« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Kommunevalget
Der foreligger endnu ingen samlet Oversigt over Resultaterne af Martsvalget; men efter de spredte Oplysninger, der hidtil er fremkomne, synes alt at tyde paa, at Kvinderne gennnemgaaende har stemt i større Antal end ved Valget i 1909.
Valgdeltagelsen i Byerne.
I al Fald synes dette at gælde for Byernes Vedkommende, hvor Kampen mellem de forskellige Interesser sine Steder har været ret haard og derfor har bidraget sit til, at saavel mandlige som kvindelige Vælgere har afgivet Stemmer i større Omfang end sidst. Af Byer, hvor Afstemningen har været særlig livlig, kan saaledes nævnes Horsens. Her har af 3436 valgberettigede Hustruer stemt 2785, hvilket udgør 81 pCt„ og af 1153 enlige Kvinder har 827 stemt, hvilket svarer til 71 ¾ pCt. Til Sammenligning tjener, at de mandlige Vælgere i samme By har stemt med 91½ pCt.
l Silkeborg findes 1798 valgberettigede Kvinder, hvoraf 1323 eller 73 ½ pCt. har afgivet deres Stemmer, mens de mandlige Vælgere stemte med ca. 90 pCt. Dette er et betydeligt Fremskridt fra 1909, da kun 66,7 pCt. af Kvinderne stemte.
En Række lignende Tal fra andre Købstadkommuner vidner om den glædelige Kendsgærning, at de kvindelige Vælgere i Byerne har benyttet deres Valgret i større Udstrækning end ved det første Valg.
Valgdeltagelsen paa Landet.
Hvorledes det som Helhed taget vil stille sig for Landets Vedkommende, kan endnu ikke overses; men enkelte Beretninger fra Landkommuner synes at tyde paa, at der gennemgaaende kun er stemt af én Kvinde for hver to Mænd. I Glumsø-Bavelse ved Næstved stemte 346 Vælgere, hvoraf kun 131 var Kvinder; i Næsby-Tyvelse ved Sorø 275, hvoraf 100 Kvinder; i Vemmelev- Hammershøj ved Slagelse 362, hvoraf 102 Kvinder; i Horsens-Ham-mer i Jylland 396, hvoraf 113 Kvæder ; i Taars i Nørrejylland 490, hvoraf 151 var Kvinder o. s. fr. Hertil maa dog bemærkes, at heller ikke Mændene synes at have vist udpræget Interesse for Sogneraadsvalgene alle Vegne. Efter de foreløbige Oplysninger har i adskillige Sogne næppe 50 pCt. af Vælgerne stemt, til Trods for at der i Aar fandtes et usædvanlig stort Antal Lister.
Kvindelige Repræsentanter.
Hvad angaar Valget af kvindelige Repræsentanter, da vil det endelige Resultat fra hele Landet sandsynligvis gaa ud paa, at der udenfor København er valgt færre Kvinder ind i Raadene end sidst. Dette fremsættes dog kun som et Skøn, da der endnu ikke findes statistiske Beretninger om Forholdene. Særlig i Landkommunerne synes der at have manglet Kvindenavne paa Listerne endog saadanne Steder, hvor der har været hen ved en helv Snes Lister.
Rene Kvindelister.
Denne Utilbøjelighed til at opstille kvindelige Kandidater har sine Steder ført til, at der er bleven opstillet rene Kvindelister. Men disses Skæbne har som Regel været lidet heldig. Saaledes fandtes der i Ørbæk ved Svendborg en Kvindeliste, der fik 9 Stemmer, i Løsning-Korning ved Horsens 15, i Gosmer-Halling ved Horsens 21, i Rønnebæk ved Næstved 22, i Lundum-Hansted 15 Stemmer - alle uden at
faa nogen Kandidat valgt. Saa vidt vides, har kun én ren Kvindeliste sejret, dette skete i Hundslund i Jylland, hvor Gaardejer Fru Andrea Steffensen var første Kandidat paa en Liste, der fik 39 Stemmer.
En kvindelig Sogneraadsformand.
Fra Frørup paa Fyn foreligger et overordentlig smukt Resultat, som i sirlig Grad skyldes Formanden for den stedlige Kvindevalgretsforening. Her opstilledes Gaardfæster Frk. Esther Laub paa en Liste, der indeholdt saavel Mands- som Kvindenavne, efter at man havde taget det Løfte af hende, at hun eventuelt vilde paatage sig at være Sogneraadsformand. Frk. Laub blev valgt og vil blive den første danske der skal røgte det ofte baade anstrengende og brydefulde Hverv at være Formand for en Landkommune.
Valget og Kvindevalgretsforeningerne.
Breve fra forskellige Steder Landet ofrer vidner om, i hvor høj Grad Kvindevalgretsforeningernes Medlemmer ved privat Agitation har virket for at faa Kvinder paa Listerne og at faa de kvindelige Vælgere til at stemme. Det er ganske naturligt, at dette er sket, thi vore Kvindeorganisationer har i Aarenes Løb samlet indenfor sine Rammer netop de Kvinder, der har størst social Forstaaelse og varmest Interesse. Saaledes foreligger der en Skildring af Valget i Asminderup-Grønholt, der tydeligt vidner om, at naar Fru Sara Dessau valgtes dér, da skyldtes dette for en væsentlig Del saavel klog Taktik som ivrig Valgdeltagelse hos Kvindevalgretsforeningens Medlemmer. Lignende Eksempler kan nævnes fra andre Egne. Alt i alt tyder det hidtil foreliggende paa, at vore Foreningers Medlemmer har leveret en værdifuld personlig Indflydelse under Valgkampagnen, og at Foreningernes Ledere med Klogskab har undgaaet de Skær, som et Valg, der gennemgaaende foregaar efter politiske Interesser, frembyder for neutrale Organisationer. De rene Kvindelister, som har fundet Støtte hos enkelte af Landsforbundets Medlemmer er kun fremkommet paa Steder, hvor de ledende Mænd endnu ikke har lært at regne med den Kendsgærning, at Mænd og Kvinder efter Loven er kommunalt ligestillede og har samme Krav paa at blive repræsenterede, og i saadanne Tilfælde kan en ren Kvindeliste have sin fulde Berettigelse.
Hvad Valget lærer os.
Det, der har manglet ved dette Valg, har næppe været dygtige kvindelige Kandidatemner. Det synes snarere, som om vi Kvinder i for ringe Grad har søgt at gøre vor Indflydelse gældende gennem de lokale Vælgerforeninger, der opstiller Hovedparten af Listerne. Saa længe Kandidatopstillingen foregaar paa denne Maade, er der ingen anden sikker Vej at gaa end at indmelde sig i disse Foreninger i saa stort Tal, at Kvinderne kan gennemføre deres Krav om de kvindelige Kandidaters Plads paa Listen ved almindelig Stemmeflerhed.
