« Tilbage til søgeresultaterne
Fra en Agitationsrejse gennem Tyskland og Østrig
Af Sarah Orth.
Den internationale Kvindestemmeretsalliances Kongresser har stadig vist sig at være af stor Betydning for Sagens Fremgang i de Lande, hvor man har afholdt disse store Kvindestævner, og det var derfor ganske naturligt, at man i Aar vilde forsøge at skabe et nyt Agitationsmiddel ved at samle en Række af de forskellige Nationers Delegerede til store offentlige Møder i de Byer, der ved deres Beliggenhed var passende Stationer paa Rejsen til Budapest, nemlig Berlin, Dresden, Prag og Wien.
At vore Værter ikke stod tilbage for Budapest med Hensyn til elskværdig og omsorgsfuld Gæstfrihed er en Selvfølge; Formanden for Berlinergruppen Fru Alma Dzialoszynski, samlede alle Nationer i broget Virvar ved Modtagelsesteen i sin pragtfulde Have, og Formanden for den preussiske Landsforening, Fru Regine Deutsch, havde organiseret Tropperne paa bedste Maade. Talerne ved de store og stilfulde Sammenkomster henvendte sig til et Selskab, som næppe altid deltager i Kvindevalgretsmøder, og det samme kan vel - navnlig for Herrernes Vedkommende - siges om en Del af de 2000 interesserede Tilhørere ved Mødet i Berlin og de 500 i Dresden, saavelsom ved Kæmpemøderne i Prag og Wien. I Østrig er man endnu saa langt tilbage, at det forbydes Kvinder at danne politiske Foreninger eller at være Medlemmer af saadanne. I enkelte Provinser og Byer har et lille Antal ugifte Kvinder og Enker kommunal Stemmeret, medens en gift Kone kun kan lade sig repræsentere af sin Mand, og har han selv Stemmeret, bortfalder hendes.
I Tyskland har Kvinderne siden 1908 Lov til at danne Foreninger, men som Regel har de meget indskrænket kommunal Stemmeret - i preussiske Byer saa godt som slet ikke - og de fleste Steder kun ved en mandlig Befuldmægtiget, hvis Afstemning de ikke kan kontrollere. Det var derfor naturligt, at det tyske Forbund for Kvinders Valgret havde bedt os om at fortælle om vore Resultater, og da den kloge og statelige Formand, Fru Marie Stritt, præsenterede et Medlem af det finske Parlament, den sympatetiske unge Dr. Jenny af Forselles, modtog Forsamlingen hende med et demonstrativt Bifald, der gentog sig, efter at hun havde givet en Oversigt over de finske Kvinders Arbejde i Landdagen og refereret nogle i høj Grad anerkendende Udtalelser af fremtagende finske Statsmænd for at imødegaa de usandfærdige Paastande, som Modstandere har fremført angaaende kvindelige Medlemmers Virksomhed og Betydning. Et livligt Bifald hilste ogsaa mine Meddelelser om Fru Læge Hoffs Valg til Viceformand i Københavns Borgerrepræsentation og to Kvinders Valg til Sogneraadsformænd, og man var synlig imponeret ved at høre, at vi nu har 13 kvindelige Borgerrepræsentanter her i Byen.
Synet af en Kvinde, der er i Besiddelse af sin frie politiske Borgerret, hører jo desværre endnu ikke til det dagligdags, og den norske Fru Keilhau fik derfor sin Del af Bifaldet, selv om hun ikke kunde tale om kvindelige Parlamentsmedlemmer. Til Gengæld bruste Bifaldet hende og Fru Statsministerinde Qvam i Møde i Wien, da vi havde modtaget Meddelelsen om det norske Stortings enstemmige Vedtagelse af, at Kvinder fremtidig skal have politisk Valgret paa samme Vilkaar som Mænd. Man hørte med Respekt for de svenske Kvinders glimrende Organisationstalent Frk. Gertrud af Klintberg fortælle om det energiske Arbejde, der i Aar udføres i hele Sverige for at samle Navne paa Adressen til Regering og Rigsdag, og til Trods for, at Hollands Repræsentant Fru Goudsmith
oprullede lutter Skyggebilleder, satte hendes humorfyldte, drastiske Fremstilling Tilhørernes Lattermuskler i Bevægelse, medens hendes indtrængende kraftige Ord bragte en til at beklage den Kvinde, der er Regent i et Land, som byder sine Kvinder slige Love at leve under. Fru Auerbach fra London benyttede Lejligheden til at retlede Begreberne med Hensyn til Suffragetternes Mængde og Indflydelse, idet hun paapegede, at det nationale Forbund af Kvindestemmeretsforeninger, der er optaget i Alliansen, har 411 Afdelinger og 42000 Medlemmer. Desuden existerer der 32 større Foreninger, og een af disse driver den saakaldte »militant tactic«, som hun stærkt tog Afstand fra. Dette foranledigede Kanadas Repræsentant, den tiltalende Fru Denison, til i Dresden at udtale sig meget sympatisk om Suffragetterne, navnlig om Fru Pankhurst, som har foretaget en Agitationsrejse i Kanada. Hendes hjærtevarme og indtrængende Ord vakte baade Bevægelse og meget stærkt Bifald, hvad der var saa meget mere paafaldende, som de tyske Kvindevalgretsforeninger er alt andet end venligt stemt mod Suffragetterne, hvis Optræden Mændene med deres noget ejendommelige Logik ønsker at bruge som Paaskud for deres egne forbenede Anskuelser. Desværre maatte vi mod Forventning savne vor beundrede Præsident, Fru Chapmann Cat, men Jubelen og Begejstringen samlede sig da om den sidste Taler ved disse Møder, den kloge og vittige, den aldrig trættede, den evigunge Pastor Anna Shaw, hvis vidunderlige Smil og talende Mimik skabte Forstaaelse selv hos de Tilhørere, der ikke var tilstrækkelig engelskkyndige til at nyde hendes sprudlende Veltalenhed. I Dresden var vi indbudt af en Række Kvindeforeninger med forskellige Formaal, og efter at Formændene havde budt os Velkommen, fik vi Lejlighed til at agitere for vor Sag blandt Mennesker, hvis forskellige Livsstillinger havde aabnet deres Øjne for Nødvendigheden af Kvinders Sammenslutning om vigtige Opgaver, men som altsaa endnu ikke havde indset, hvor vigtig og nødvendig Valgretten er til Opnaaelsen af alle andre Formaal. Skal vi dømme efter Bifaldet, har vi Lov til at tro, at deres Kvindevalgretsforening har faaet stærk Tilgang efter vort Besøg. Ved den interessante Udflugt til den maleriske, middelalderlige lille Bjærgby Meissen, saa vi det Hus, hvor Luise Otto levede, og Fru Stritt skildrede i faa Ord denne den tyske Kvindebevægelses energiske og varmhjærtede Stifterinde. Efter Besøget i den herlige gamle Domkirke og det smukke Slot nød vi Middagen i »Burgkellers« Have, men end ikke Beundringen for den henrivende Udsigt over Tage og Tinder kunde bringe Formaalet med vor Rejse i Glemmebogen. De tilstedeværende Turister - navnlig de mandlige - betragtede os med megen Interesse og nærmede sig nysgerrigt, hvergang en Valgretskvinde tog Ordet. Men det var vist ogsaa første Gang, den gamle Ridderborg husede en saadan international Forsamling af kvindelige Forkæmpere for en ny Tids
ideer. Om Aftenen ved den hyggelige Sammenkomst i »DredsnerFrauenklub«s Lokaler præsenterede Fru Stritt - der selv bor i Dresden - os for nye Talere, blandt hvilke man med særlig Interesse hørte den amerikanske Fru Ida Husted Harper.
Den skønne Rejse fra Dresden til Prag oplivedes af Samtaler og Diskussioner rundt om i Kupeerne, hvor man begyndte at føle sig som gamle Bekendte efter disse Dages Samvær, selv om hver Dag bragte nye Navne og fremmede Ansigter. Vor Kupe rummede en Norsk, en Svensk, en Dansk, 2 Finner og tre Amerikanere, og den ene af disse, Fru Alice Park, vakte vor Beundring ved sin Dygtighed til affinde nye Maader, hvorpaa Ordene »votes for women« (Valgret for Kvinder) kunde prentes ind i Folks Bevidsthed. Hendes Haandtaske aabenbarede en Rigdom af forskellige Knapper og Flag med disse Ord; et lille Stempel laante hun os, hvormed vi kunde trykke dem paa vore Prospektkort, selv havde hun en Mængde forskellige Valgretsbrevkort, og jeg lagde senere Mærke til, at der fra hendes Hotelvindue bestandig vajede et gult Flag med »votes for women « i store sorte Bogstaver. Som ivrig Fredsven forsømte hun heller ikke at agitere for denne vigtige Sag. Ved alle Fester og ved Kongressens Møder lagde Deltagerne Mærke til to lange, hvide Silkebaand, hvorpaa alle Nationers Flag var gengivet i Farver; de blev holdt sammen af en hvid Sløjfe, der paa Engelsk bar Inskriptionen: »Fred blandt alle Nationer«.
