« Tilbage til søgeresultaterne
”Naar den danske Kvinde selv Vil - -”
I »Kvindernes Fødselsdagsbog« udtaler Højskoleforstander Arne Møller: »Kvindens politiske Valgret i Danmark er en Virkelighed, naar den danske Kvinde selv virkelig vil«.
At det Øjeblik er kommet, hvor den danske Kvinde »selv virkelig vil«, bliver med hver Dag mere tydeligt. Paa Valgdagen den 20. Maj saa vi et Bevis herpaa i en Interpellation til Kandidaterne i København og paa Frederiksberg fra en Række kvindelige Arbejderforeninger, hvis Medlemmer ad praktisk Erfarings Vej er kommet til den Overbevisning, at de er alt for ulige stillede i Kampen for Brødet, saa længe de mangler Indflydelse paa Lovgivningen.
Vi, der i Aarevis har søgt at bane Vej for denne Anskuelse, hilser denne Interpellation fra arbejdende Kvinder med dyb og oprigtig Glæde.
Den slutter med følgende Spørgsmaal:
Vil de ærede Kandidater, om de bliver valgte, virke og stemme for en Forfatningsforandring, der gaar ud paa at slette saavel Køns- som Klasseprivilegier?
Socialdemokratisk Kvindeforening.
De kvindelige Tobaksarbejdere
Sølvpolererskernes Fagforening.
De kvindelige Væveriarbejdere.
Dame Konfektionssyerskernes Fagforening.
De kvindelige Herreskræderes Fagforening.
De kvindelige Bogbindere.
Kvindeligt Arbejderforbund.
De kvindelige Bryggeriarbejdere.
Syerskernes Forbund.
Den kvindelige Naadlerklub.
De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening.