« Tilbage til søgeresultaterne

Ny Sejr i Amerika

« Se emneord

Alaska har givet Kvinderne politisk Valgret. Territoriet Alaska hører til de forenede Stater, og Kongressen i Washington gav det i Fjor Ret til at have sin egen lovgivende Forsamling. Denne traadte for første Gang sammen i April, og dens første Lovhandling gik ud paa at frigøre Kvinderne. Der var ikke et eneste af Medlemmerne i de to Kamre, der stemte imod Forslaget, og da Territorierne i Modsætning til de fleste af de nordamerikanske Stater ikke har Folkeafstemning, gik Forsla­get fra Parlamentet til Guvernøren, uden hvis Underskrift det ikke kunde blive Lov. Guvernører i Territorierne har absolut Veto og kan forkaste Kam­renes Afgørelser: Alaskas Guvernør bestemte derfor ved et eneste Penne­strøg Tusinder af Kvinders Skæbne - Territoriet har 65000 Indbyggere, af hvilke 60 pCt. er hvide - hoved­sagelig Amerikanere, Englændere og Russere. Der er 2000 hvide Børn i de offentlige Skoler. I Alaska vil der altsaa ske det samme, som for 40 Aar siden fandt Sted i Wyoming, nemlig at Mænd og Kvinder faar Valgret sam­tidig, og hele den politiske og sociale Udvikling vil foregaa under et fælles Styre og Arbejde.

(Efter »Jus Suffragii«).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner