« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens Valgret i Praksis, 1913
En lille Bog med ovenstaaende Titel og et Forord af Carrie Chapmann Catt er udgivet paa tysk, fransk og engelsk. Den indeholder alle Oplysninger - ført op til Nutiden - angaaende Kvinders politiske, kommunale og Skolevalgret samt andre medborgerlige Rettigheder i de Stater, hvor Kvinder har opnaaet saadanne. Endvidere nævnes de Betingelser, paa hvilke Kvinder er Vælgere eller valgbare, ligesom der gives korte historiske Fremstillinger af Bevægelsen i de enkelte Stater, Oversigt over Valgdeltagelsen blandt Mænd og Kvinder, over nye Love, der skyldes Kvinder, statistiske Oplysninger o. s. v.
Manglen af et saadant paalideligt Oversigtsskrift har længe været følt som et Savn af alle, der taler eller skriver om Kvindevalgret, og der er Grund til at glædes over, at Alliancen nu har sørget for dets Fremkomst. Bogens Pris i danske Penge vil være ca. Kr. 1,50, og den kan bestilles gennem Redaktionen af dette Blad eller ved Henvendelse til:
Frau Maria Stritt, Dürerstrasse 110, Dresden (tysk Udgave),
Madame Marie Verone, 48 Rue de Dunkerque, Paris (fransk Udgave),
Miss Chrystal Macmillam, 39 Charlotte Spuare, Edinburg (engelsk Udgave).