« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Fra et Anti-Kvindevalgretsblad:
- - Fra Tidernes Morgen har det været besluttet i Himlen, at Manden skulde tale om Kvinden som et højere Væsen og behandle hende som et laverestaaende Væsen. Dersom Kvinden var i Besiddelse af Forstand, vilde hun da kunde bøje sig for en saadan Bestemmelse? Absolut ikke!
Men netop derfor har Himlen nægtet hende Forstand.- -
Fra »The Anti« af Mary Shau.
De engelske Kvinder opnaar ikke at faa Valgret i denne Parlamentssamling, idet Regeringen i de sidste Dage af Januar har tilbagekaldt sit Forslag om en ny Valglov.
Der kan ikke herske nogen Tvivl om, at naarsomhelst og hvorsomhelst et større Antal Kvinder formaar at overbevise deres Fædre, Mænd, Sønner og Brødre om, at de ønsker Valgret- netop da og netop dér bør de have den. Kvindens Valgret er et alt for stort, alt for alvorligt og alt for ophøjet Spørgsmål til, at det bør anvendes alene til at samle Stemmer paa. Jeg tror, at Kvinderne er i Stand til at bruge deres Valgret lige saa klogt som Mændene, og jeg ser tydeligt, i hvilke Henseender Kvindens politiske Indflydelse vil være til størst Fordel for det almene Velfærd, i Særdeleshed hvor det gælder det store Spørgsmaal om international Fred.
Præsident Taft.