« Tilbage til søgeresultaterne

Til de kvindelige Vælgere!

« Se emneord

For anden Gang skal danske Kvinder Landet over deltage i de kommunale Valg. Da vi i Marts 1909 mødte ved Valgurnen med Stemmesedlen i Haanden var det med Glæde over, at vi omsider var naaet et saa betydningsfuldt Skridt frem på Vejen mod det  Maal, vi har sat os - fuld borgerlig Ligestilling med Mændene. Opnaaelsen af den kommunale Valgret betød nemlig ogsaa dette: at Kvindernes Krav om politisk Valgret var blevet anerkendt i Princippet. Kvinderne mødte godt frem ved dette første Valg. Den ofte gentag­ne Paastand om, at vi ikke vilde benytte Valgretten, naar vi først havde faaet den, blev modsagt af den Kendsgerning, at Halvdelen af de stemmeberettigede kvindelige Vælgere benyttede sig af deres Ret. Det var et Resultat, som vi godt kunde være bekendt i Betragtning af, at det var første Gang vi stemte.I de fire Aar, som siden er forløbne, er der udført et Oplysningsarbejde i vore Foreninger, som ikke alene bør, men ganske sikkert ogsaa vil bære Frugt ved Valget nu i Marts. Og hertil kommer, at det borgerlige Ansvar, som følger med Rettigheden, med hvert Aar har vokset sig større og stærkere, hos os, fordi vi gennem vore Repræsen­tanter har levet direkte med i det kommunale Liv og gjort vor Ind­flydelse gældende i Kommunalraadenes Virksomhed. Derfor har vi Grund til at haabe og tro, at Kvin­derne denne Gang vil møde frem i langt større Tal end sidst.


Kvindernes Deltagelse i Stemme­afgivningen vil desuden i Aar væ­re af ganske særlig Betydning, fordi Forslaget om Kvindens politiske Valg­ret staar paa Dagsordenen. Vi bør derfor af al Evne vise, at vi nærer det varmeste Ønske om at faa Statsborgerret. Og det bør staa os alle klart, at vi ikke kan vise dette paa en bedre eller tydeligere Maade end ved at bruge den Rettighed, vi allerede ejer.

Enhver kvindelig Vælger har i Aar en dobbelt Pligt til at stemme!

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner