« Tilbage til søgeresultaterne

Det ny Ministeriums Programerklæring

« Se emneord

Tirsdag  d. 24. Juni oplæste Konsejlspræsident Zahle ved et Møde i Rigsdagen det ny Mi­nisteriums Programerklæring, hvor­af vi bringer følgende Uddrag:

»Efter at Ministeriet Berntsen med sit Partis Billigelse var fratraadt, og saavel Ministeriets Tilbagevenden som anden Mulighed for en ny Regeringsdannelse var prøvede uden Resultat, er det nu udnævnte Ministerium traadt til for at føre Grundlovssagen videre. Det til Folketinget nyligt afholdte Valg har vist en saadan Tilslut­ning til Kravet om en Ændring af Grundlovens Bestemmelser om Valg til Rigsdagens to Ting, hvi­lende for begges Vedkommende paa den lige og almindelige Valg­ret, at intet Ministerium, indtil denne Sag er løst, vil kunne dan­nes med et andet Program.

Det er Ministeriets Agt at indkalde Rigsdagen tidligere end sædvanlig, for at Folketinget allerede i September, forinden Finanslovbe­handlingen begynder, kan drøfte og ventelig for sit Vedkommende vedtage Grundlovsændringen. Vi anerkender fuldt ud Ministeriet Berntsens grundlæggende Arbejde i Forfatningssagen. Grundlovsforslaget vil blive forelagt i den af Folke­tinget sidst vedtagne Form. Mini­steriet vil indbyde Rigsdagen til Forhandling paa dette Grundlag og indenfor de af det forrige Mi­nisterium angivne Rammer, særlig med Hensyn til Indførelse af Forholdstalsvalgmaaden i Forbindelse med Enmandskrese ved Valg til Folketinget.

Ved at aabne den ordentlige Rigsdagssamling før sædvanlig ønsker Ministeriet paa særlig Maade at fremme Sagen. Herved gives der ogsaa Rigsdagen, særlig Landstin­get, der endnu ikke har behandlet Sagen til Ende, rigelig Tid til Overvejelse; men Overvejelserne maa i den forestaaende Rigsdagssamling bringes til Afslutning.« - Rigsdagen blev herefter hjem­sendt.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner