« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Korstog
Følgende smukke Prolog blev fremsagt ved en Fest, som afholdtes den 2. Febr. i Kvindevalgretsforeningen for Nykøbing paa Falster.
I Tusind Aar drog Korstog over Jorden,
med Ild og Sværd, i Syden og i Norden ;
Mænd sig rusted’, Blod flød over Marken,
Præster Guds Fred lyste over Arken,
som båres over Hav i Hærtogs Flok og Følge,
mens Fjender druknedes i Hævnens røde Bølge.
Hvor var Kvinden da?
Der var ingen, der spurgte om Kvinden,
Hun havde fristet Adam med Æblet ude i Haven,
var derfor en halvvejs fredløs, helt fra Paulus til Paven,
der var ingen, der spurgte om Kvinden
I Østerland sad hun i Harem og delte med »Søstre« Manden,
i Vesterland var hun ret ofte, lovligt viet, »den anden«;
halvt gik hun i Arv, blev ikke som Voksen myndig,
hvad der var Mandens Ret, var for hende ikkun syndig,
hun var Slangens Afkom i Mandens Paradis!
Mændene skaffed’ sig Ret mod Tyranner, mens Blodet flød,
Kvinden vugged’ imens den næste Slægt paa sit Skød;
men ingen spurgte om hende!
Men der gryr en ny Tid - den, De ser lysne i Dag -
hvor det er Kvinder, der fylkes om Fremtidens Sag.
Kvindernes Korstog gaar ikke til Blod og Død:
Vi vil Lykke og Liv for den Fremtid, vi bar paa vort Skød!
- Det er Kvindernes Korstog, der nu ringes ind.
Den kan trænges dertil!
Bloddampen stiger mod Himlen, hvor Korset og Halvmaanen mødes,
Tusinder Kvinder gruer for den Lykke, som ødes.
Der gaar Suk over Balkan, hvor Enkerne græder!
Kom da med i vort Korstog – ikke med Ild og Sværd -
For Menneskets Ret efter sit Menneskeværd.
Kvindernes Korstog har her i Norden det straalende Maal:
Lykke og Fred over Jorden!
