« Tilbage til søgeresultaterne
Kommunalt Arbejde i By og paa Land
Københavns Borgerrepræsentation.
Af Læge Alvilda Habou Hof. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
Den højtærede Redaktion har anmodet mig om i en kort Artikel at omtale Københavns kommunale Forhold, særlig Arbejdet i Borgerrepræsentationen. Jeg maa dog indskrænke mig til at fremsætte nogle enkelte Betragtninger, særlig over Kommunens Skatteforhold, da det vil være ugørligt i en lille Bladartikel at give en, om end nok saa skematisk Oversigt over Kommunens vidtforgrenede Administration over dens forskelligartede Virksomheder, dens udstrakte Grundbesiddelse og Ejendomme, Millionindtægter og Millionudgifter, over de Goder Kommunen byder Byens Borgere, og de Byrder, den paalægger dem ved Vedtægter og Forskrifter, der skal overholdes baade i det private Liv og paa Næringslivets forskellige Omraader, ved personligt Arbejde, der som Tillidshverv og borgerlige Ombud kommer til at paahvile den enkelte, over de Skatter, der paalignes efter Indtægter og faste Ejendomme, over de kommunalpolitiske Rettigheder, der tilkommer Borgerne, direkte ved Valg af Borgerrepræsentationen og indirekte ved at den af Borgerne valgte Repræsentation igen vælger Magistraten (nøjagtigt udtrykt 8 af Magistratens
9 Medlemmer), flere af Kommunens øverste Embedsmænd og Medlemmer af Kommissioner, Raad og Bestyrelser, d. v. s. Indehaverne af de omtalte Tillidshverv og borgerlige Ombud,
Naar den Maade, hvorpaa Kommunalbestyrelsen leder Byens Anliggender, bliver diskuteret, udtales der selvfølgelig baade Tilfredshed og Misfornøjelse, men bortset fra nogen Kritik hist og her er Tilfredsheden med de enkelte kommunale Institutioner dog langt den overvejende, hvilket er fuldt ud berettiget. De Beklagelser, der fremkommer, gaar i de aller fleste Tilfælde ud paa, at der bruges for mange Penge, saaledes at Skatterne bliver for høje. Om der end muligvis kunde spares noget paa enkelte Omraader, er denne Klage i det hele og store uberettiget. Efter mit Syn paa Forholdene er der utvivlsomt betalt meget for lave Skatter i København indtil disse blev sat op for et Aar siden som Følge af den nye Skattelov. Skatterne har tidligere været for lave i Forhold til de Goder, der fra Kommunens Side ydes Københavns Indbyggere, og de har været lave sammenlignet med Skatterne flere andre Steder i Landet, særligt i Provinsbyerne. Derfor har ogsaa Afdrag og Henlæggelser tidligere været for lave, hvilket selvfølgelig bliver til Skade for Eftertiden. Det er en Kendsgerning, at Skatterne nu er stigende; og hvor uvelkommen denne Stigning end er, er den en Nødvendighed, naar Hovedstaden skal fortsætte sin fremadskridende Udvikling. Man kan næppe med Rette opretholde Klager over, at Skatterne er for høje, naar man tager alle de Fordele i Betragning, som Københavns Kommune yder sine Indbyggere paa mangfoldige Omraader. Forsørgelsesvæsenet, Sundhedsvæsenet og Hospitalerne forbedres. Undervisningen i Kommunens egne Skoler udvides, og der ydes Støtte til private Skoler. Vedligeholdelsen og Belysningen af Gaderne bliver bedre fra Aar til Aar, og Parkerne udvides - for blot at nævne nogle af de Fremskridt, som vi forlanger at faa og som vi ogsaa har opnaaet, men som vi ikke kan vente eller forlange at faa for intet.
Det foraarsager utvivlsomt en Lettelse i Skattebyrden, at København i flere Aar har drevet og fremdeles driver visse Virksomheder, nemlig Gasværkerne og Elektricitetsværkerne, der samtidig med at de forsyner Byen med deres Produkter paa en udmærket Maade og til rimelige Priser, giver betydelige Indtægter til Kommunens Kasse.
Da Kommunen for 2 Aar siden besluttede at overtage de københavnske Sporveje, skete det under meget stærk Modstand fra Borgerrepræsentationens konservative Gruppe, der spaaede
Kommunen et kolossalt Tab ved denne Overtagelse. Nu efter at Kommunen har drevet Sporvejene i ca. halvandet Aar, kan det imidlertid forudsiges, at Kommunens aarlige Indtægt af Sporvejene, til Trods for at de fornødne Henlæggelser og Afdrag foretages, og til Trods for at Funktionærernes Løn er forhøjet, vil blive større end den Sum, som det tidligere Selskab noget Aar har betalt Kommunen i Afgift; og efter al Sandsynlighed og Beregning, vil Indtægten fremdeles stige, saa at Sporvejene vil blive en stadig aarlig Indtægt for Kommunen og en Lettelse for de skatteydende Borgere.
Hvordan et Byraad arbejder,
af Marie Hjelmer, Medlem af Præstø Byraad.
Naar man skal tale om det kommunale Arbejde i Danmarks Provinsbyer, saa kan man naturligvis kun skitsere den ydre og nogenlunde ensartede Form, hvorunder der arbejdes, eftersom Forholdene maa være vidt forskellige i de Byer, hvis Folkeantal kan variere fra 1000-60000 Indb.
Ved Lov af 26. Maj 1868 ordnedes Købstadkommunernes Forhold. Der er imidlertid aabnet Adgang for hver Købstad til indenfor visse Grænser at øve Selvstyre, idet der ifølge denne Lov af hver Kommunalbestyrelse er udarbejdet en af Indenrigsministeriet stadfæstet Vedtægt, I denne fastsættes, hvor mange Medlemmer Raadet skal bestaa af (ikke under 7 og ikke over 19), hvilke staaende Udvalg, der skal nedsættes, de nærmere Regler for Fattigvæsenets Bestyrelse, de nærmere Bestemmelser til Foretagelse af Skatteligningen m. v.
Byraadene vælges hvert 4. Aar, efter vor nye Kommunallov af 1908 i I. Halvdel af Marts Maaned, men begynder først at fungere 1. April.
Formanden er overalt, indtil en ny Ordning indføres, den kongevalgte Borgmester.
Den første Opgave, der efter Valget paaligger de nyvalgte Medlemmer, er at fordele Arbejdet imellem sig. De forskellige Udvalg, der er fastsatte i Byens Vedtægt, skal besættes. Jo mere Fordringerne stiger til Oplysning, Hygiejne og materielt Velvære, des flere Udvalg maa der nedsættes, og des mere Arbejde kommer der til at paahvile Raadets Medlemmer.
Man har f. Eks. Udvalg for: Fattigvæsenet, Skolen, Alderdomsunderstøttelsen, Gader og Veje, Byens Anlæg, Sygehuset, Legater, Gasværket, Vandværket, Elektricitetsværket, Havnen, Folkebogsamlingen, Badeanstalten, hvis disse sidste er kommunale, o. s. v.
Om de store Byer maa det dog bemærkes, at da Arbejdet her vilde være ganske uoverkommeligt for Byraadsmedlemmerne, er man nødt til at antage særlig sagkyndig Assistance f. Eks. Fattigforstandere, Stadsingeniører, Havneingeniører o. s. v.
De før omtalte Udvalg bestaar fortrinsvis af Raadets Medlemmer alene, men der maa nævnes andre Institutioner, hvortil Raadet maa udpege Borgere i Byen. Der er saaledes Kirkeinspektionen, hvoraf 1 Medlem skal vælges af Raadets Midte, Bygningskommisionen med 2 af Raadet, Indkvarteringskommissionen med 1 Byraadsmedlem, Sundhedskommissionen med 1, Valgbestyrelsen med 2, Ligningskommissionen, der vælges helt udenfor Raadet, Brandkommissionen o.s.v. Naar nu saavel Raadets Medlemmer som forskellige andre af Byens Borgere paa denne Måade er blevet forsynede med Hverv, kan man gaa i Gang med Arbejdet, der har sit Knudepunkt i det offentlige Byraadsmøde, hvor alle Beslutninger tages, og hvor alle Sager vedrørende Kommunens Anliggender underkastes mundtlig Drøftelse. Alle Beslutninger tages efter stemmeflerhed, men afgives der lige mange Stemmer for og imod, falder det fremsatte Forslag.
Møderne er som omtalt offentlige, og Pressens Repræsentanter er tilstede.
Desværre viser Byens Borgere i Almindelighed sjældent deres Interesse ved at overvære Forhandlingerne. Møderne, som ledes af Formanden, har i Reglen en ret højtidelig Karakter. De fleste Steder taler man ikke uden at rejse sig efter først at have begæret Ordet. Denne Fremgangsmaade er absolut heldig, fordi den forhindrer mange overflødige Ord, og det. der siges, overvejes mere, end hvis det fremførtes i Samtaleform.
I betimelig Tid før det ordinære Byraadsmøde maa alle Sager, Ansøgninger og Forslag indsendes til Byraadet, for at Udvalgene kan faa Tid til at afholde deres Møder og Sagerne faa Tid til at cirkulere, saa alle Medlemmerne kan sætte sig ind i det, der skal forhandles.
Det offentlige Møde slutter med Protokollens Underskrift af samtlige tilstedeværende Medlemmer.
Det daglige Arbejde lægger i de smaa Byer kun ringe Beslag paa Medlemmernes Tid, uden for saa vidt man har Nyanlæg af et eller andet, saa kan naturligvis for en Tid det Udvalg, der er udset til at befatte sig dermed, have meget at gøre.
I de større Byer kan der derimod være flere Timers ugentligt Udvalgsarbejde, foruden hvad der kan være af Undersøgelser henhørende under Forsørgelsesvæsenet, der saa vidt muligt helst skulde gøres personligt. Paa dette Omraade vil uden Tvivl Kvindernes Hjælp kunne blive højst værdifuld.
I Aarets Løb kan forekomme Udnævnelser og Afskedigelser af kommunale Embeds- og Bestillingsmænd, hvilket henhører under Byraadets Myndighed.
Men Aarets Hovedbegivenhed maa dog vistnok Budgetbehandlingen siges at være. Den foretages i Reglen i December Maaned og skal underkastes 2 Behandlinger, den sidste senest 15. Januar.
Her har man Lejlighed til Post for Post at gennemgaa alle Kommunens Indtægter og Udgifter, og til at komme med Indvendinger og Nyforslag.
Forøvrigt vedtager hvert Byraad sin Forretningsorden, hvori bl. a. bestemmes, hvor ofte der skal afholdes Møde.
Dette varierer meget, idet der findes ganske smaa Bykommuner, der kun holder Møde, naar Formanden
sammenkalder til et saadant, mange samles 1 Gang om Maaneden, nogle hver 14. Dag, og de største Byraad holder Møde 1 Gang ugentlig.
Sogneraadet.
Af Ville Pri , Medlem af Birkered Sogneraad.
Valg til Sogneraad foregaar efter samme Regler som Valg til Borgerrepræsentation og Byraad. Naar et Sogneraad første Gang træder sammen, foretages først Valg af Formand (og Næstformand).
I et Sogneraad er der nemlig ikke, som i By- og Amtsraad, Tale om en »født« Formand, men han vælges af Raadets Midte for et Aar ad Gangen ved almindelig Stemmeflerhed. Formandens Arbejde er stort og byrdefuldt. Han skal varetage Udførelsen af de Bestemmelser, som i Møderne
(der sædvanlig holdes i Gang om Maaneneden) tages af Raadet, ligesom al Brevveksling, Protokollens Førelse, Opbevaring af alle Papirer, Udførelsen af af alle mellemkommunale Forretninger og hele Regnskabet paahviler ham. Da alt dette Arbejde, særlig i store Kommuner, vilde blive uoverkommeligt for Formanden alene, kan der af Kommunens Kasse tilstaas ham et aarligt Beløb til Kontormedhjælp.
Efter Valg af Formand nedsættes de staaende Udvalg, der vælges Medlemmer til Skolekommission, Værgeraad etc. og Sognet inddeles i Distrikter, saa hvert Medlem faar sit Distrikt, hvis Interesser, han eller hun særlig skal varetage, og hvis Befolkning og Forhold det gælder om at faa saa nøje Kendskab til som muligt.
Sogneraadets Virksomhed bestaar først og fremmest i at styre Kommunens egne Anliggender. Naar jeg i det efterfølgende efter Redaktionens Ønske skal give en ganske kort Oversigt over Arbejdet i Sogneraadet og tillige paapege, hvorledes dette maa have Interesse for baade Kvinder og Mænd, saa sker det maaske lettest ved at skitsere de 4 store »Væsener«, under hvilke det meste af Kommunens Arbejde sorterer: Skolevæsen, Forsørgelsesvæsen, Vejvæsen og Skattevæsen. Hvad Skolevæsenet angaar, da er den Del deraf, som angaar Undervisningen og Lærernes Embedsførelse, vel under Tilsyn af en Skolekommission, i hvilken Sognepræsten er »født« Formand, men de øvrige Medlemmer - hvoraf et skal tages fra Raadets Midte - vælges af Sogneraadet. Tilsynet med Skolebygninger og Materiel udføres af Sogneraadet selv, der som Regel har et staaende Skoleudvalg, som vælges i Raadets første Møde. Da Børnenes Opdragelse og Undervisning ligger Kvinderne mindst lige saa meget paa Sinde som Mændene, behøves der ikke mange Ord for at paavise, at den Del af Sogneraadsarbejdet i høj Grad maa have Interesse for Kvinderne.
Ogsaa Vejvæsenet er som Regel overgivet et staaende Vejudvalg, som har en ikke uvigtig Opgave i at paase, at Kommunens Veje og Stier holdes i god og forsvarlig Stand, samt i at sørge for Anskaffelsen af Skærver, Grus m. m. m. Om nogen mener, at denne Gren af Sognearbejdet ikke skulde have Interesse for Kvinder saavel som for Mænd, da bedes man blot betænke, at det ikke alene gælder, om Kvinden kan færdes bekvemt paa Vejene, men ogsaa om de Børn, hvis Vel uimodsagt ligger dem paa Hjerte, kommer nogenlunde tørskoede til Skole.
En meget stor Rolle i Sogneraadsarbejdet spiller Forsørgelsesvæsenet. Hvor Sognet er delt i Distrikter, paahviler Udbetalingen af Alderdomsunderstøttelse, Syge- og Fattighjælp de enkelte Medlemmer af Sogneraadet, hver for sit Distrikt; disse skal Tillige saa vidt muligt undersøge, hvor vidt og i hvilken Grad Ansøgerne er trængende. Selve Tildelingen af Understøttelse sker i det samlede Raad efter Indstilling af vedkommende Sogneraadsmedlem. Det er hævdet saa ofte, i hvor høj Grad Omsorgen for Gamle og Fattige maa ligge Kvinderne paa Hjerte, at jeg sikkert ikke behøver at dvæle ved, hvorvidt Forsørgelsesvæsenet ogsaa har Interesse for Kvinderne.
Skatteligningen staar i Reglen som et Skræmmebillede i Folks Bevidsthed paa Grund af den megen Tid, den medtager. Det gør den, ganske vist, men da Arbejdet foregaar paa en bestemt Tid af Aaret, i Februar Maaned, saa man, om jeg saa maa sige, kan belave sig paa at have Tid, er den dog ikke saa slem, ogsaa fordi den i Virkeligheden er et interessant Arbejde. Det gælder jo om at faa Skatten paalignet saa retfærdigt som muligt, og derigennem faa de saa højst fornødne »Husholdningspenge«. Alene det Ord er nok til at faa Forstaaelsen frem hos Kvinden. Er det ikke det, hun daglig lægger al sit Snille i: at faa Husholdningspengene til at slaa til. Det er netop dette, det gælder om ved den aarlige Budgetbehandling, der foregaar i to paa hinanden følgende Møder efter forudgaaet indgaaende Behandling i Budgetudvalget. Her gælder det at vise den rette Økonomi, saa hvert »Væsen«, hvert Formaal faar, hvad der med Ret og Rimelighed tilkommer det, og hverken mere eller mindre.
Det vilde sikkert aldrig falde nogen Kvinde ind at tvivle paa, at hendes egen Husholdning skulde have Krav paa hendes Interesse, endda i højeste Grad. Naar man betænker, at Hjemmets lille Husholdning i Grunden kun er en Udgave i lille Format af Kommunens store do., saa maa det dobbelt undre, naar man - som det undertiden sker - hører Kvinder udtale den Formodning, at Arbejdet i Sogneraadet umuligt kunde have nogen Interesse for dem. Jo mere jeg selv er kommen ind i det kommunale Arbejde, jo tydeligere er det gaaet op for mig ikke alene, at Kvinder kan egne sig til at deltage i dette Arbejde lige saa vel som Mænd, men at alt, hvad der angaar Kommunens Husholdning, angaar Kvinden lige saa fuldt som Manden.
