« Tilbage til søgeresultaterne
Kongressen i Budapest
Af Anna Heilbuth.
(Sluttes).
Tirsdag den 17. Juni aabnedes Forhandlingen Kl. 9 og drejede sig først om Oprettelsen af et internationalt Pressebureau til Udveksling af Meddelelser angaaende Valgretssagens Arbejde i forskellige Lande. Bureauet skulde efter Planen forsyne de allieredes Landes Kvindeblade med saadanne Oplysninger samt sende dem til Dagspressen alle Vegne, hvor denne kunde formaas til at optage dem. Men da det Oplystes, at de fleste Landes Presse allerede bringer saadanne Nyheder,
bl. a. fra det internationale Kvindevalgretsblad »Jus Suffragii«, og da Omkostningerne ved
et Bureau antoges at blive for store, nedstemtes Forslaget.
Om Aftenen holdtes et stort Møde med Foredrag af berømte Talere, deriblandt Formanden for det tyske Landsforbund, Fru Marie Scritt, og den franske kvindelige Advokat, Fru Marie Verone. Man skal lede længe for at finde en mandlig Taler, der i klar og koncis Form maaler sig med Fru Verone, hvis Veltalenhed vakte udelt Beundring. Hun var den af Mødets Talere, der lovpristes højest, skønt den kvindelige Præst,. Frk. Anna Shaw, ogsaa fandtes blandt dem og udfoldede sin verdensberømte Talerevne.
Onsdag fortsættes Forretningerne, idet Fru Chapmann Catt meddelte, at hun ønskede at trække sig tilbage fra Formandsposten, da Arbejdet i Amerika i de første Aar vilde lægge stærkt Beslag paa hendes Tid. Dette vakte dyb Beklagelse, og med den franske Fru Schlumberger som Ordfører rettede hele Forsamlingen en Opfordring til Formanden om at blive endnu et Aar, hvorpaa Fru Catt lovede at overveje Sagen og afgive sit Svar næste Dag. Særlig Opmærksomhed vakte et Forslag om at overflytte Bladet »Jus Suffragii«, der hidtil er udkommet i Rotterdam, til London, fordi denne By som Verdenspressens Centrum maatte betragtes som det Sted, hvorfra der hurtigst og lettest kunde udveksles Nyheder. Desuden forelaa der Meddelelse fra den hidtidige Redaktør, Frk. Martina Kramers fra Holland, om at hun paa Grund af Helbredshensyn ønskede sig fritaget for Redaktørgerningen. (En af de Delegerede underskrev en Adresse, der indeholdt en Tak for Redaktørens store Arbejde gennem de syv Aar, hvori Bladet har eksisteret, blev senere tilsendt Frk. Kramers). Da Bladet skulde udvides betydeligt, opfordrede Fru Catt de Delegerede til at yde Pengebidrag hertil. Hun oplyste, at der krævedes ca. 36,000 Kr., fordelte paa 2 Aar, og gjorde selv Begyndelsen ved at tegne sig for 1800 Kr. om Aar et; i Løbet af en halv Time var der sikret Foretagendet en Sum af 45,000 Kr. Valget af en ny Redaktør blev overladt til Bestyrelsen, der senere har udpeget Frk. Sheepshanks til at redigere det i det første Aar. Frk. Sheepshanks, der har været Forstander for en Skole for Arbejdere (Mænd og Kvinder) med ialt 30 Lærere, vil blive Ansvarshavende for Bladet, hvis engelske Udgave trykkes i London, mens den franske Udgave trykkes i Paris med Fru Schlumberger som Oversætter.
