om Valglistens Affattelse og Vælgernes Optagelse paa samme fastsættes ved Valgloven.
Paragraf 31: »Valgbar til Folketinget er med de i Paragraf 30 a og b nævnte Undtagelser enhver uberygtet Person, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25. Aar og har fast Ophold i Landet«.
Paragraf 32: »Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven. De vælges efter Forholdstal, enten under et for hele Landet eller i større Kredse eller i Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse (med saa vidt muligt samme Vælgertal), saaledes som det maatte blive nærmere bestemt i Valgloven«.
Regeringsforslagets 2. Behandling
fandt Sted i Folketinget Tirsdag d.10. December. De fleste af Tingets Medlemmer var til Stede.
Under Forhandlingen udtalte Schovelin (Højre):
»Det foreliggende Forslag udvider ikke Valgretten, men kun Stemmeretten. Man giver de stakkels Kvinder Stemmeret, men spærrer dem inde mellem geografiske Linjer, der gør Stemmeretten illusorisk - - «.
Flertallets Ændringsforslag vedtoges enstemmigt med 93 St., idet Højre og et Medlem af Regeringspartiet afholdt sig fra at stemme.
Efter 3. Behandling
d. 12. December vedtoges Regeringens Forslag med Flertallets Ændringer med 95 St. mod 12 St.
Imod stemte 12 Medlemmer af Højre; stemmer ikke svarede 3 Medlemmer af det moderate Venstre, fraværende paa Grund af Sygdom eller Orlov var et Medlem af det radikale Venstre, et Medlem af Højre og et Medlem af det moderate Venstre.
Forslaget blev derpaa sendt til Landstinget.
