« Tilbage til søgeresultaterne
Moderens Ret over sit Barn
Ved cand. polit. Meta Hansen.
I. Gift Moders Ret.
I Danmark har efter Loven begge Forældre Myndighed over deres ægtefødte Barn - vel at mærke saa længe de er enige om Myndighedens Udøvelse. Opstaar der Meningsforskel, er Faderens Vilje den afgørende, og Moderens Ret ophører. Faderen til et ægtefødt Barn kan, trods Moderens Protest, bestemme over Barnets Opdragelse og Undervisning; han har Ret til at fjerne det fra Hjemmet og anbringe det i Pleje, hvor han vil, uden Melderens Vidende og Vilje.
Efter Faderens Død har Moderen den fulde Forældremyndighed over sit Barn, hun er saa tillige Barnets formueretslige Værge. Den samme Myndighed har den fraseparerede eller fraskilte Moder overfor de Børn, der maatte være overgivet hende.
Paa ét Punkt giver Lov af 27. Maj 1908 gift Moder større Myndighed end tidligere, idet den forlanger, at saavel Moderens som Faderens Samtykke kræves til et mindreaarigt Barns Ægteskab.
I de fleste Lande er Forholdene lignende som i Danmark: at Faderen har Myndigheden, saa længe han lever, og efter hans Død Moderen; saaledes i Norge, Sverige, Rusland, Bulgarien, Svejts og de australske Stater. I Svejts er den moderne Bestemmelse indsat, at Barnet skal uddannes efter sit Ønske. I England og i Ungarn kan Moderen efter Faderens Død faa Raadighed over sit Barn, hvis Faderen ikke forinden sin Død har udnævnt en Værge for det. I Tyskland kan Faderen ikke alene bestemme en Værge for sit Barn efter sin Død, men i Tilfælde af Skilsmisse beholder han Raadigheden over Barnets eventuelle Formue, selv om han er den skyldige og han findes uværdig til at have Barnet.
I Frankrig og Nederlandene raader Faderen ogsaa over Barnet, medens han er i Live, samt bestemmer hvem der skal have Raadighed over det efter hans Død, og ved Skilsmisse beholder han denne Ret, selv om han er den skyldige Part. En Enke skal, naar hun gifter sig igen, indhente Familiens Samtykke til at beholde sine Børn af tidligere Ægteskab hos sig. I Amerikas forenede Stater gælder forskellige Regler i de forskellige Stater. I nogle af dem har begge Forældre Myndighed, uden at der er givet Regler for Tilfælde af Meningsforskel; i andre har Faderen Ret til at udnævne en Værge for Barnet, selv medens Moderen er i Live.
Mærkeligt er det, at medens Kvinderne i de australske Stater - hvor de har politisk Valgret - har deres Formueforhold mere fordelagtigt ordnede end i andre Lande, saa udøves Forældremyndigheden stadig af Faderen alene, saa længe han er i Live. I Staten Victoria kan Faderen endog udnævne en Værge til enten ene eller sammen med Moderen at raade over Barnet.
(Fortsættes).