« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Valget til By- og Sogneraad
Kvindelig Sogneraadsformand.
Ved det første Møde efter Valget i Ebeltoft Landsogns Kommuneraad blev Fru Lovise Nielsen, gift med Proprietær N., valgt til Sogneraadets Formand.
Suppleanter til By- og Sogneraad.
Foruden de Medlemmer af Landsforbundet, der kom ind i de kommunale Raad ved Valget, er der. adskillige, der nu staar som Suppleanter, saaledes én i Aarhus, én i Galten-Vissing, én i Bredsten
o. s. v.
Et velfortjent Mandat.
Ved Valget i Ebeltoft 1909 blev et Medlem af Kvindevalgretsforeningen, Fru Margrethe Westergaard, 3. Suppleant og kom efter Bortrejse og Dødsfald blandt Medlemmerne ind i Byraadet 1. Jan. 1911. Her indgik Fru Westergaard i sin Forgængers forskellige Arbejder bl. a. som Formand for Skov- og Markudvalget, som Medlem af Skoleudvalget o s. v. og udførte disse Hverv med saa stor Dygtighed, at der var almindelig Enighed om at stille hende som Nr. 2 paa Borgerlisten, hvor hun valgtes med stort Stemmetal i Marts 1913.
Prøvevalg?
I en Kommune opstilledes der en ren Kvindeliste efter at følgende havde tildraget sig: »Mændene opstillede 4 lister, men kun én af disse indeholdt et Kvindenavn paa en usikker Plads. Den Forening, som affattede Listen, havde paa en før Valget afholdt Generalforsamling vedtaget, at selv om den kvindelige Kandidat ved Prøvevalget skulde opnaa Stemmer nok, til at hun kunde faa en højere Plads paa Listen, saa vilde man alligevel anbringe hende, som Nr. 7, hvilket i dette Tilfælde var »Dumpepladsen«. Til Trods for, at den udpegede Kvinde virkelig opnaaede Stemmer nok til at komme paa en sikker Plads, og til Trods for Kvindernes Protest, fastholdt man Generalforsamlingens »Beslutning« om at stille hende som Nr. 7. Hun blev derpaa opstillet og valgt paa en ren Kvindeliste, der fik 124 Stemmer.«
Rene Kvindelister.
Bladet har nu modtaget Meddelelse om seks rene Kvindelister, der hver har faaet én Kandidat valgt. I hvert enkelt Tilfælde er de bleven opstillede, efter at man havde søgt Forhandlinger med de lokale Vælgerforeninger og opfordret disse til at opstille Kvinder paa gode Pladser paa Listerne. Som Regel har man ventet til det yderste Øjeblik og forsøgt alle Muligheder for et naturligt Samarbejde med Mændene indenfor de forskellige lokale Foreninger, inden man greb til den sidste Udvej:
en ren Kvindeliste.
Denne Fremgangsmaade er meget at anbefale, fordi den viser Kvindernes Villighed til at samarbejde med de Mænd, hvis sociale Interesser og Anskuelser de deler, og tillige deres Uvillie mod at lade sig bruge som en Vælgerhær uden Indflydelse paa Listernes Sammensætning.
To Kvinder i Skolekommissionen.
Allesløv Sogneraad har valgt to Kvinder ind i Skolekommissionen.
Landsforbundets Medlemmer fandtes paa mange Lister.
Blandt de ikke valgte kvindelige Kandidater, som er Medlemmer af Landsforbundet, fandtes der efter foreløbige Meddelelser ca. en Snes, der intog saa høje Pladser paa Listerne, at de kun manglede et mindre Stemmetal i at blive valgt.