Samme Eftermiddag holdt den »internationale Mandsliga for Kvindevalgret« et stærkt besøgt Møde, mens Aftenen optoges af et af Kongressen foranstaltet Møde, hvis Talere hovedsagelig bestod af Kvinder, der var sendt til Budapest som Repræsentanter for deres Regering og paa Statens Regning, nemlig Fru Quam og Frk. Gina Krog fra Norge, Fru Spencer fra Australien samt de officielle Delegerede fra Staterne Kalifornien, Oregon og Washington. Endvidere talte den berømte amerikanske Forfatterinde, Fru Perkins Gilman, over Emnet: »En ny Verdens nye Mødre«, en Skildring, der vidnede om stor Forstaaelse og indgaaende Kendskab til sociale Forhold. - Den anstrengende og indholdsrige Dag sluttede med en Maaneskinstur paa Donaufloden.
Torsdagens Forhandlinger drejede sig bl. a. om Valg til Hovedbestyrelsen. Fru Catt meddelte, at hun paa Grund af de talrige og indtrængende Opfordringer om at blive paa sin Post, vilde forsøge paa at bestride denne endnu et Aar - en Meddelelse, der fik Salen til at genlyde af minutlangt Bifald. Forøvrigt udvidedes Hovedbestyrelsen paa Grund af det forøgede Arbejde og bestaar nu af 11 Medlemmer - tidligere 7.
Med dyb Opmærksomhed og levende Interesse paahørte Forsamlingen Fru Catts Foredrag om
»den hvide Slavehandel«, der var henlagt til Eftermiddagsmødet. Adskillige Talere deltog i den paafølgende Diskussion, saaledes ogsaa Fru Spencer fra Australien, der oplyste, at i denne Verdensdel eksisterer den hvide Slavehandel overhovedet ikke. »Vi har aldrig haft den og er fast besluttede paa aldrig at ville taale den, og da vi har politisk Valgret, staar det i vor Magt at hindre den!« udtalte Fru Spencer. Det besluttedes at vedtage en Resolution, der indeholdt følgende to Punkter:
1) »Kongressen skal opfordre alle de her repræsenterede Landes Regeringer til at nedsætte en international Kommission til Undersøgelse af Aarsagerne til og Udstrækningen af den organiserede hvide Slavehandel.
2) Hvert Lands Kvindevalgretsorganisation skal forsøge at faa sin Regering til at nedsætte en national Undersøgelseskommission, hvoraf ogsaa Kvinder skal være Medlemmer.«
Fru Catts indtrængende, paa Selvstudium byggede Foredrag om denne Sag, som hun benævnte
»den største af alle Samfundsforbrydelser« vakte en dyb Ansvarsfølelse hos de tilstedeværende Kvinder, der sikkert vil føre til et Arbejde og en Kamp, som ikke vil ophøre før den Dag kommer, da den civiliserede Verden er bleven renset for denne uhyggelige Skamplet.
Mødet sluttede med Oplæsning af Telegrammer, indløbne til Kvindernes Kongres fra alle Verdenshjørner. Berettiget Opsigt vakte en telegrafisk Hilsen fra Formanden for den danske Mandsforening for Kvindevalgret, Professor Høffding, hvem Fru Catt betegnede som en af Nutidens største Filosofer.
Efter Fredagens Forretningsmøder, der tildels bestod i at afslutte forskellige tidligere indbragte Sager, blev Aftenen viet til en selskabelig Sammenkomst, der formede sig som en stor Slutningsbanket i Redout’ens mægtige Sal. Den ungarnske Forening optraadte som Vært og havde arrangeret alt med fin og sikker Smag. Den genvalgte Præsident, Carrie Chapmann Catt, var her Genstand for megen Hyldest og stor Taknemmelighed, der blandt andet gav sig Udslag i en Adresse, underskrevet af samtlige Delegerede fra alle Verdensdele.
De uforglemmelige Dage i Budapest er forbi - Dage, rige paa Oplevelser, Kundskab, Raad og Opmuntring. Maatte de ogsaa have aabnet Øjnene hos Ungarns Kvinder, saa disse i stort Tal melder sig i Rækkerne blandt dem, der kæmper for Kvindens Frigørelse fra urgammel Uret Jorden over!
