« Tilbage til søgeresultaterne
Den politiske Plakat
Naar mange herhjemme har vanskeligt ved at forstaa de engelske Suffragetters Agitation, skyldes dette til Dels de forvrængede Beretninger, der som godt Sensationsstof gaar fra de engelske liberale Blade og den øvrige Anti-Kvindevalgretspresse over i de hjemlige Blade. Men noget maa det ogsaa tilskrives de ejendommelige Former hvorunder al politisk Agitation drives i Eagland Former, der yed første Øjekast tager sig ret aparte ud i danske Øjne.
Blandt saadanne Former kan nævnes »den politiske Plakat«, der aldrig har været anvendt som hjemligt Agitations-middel, løvrigt med Urette, da saadanne Plakater opslaaede paa Gadehjørner, i Butikker o. s. v. virker mere koncist og overfor et langt større Publikum end en Bladartikkel, der henvender sig til en begrænset Læsekreds. I England er Forholdet saadan, at; end ikke den nuværende Regering - efter hvad der for nylig blev mig fortalt - har betænkt sig paa at give Tusinder af Pund ud til en Plakat, der skulde anskueliggøre Forsikringslovens velsignelsesrige Virkninger.
En lille Kreds blandt Suffragetterne har haft Øje for dette Agitationsmiddels Betydning og for ca. 3 Aar siden startet et saakaldt »Valgrets-Atelier«, hvis Formaal er at give Tegninger til og udføre Plakater for Valgretsagitationen. Desuden udlåaner det Clichéer til Blade, der maatte ønske et politisk Forsidebillede.
De første Aar er medgaaede til Arbejde af teknisk Art, da det tillige er Formaalet at give disse Plakater en saa kunstnerisk Udførelse som muligt. Atelieret har derfor i sine »Prøveaar« for at udvikle sin Teknik ogsaa lavet Plakater uden direkte politisk. Indhold, men dog altid med Motiver fra Kvindevalgretssagen. Nu er den tekniske Fuldkommenhed naaet og Atelierets Ledere, Miss Willis og Mrs. Gatty, haaber at Kvindevalgretsforeninger Verden over skal faa Øje for »den politiske Plakat« s Betydning og benytte den i større Omfang.
En Plakat giver jo i Virkeligheden ved sin billedlige Fremstilling i kondenseret og let tilgængelig Form det samme som en hel Bog. Ser man f. Eks. paa en Plakat, »den dobbelthovede Mr. Asquith« til den ene Side i Jacobinerdragt byde en Repræsentant for Overhuset Trods, til den anden Side i Bedsteborgerdragt løfte sin Jeronymus-stok mod en Suffragette, faar man med et Blik et levende Indtryk, dels af det inkonsekvente i en »fri Forfatning«, der nægter Halvdelen af Statsborgerne selve den fundamentale statsborgerlige Ret, dels af de liberales Svigten af selve det liberale Princip, hvor det gælder Kvinder.
Og naar Ateliet - som det paatænkes - udsender en Kæmpeplakat, der viser en Pige og en Dreng paa deres Gang gennem Livet: først som Skolebørn med deres Flidspræmier, der er betydelig større for Drenge end Piger, senere som Lærere med betydelig højere Løn for den mandlige end for den kvindelige, skønt de udfører samme Arbejde, vil dette maaske aabne manges Øjne for Mænds og Kvinders ulige Vilkaar i Kampen for Tilværelsen.
