« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinderne ved de kommunale Valg i 1909

« Se emneord

Den kommunale Valglov giver Kvin­der Valgret paa samme Betingelser som Mænd. Men blandt disse Betin­gelser er Skatteydelse til Kommunen, og denne Betingelse opfylder de ugifte Kvinder ikke nær saa ofte som Mæn­dene. Af Mændene over 25 Aar var 75,5% Vælgere, af Kvinderne 62,2%; skønt Kvinderne over 25 Aar er bety­delig flere end de Mænd, der har naaet denne Alder, var Mændene derfor i Fler­tal blandt Vælgerne, der var 456000 mandlige Vælgere, 423000 kvindelige.

Men endnu langt større var Mæn­denes Flertal blandt dem, der stemte, idet adskillig flere Procent af Mæn­dene gav møde paa Valgdagen.. For­holdet vil ses af denne Tabel, der an­giver hvor mange, der afgav deres Stemme:

                                     

                                      Afgivne Stem.       Afgivne Stemmer af 100 Vælgere

                                     Mænd    Kvinder                 Mænd  Kvind.

København,  

Frederiksbrg.               65,710   53,654                    80,5    69.5

Provinsbyerne             68,296   53,396                    84,5    66,7

Landet......                  194,309   92,189                    72,9    38,3

                                     328,315  199.239                  76,5    50,0

 

Kvindernes Overtal har da været me­get langt fra at gøre sig gældende paa Valgdagen; Mændene har været det store Flertal i Stemmerummene; paa Landet har de været over to Tredje­dele af dem, der stemte. Dog kan det ikke siges, at Kvindernes Deltagelse har været ringe. Det var jo første Gang, de havde Lov at møde. Første Gang Mændene havde politisk Valgret mødte kun en Trejedel af dem, her er dog mødt Halvdelen af de kvindelige Vælgere. Men det gælder nu om, at Kvinderne ligesom Mændene viser en voksende Interesse for deres nye Ret, saa de møder frem i større Tal end sidst. Det er sandsynligt, at de i de mellemliggende Aar er sat i Skat i større Tal end før, saaledes at de i Aar er Flertallet af de kommunale Vælgere. Mændene bør da ikke være altfor stort Flertal paa Valgdagen.

Mændenes Overvægt har naturligvis gjort sig endnu mere gældende blandt de valgte end blandt de stemmende.

I København valgten 35 Mænd, 7 Kvinder, og paa Frederiksberg 11 og 4. I Provinsbyerne er Kvindernes Tal forholdsvis mindre; dog valgtes 52 kvindelige Byraadsmedlemmer overfor 747.

I 33 af de 73 Byer valgtes Kvin­der, det højeste Antal kvindelige Med­lemmer, der valgtes var 4; det var i Horsens, hvor Byraadet ialt har 19 Medlemmer. I Helsingør, Næstved og Skive valgtes hvert Sted 3 Kvinder, i 10 Byer 2 og 19 Byer 1 Kvinde.

Paa Landet var det en ren Undta­gelse, at en Kvinde slap ind i Sogneraadene. Der valgtes 8976 mandlige, kun 65 kvindelige Sogneraadsmedlemmer. De 65 kvindelige Medlemmer fordelte sig paa 50 Kommuner, i om­trent 1070 Kommuner valgtes ingen Kvinder.
Ialt valgtes der i By og paa Land 127 Kvinder. Af dem var de 84 gifte, 5 Enker og 38 ugifte.              

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner