« Tilbage til søgeresultaterne

Moderens Ret over sit Barn

Af: Meta Hansen

« Se emneord

Ved cand. polit. Meta Hansen.

II.

Ugift Moders Ret.

Efter dansk Ret bærer Barn født udenfor Ægteskab Moderens Navn, med mindre Faderen tillader og Mo­deren, samtykker i at det bærer hans. Moderen har Forældremyndigheden over Barnet, ogsaa naar hun gifter sig med en anden end Barnets Fader. Barnet arver Moderen og hendes Slægt, derimod har det ikke Arveret efter Fade­ren. Hvis Forældrene til et udenfor Ægteskab født Barn senere indgaa Ægte­skab, regnes Barnet for ægtefødt og Faderens Myndighed er den afgørende overfor Barnet. Hvad angaar det uden­for Ægteskab fødte Barns Underhold, saa paahviler det begge Forældre. 1763 paalagdes det ved Lov Barnefaderen at udrede i det mindste Halvdelen af det til Barnet nødvendige Underhold indtil dets 10. Aar. Senere er denne Lov flere Gange forandret og udvidet, sid­ste Gang ved Lov af 27. Maj 1908, hvor Faderens Bidrag sættes til tre Femtedele af, hvad Barnets Ophold i et godt Plejehjem paa vedkommende Egn vil koste. Bidragspligten varer i Al­mindelighed til Barnets 18. Aar. Bidrag til Barnets Daab og Konfirmation kan paalægges Faderen, og hvad der er vigtigere, han er pligtig til at bidrage til Moderens Barselsfærd samt til hendes Underhold i en Maaned før og en Maaned efter Fødselen. Forlader Mo­deren Barnet og er hun ikke til at finde, kan hele Barnets Underhold paa­lægges Faderen. Hvis Faderen intet har at betale med, kan det offentlige lade ham afsone Bidraget, som da ud­betales til Moderen af Faderens Forsørgelseskommune. Er Faderen forsvun­den, udbetaler hans sidste Forsørgelses kommune ligeledes Bidraget, og i begge Tilfælde regnes det for Fattighjælp og har Fattighjælps Virkning overfor Fa­deren, ikke overfor Moderen.

Lignende Bestemmelser findes i flere Lande. Navnlig m. H. t. Forældremyn­digheden, som Mændene af letforklar­lige Grunde ikke sætter stor Pris paa i dette Tilfælde. M. H. t. Kommunernes Udbetaling af ellers uerholdelige Ali­mentationsbidrag, er de ugifte Mødre her i Danmark heldigere stillet end de fleste andre Steder.

l Norge er Forholdene noget lignende som i Danmark. I Tilfælde af Aner­kendelse, arver uægtefødte Børn Faderen, dog hvis der ogsaa er Ægtebørn, kun halvt med disse. Hvis Moderen paa Grund af Trang gør en Ulykke paa Barnet, straffes ogsaa Faderen, hvis han har kendt hendes Forhold og ikke støttet hende.                    

I Sverrige har Forældrene, ogsaa Moderen, Ret til at forblive ukendt. Moderen har Underholdspligt til Bar­nets 15. Aar. Vil Moderen sikre sit Barn Arveret efter sig og sin Slægt, skal hun lade det indtegne i Kommu­nen som sit Barn.

I Tyskland har Faderen Underholds­pligt til Barnets 16. Aar, om han findes. I England har Moderen Ansvaret for sit uægtefødte Barn. Dette har ligesaa lidt Arveret efter Faderen som efter Mo­deren, og testamenterer Moderen det noget, skal det betale Arveafgift som en Ikke-Slægtning, nemlig 10 pCt. I Ir­land kan Barnefaderen søges til at betale Bidrag, naar Barnet falder et offentligt Fattighus til Byrde. I Schweitz har man i den nyeste Tid faaet en Børnelov, der stiller uægtefødte Børn lige med Ægtebørn undtagen hvis Faderen i For­vejen er gift. I Italien har Faderen Ret til Barnet, om han ønsker det, men han maa ikke eftersøges; det samme har indtil nu i Aar været Tilfældet i Frankrig, efter den nye Lov har dog nu Moderen her Lov til at eftersøge Faderen til sit Barn.

I Rusland er den ugifte Moder sit Barns Værge, men hun skal have sin Faders Samtykke til at lade det bære sit Navn. I Østrig og Ungarn maa in­gen af Forældrene til et uægtefødt Barn være dets Værge, der udnævnes en Værge af det offentlige.

I Argentina arver uægtefødte Børn baade Fader og Moder, naar det kan bevises at være deres Barn, dog tager det mindre Arvelod end Ægtebørn. I de australske Stater synes der nok at være en Bidragspligt for Barnefaderen, men den synes at være noget illusorisk, hvor han ikke frivillig vil opfylde den.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder