« Tilbage til søgeresultaterne
Landsmødet
Som altid tidligere var Vejret glimrende, da Landsforbundet holdt sit aarlige Forretningsmøde. De mange Delegerede, der var strømmet ind fra alle Landets Egne, fandt Byen straalende af Sol og klar Efteraarsluft, da de ved Titiden den 18. Oktober samledes til det første Møde i »Grundtvigs Hus«.
Forhandlingsmøde I.
Formanden for Københavns Kvindevalgretsforening, Frk. Meta Hansen, bød Velkommen og udtalte sin Beklagelse over, at Landsforbundets Formand, Fru Johanne Rambusch, ikke kunde være til Stede paa Grund af Sygdom i Hjemmet. Frk. Christensen, Køge, foresloges til Dirigent og valgtes enstemmigt.
Dirigenten takkede for Valget og gav Ordet til Formanden for Forretningsudvalget, Fru Elna Munch.
1. Beretning fra Forretningsudvalget.
Fru Munch udtalte sin Glæde over, at der var mødt langt flere Delegerede end tidligere, foruden en Mængde Medlemmer fra By og Land, og gav derpaa en Oversigt over den politiske Situation og Udsigterne for Gennemførelsen af Kvindens Valgret. Landsforbundet har interpelleret Kandidaterne ved Valget den 20. Maj og udsendt Talere til Grundlovsfester rundt om i Landet. Der har været afholdt utallige Foredrag i Foreningerne. I Anledning af det kommunale Valg blev Medlemsbladet udsendt i Tusinder af ekstra Eksemplarer, der indeholdt Artikler om kommunalt Arbejde, Valgmaaden, Listeopstilling o. s. v. Landsforbundet har udgivet en Almanak, der har fundet udmærket Afsætning; den indeholdt bl. a. en lille Valgretskomedie, som er bleven opført i adskillige af vore Foreninger og har givet godt Overskud til disse. I Anledning af Landsmødet har Porcellainsfabriken Bing & Grøndahl fremstillet en smuk Platte, der sælges for 2 Kr., skønt dens Pris er 5 Kr. Platten er lavet i et begrænset Antal Eksemplarer og vil derfor med Tiden faa stor Værdi. Efter at have omtalt forskellige andre Ting vedrørende Foreningen sluttede Fru Munch med at oplæse et Telegram fra Landsforbundets Formand.
2. Bladet.
Redaktøren, Fru Clinny Dreyer, gav en Oversigt over Bladets pekuniære Stilling og oplyste, at skønt Arbejdet blev gjort frivilligt, kunde Bladet ikke undvære et Tilskud fra Agitationskassen, da de 25 Øre, som det koster om Aaret, ikke er nok til at betale Postvæsen og Bogtrykker. Men man var jo klar herover, allerede da Bladet stiftedes, og foretrak at sætte Abonnementsprisen lavt, for at det kunde komme saa mange som muligt i Hænde.
Fru Thomsen, Fjerritslev, ønskede, at alle Medlemmerne skulde have Bladet og anbefalede Foreningernes Formænd at virke herfor hvori hun støttedes af Fru Baastrup, Grenaa, o. fl.
Fru Balslev, Borup, vilde anse det for heldigt, om Medlemmerne indsendte Artikler til det, og
Frk. Dr. Thøger-Sørensen, Kolding, mente, at den ledende Artikel burde staa paa Forsiden, hvorpaa Redaktøren oplyste, at denne tilhørte Bogtrykkeren til Avertissementer.
3. Regnskabet.
Landsforbundets Kasserer, Fru Ingeborg Møller, Kalundborg, fremlagde det reviderede Regnskab, og Fru Munch gjorde Rede for Agitationskassen. Begge Regnskaber godkendtes.
4. Kvindelige Talere til Højskolerne.
Fru Hjelmer, Præstø, Formand for Udvalget, meddelte, at Begyndelsen havde været opmuntrende. Det var en ny Idé, der skulde have Tid til at fæste Rod, saa meget mere som de fleste Skoler har en fast Undervisningsplan, der ikke kan ændres. Men allerede i det første Prøveaar havde Tanken vundet Tilslutning, og en Række Skoler havde benyttet sig af Tilbudet. De udsendte Talere havde følt Arbejdet meget tilfredsstillende, idet de unge kvindelige Elever havde stillet Masser af Spørgsmaal, som Taleren besvarede under sit 3 Dages Ophold paa Skolen, foruden at hun havde holdt to á tre Foredrag for den samlede Klasse.
Fru Bransager-Nielsen, Haraldsborg Husholdningsskole, én af de første, der omfattede Idéen med Interesse og benyttede sig af den, udtalte sin Glæde over den Maade, hvorpaa den var ført ud i Praksis, men tilføjede: »bag de unge Kvinder staar et Antal Kærester og Brødre, der trænger ligesaa meget til at oplyses om den Sag«,
Paa Forslag af Fru Ingemann-Drøhse, Randers, vedtoges det, at Formænd eller Medlemmer paa forskellige Egne skulde henvende sig personlig til de stedlige Højskoler med Tilbud om at sende Talere fra Landsforbundet, og i Fald dette blev modtaget, da at meddele det til Udvalgets Formand, Fru Hjelmer.
5. Landsforbundets Kursus i Samfundslære.
Frk. Meta Hansen, Formand for Kursusudvalget, oplyste, at dette Aars Kursus var udsat til Foraaret, Paa Grund af forskellige Omstændigheder var Kursuset og Landsmødet i Aar kommet til
at ligge saa nær op til hinanden, at man havde frygtet for, at det ene skulde genere det andet.
6. Forslag fra Randers Kvindevalgretskreds ved Fru M. Rosenkilde om at afholde Kursus i Samfundslære i April.
Fru Rosenkilde fremdrog det Synspunkt, som er nævnt under forrige Punkt. Efter en Diskussion om, hvorvidt det vilde være heldigst at holde Kursus For- eller Efteraar, hvori deltog Fru Winther, Fru Gram-Poulsen, Fru Thisted, Hr. Tormod Jørgensen, Fru Bransager-Nielsen o. a., foreslog Fru Balslev at overlade det til Kursusudvalget og Hovedbestyrelsen at træffe det belejligste Tidspunkt i hvert enkelt Tilfælde, hvilket vedtoges ved Afstemning.
7. De kommunale Valg.
Forhandlingen indlededes af Frk. Meta Hansen, Fuldmægtig i Statens statistiske Bureau, med en Redegørelse for Kvindernes Deltagelse i de kommunale Valg i 1913, der viste en Stigning af 6% for disses Vedkommende. Under den følgende Debat fremdroges en Mængde Eksempler paa Kvinders fortrinlige Arbejde under Valgperioden. Bl. a. nævntes ogsaa, at man enkelte Steder havde været nødt til at opstille rene Kvindelister for at faa en kvindelig Repræsentant valgt. Udtalelserne viste, at hvor dette var sket, havde der forud fundet Forhandling Sted med de lokale Vælgerforeninger, og først naar disse havde vist deres Utilbøjelighed til at indrømme de kvindelige Kandidater en sikker Plads, havde man grebet til denne Forholdsregel, der af og til kunde vise sig nødvendig i en Overgangsperiode, indtil de kvindelige Vælgere lærte at indmelde sig i Vælgerforeningerne for at gøre deres Indflydelse gældende ad denne Vej.
En livlig Diskussion om Kvindernes Deltagelse i Valget afsluttedes af Borgerrepræsentant Fru Arenholt med en Udtalelse om, at Mand og Kvinde nu er kommunalt ligestillede efter Loven og det galdt derfor om, at Kvinderne i stedse større Tal benyttede deres Rettighed; dette vilde ogsaa ske, efterhaanden som deres sociale Ansvarsfølelse vaktes i stigende Grad.
Forhandlingsmøde II.
Søndag d. 19. Oktober Kl. 10 mødtes de Delegerede paany. Frk. Christensen valgtes til Dirigent. Første Punkt paa Dagsordenen var
8. Beretning fra den internationale Kongres i Budapest.
Fru Munch gåv en ganske kort Fremstilling, da Kongressen havde været udførlig omtalt i Bladet, og oplæste en Resolution angaaende de engelske Suffragetter. Kongressen havde hverken udtalt sig for eller imod disses Agitationsmaade, da den internationale Alliances Love forbyder Indblanding i de enkelte Landes Arbejdsmetode. Den næste Kongres, der finder Sted om to Aar, vil rimeligvis blive afholdt i Berlin.
9. Valg af Formand, Hovedbestyrelsesmedlemmer, Suppleanter og Revisorer.
Fru Johanne Rambusch genvalgtes til Formand med Akklamation.
Fru Schrøder, Odense, havde ønsket at trække sig tilbage udenfor Tur; i hendes Sted foresloges Fru Engberg, Odense, der valgtes med Akklamation. Valgmaaden gav Anledning til et Par Spørgsmaal, som Fru Munch og Frk. Meta Hansen besvarede ved at henvise til Lovene, der ikke viste anden Udvej i Tilfælde, hvor et Hovedbestyrelsesmedlem afgik udenfor Tur.
De øvrige Resultater af Valget, der foregik skriftlig, findes andet Steds i Bladet.
Punkt 10 bortfaldt, da Forslaget blev taget tilbage.
11. Næste Aars Landsmøde.
Frk. Thora Pedersen, Aalborg, foreslog at afholde næste Landsmøde i denne By, hvilket vedtoges ved Afstemning.
Fru Munch takkede paa Landsforbundets Vegne for indbydelsen og bad Forsamlingen udtale sig om, hvorvidt Tidspunktet for Landsmødets Afholdelse kunde bestemmes af Hovedbestyrelsen i
Forbindelse med Aalborg Kvinde valgretsforening der skulde være Landsmødets Vært. Den af Fru Munch foreslaaede Ordning blev vedtaget.
12. Eventuelt.
Fru O. Hansen, Brønderslev, spurgte, om det ikke kunde tænkes, at Landsforbundet vilde fortsætte sit Oplysningsarbejde, naar Valgretten var gennemført.
Fru Munch fandt det uheldigt at diskutere Spørgsmaalet, før Valgretten var en Kendsgerning; det kunde jo tænkes, at vi kom til at vente længere, end man i Øjeblikket antog. Men hun vilde indtrængende lægge Formændene paa Sinde ikke straks at opløse Foreningerne det Øjeblik, Valgretten forelaa, men at afvente et Landsmøde, hvor der kunde træffes Bestemmelse i Fællesskab.
Hermed var Dagsordenen udtømt og Dirigenten erklærede Forhandlingen for at være endt.
Det offentlige Møde.
I Overensstemmelse med tidligere Aars Praksis afholdt »Landsforbundet for Kvinders Valgret« et offentligt Møde i Forbindelse med Delegeretmødet. Dette fandt Sted Lørdag Aften den 18. Oktbr. Kl. 8.
Ved elskværdig Imødekommenhed fra de kommunale Autoriteters Side blev det holdt i Hallen i Københavns nye Raadhus, der dannede en storslaaet og stilfuld Ramme om Landsforbundets Agitationsmøde, som havde samlet henved 3000 Tilhørere - den største Forsamling ved lignende Lejligheder, som hidtil har været set i Raadhushallen.
Efter at Formanden for Københavns Kvindevalgretsforening, Frk.cand. polit. Meta Hansen, havde aabnet Mødet, fik Finansborgmester Jensen Ordet for at byde de mødte Velkommen i Byens
Hus.
Borgmester Jensen
talte kort, klart og stemningsfuldt og ytrede blandt andet: Den Sag, hvorom vi i Aften samles, har Interesse for alle. Den var vor Ungdoms Drøm og vil blive vor Manddoms Løsen. Den staar for mig som et af de smukkeste Udtryk for den demokratiske Udvikling i vort Land i de sidste Aar. Socialdemokratiet var det Parti, der først af alle satte Valgretten paa Programmet - som en Vimpel paa sin Fanestang. Forhaabentlig vil næste Aars Landsmøde se Kvindernes Krav fuldbyrdet!
Folketingsmand Klaus Berntsen,
der i forrige Rigsdagssamling - som Konsejlspræsident for det daværende Ministerium - stillede Forslag om Kvindernes politiske Valgret, modtoges med Haandklap. Taleren gav et historisk Overblik over Valgretsidéens Udvikling siden Junigrundloven. Det skyldtes Fortiden, at Kvinderne blev glemt i Grundloven af 1848. Men hvordan er det gaaet Mændene siden den Tid? Det er gaaet dem saadan, at de - berøvet Kvindernes Støtte - daarligt har passet paa deres politiske Frihed. Hver Gang Grundloven blev revideret, blev den almindelige Valgret trængt tilbage, værst i 1866. Men under Kampen for almindelig Valgret voksede Kvindernes Krav, thi de vogtede Tiden vel ved at skaffe sig Kundskab og Dygtighed. Landbokvinder bør takke Kristen Kold, der aabnede sin Højskole for dem; Byernes Kvinder staar i Taknemmelighedsgæld til Nathalie Zahle, der tog sig af deres Udvikling. Politik er Forhandling om alle Samfundets Anliggender; deri har Mænd og Kvinder lige Interesse, derfor bør de ogsaa have lige Indflydelse og Ansvar. Næste Taler var
Fru cand. mag. Borgerrepræsentant Nina Bang.
I et fortrinligt formet og klogt tilrettelagt Foredrag paaviste Fru Bang, at Kvindernes Krav om Valgret - for de store Massers Vedkommende - er affødt af den kapitalistiske Udvikling af Produktionen. Kapitalismen tvinger Kvinderne til at blive selvstændigt erhvervende Individer. Som erhvervende Samfundsborgere har Kvinderne forskelligartede Interesser i Lovgivningen, hver efter deres Klassetrin. Men om én Ting kan alle Kvinder enes, nemlig om den Samfundsuretfærdighed, der forbyder dem at have Indflydelse paa Lovene.
Konseilspræsident Zahle
samlede sit Syn paa Kvindevalgretsbevægelsen i følgende Ord: Nationerne samler sig periodisk til Kraftanspændelser, hvorved Udviklingen rykkes fremad. Disse Bevægelser har ofte givet Anledning til blodige Sammenstød. Men Kvindernes Krav om Valgret, der er af verdensomfattende Betydning, har formet sig fredeligt. De engelske Suffragetters Agitation er kun et lokalt Fænomen, affødt af den Smag, der hersker indenfor visse Kredse i England i Retning af politisk Demonstration. Her i Landet har Valgretsbevægelsen, der har taget særlig Fart i de senere Aar, været smuk og klog. I Nutiden argumenterer man ikke angaaende Kvindevalgret med vage Paastande; man henviser til Erfaringerne fra de Lande, hvor den er gennemført. I Amerika har 2 Mill. Kvinder Valgret, og alle Stater, der har indført Reformen, anbefaler dens Gennemførelse andet Steds. Finlands Kvinder har haft Valgret siden 1906, og Resultatet har været en Række betydningsfulde sociale Reformer, der paaskønnes af alle fremragende finske Statsmænd. Norges Kvinder fik betinget Valgret i 1909 med det Resultat, at alle politiske Partier satte den paa deres Program og gennemførte almindelig Valgret for Kvinder i 1915.
Her i Danmark skal vi i kommende Samlinger drøfte saa væsentlige Spørgsmaal som Ægteskabsstiftelse, Ægteskabsopløsning, Forældremyndighed o. s. v. Bør Kvinderne ikke deltage i Afgørelsen af disse Spørgsmaal? Og bør Kvinderne ikke deltage i de store politiske Afgørelser, der har Betydning for hver Nation? Kvinden som Hustru og Børneopdrager kan kun vinde ved, at hendes sociale Ansvarsfølelse vækkes og hendes politiske Horisont udvides. For den enligtstillede, selverhvervende Kvinde er Valgretten en paakrævet Nødvendighed, og Fremtidens Mand vil kræve en socialt ligestillet Kvinde som Kammerat i Ægteskabet. Den fremvoksende Generation er bedst tjent med en Moder, der opdrager sine Børn til Kærlighed for Folk og Fædreland og indpoder dem Pligtfølelse overfor det Samfund, de skal leve i.
Fru Elna Munch, Landsforbundets Stifter, havde valgt at være sidste Taler. Skønt de foregaaende Talere nogenlunde havde udtømt Emnet, manglede Fru Munch ikke Stof. Fru Munchs kloge og varme Udtalelser kan kort sammentrænges i følgende Synspunkter: For mange Kvinder betyde Valgretskravet et Principspørgsmaal, men for Tusender andre er det et Livsspørgsmaal. Hvis vi i Fællesskab sætter vore Kræfter ind paa at hjælpe dem, der lider under den nugældende Forfatning, da naar vi sikkert vort Maal. Det vil blive en stor Dag i Danmarks politiske Udvikling, naar vor Samfundsordning hviler paa lige Ret for Kvinde og Mand.
Efter hver Tale fulgte Haandklap og Leveraab.
Aftenen sluttede med en smuk musikalsk Underholdning, hvorved kgl. Operasangerinde Frk. Astrid Elsted, Koncertsanger Hr. Poul Wiedemann og Pianist Hr. Axel Skjerne medvirkede.
Under Landsmødet.
Forretningsmøderne optog hele Lørdagen og Søndag Formiddag, mens Lørdag Aften blev udfyldt af det store offentlige Møde.
Forevisning af Kristiansborg og køretur gennem Byen.
Søndag Kl. l2 3/4 samledes man ved Kristiansborg, hvis nye Rigsdagssale, Kongebolig og andre Lokaliteter blev forevist og beskrevne af Hr, Arkitekt Erh. Petersen.
Imidlertid havde der paa Ridebanen samlet sig ca. 80 Biler, der var stillet til Raadighed af Selskabet Taxamotors Direktør, Hr. Jespersen. Hver Bil var pyntet med et lille Valgretsflag i gult og hvidt - Landsforbundets Farver - og efter at de Delegerede havde taget Plads i Vognene, satte disse sig i Bevægelse i en lang Række, der frembød det kønneste Syn, man kunde tænke sig.
Vogntoget bevægede sig fra Kristiansborg gennem Stormgade ud til Raadhuspladsen og drejede derpaa ned ad Frederiksberggade for at køre gennem »Strøget«, over Kongens Nytorv og ud ad Bredgade til den gamle Rigsdag paa Hjørnet af Fredericiagade. Overalt, hvor de tæt fyldte Biler kom frem, vakte Toget Opmærksomhed og var Genstand for venlige Hilsner. Hr. Direktør Jespersen var selv til Stede baade ved Kristiansborg og i Fredericiagade for at lede Ind- og Udstigningen af Vognene, der foregik med prisværdig Hurtighed og i udmærket Orden.
Besøg i Rigsdagen.
Folketingets Formand, Hr. Pedersen-Nyskov, modtog de Delegerede og indbød dem til at tage Plads; Damerne var ikke sene til at tage saa vel Ministertaburetterne som de øvrige Stole i Besiddelse, og paa et Øjeblik frembød Folketingssalen Synet af en Rigsdag, bestaaende af lutter Kvinder - et Syn, hvorved der i og for sig ikke var noget mere unaturligt end ved en Rigsdag, bestaaende af lutter Mænd!
Hr. Pedersen-Nyskov bød Forsamlingen Velkommen i en lille Tale, hvorpaa Forsvarsministeren, Dr. P. Munch, holdt et kort og klart Foredrag om Rigsdagsarbejdet. Derpaa gik Fru Elna Munch op paa Tingets Talerstol for at takke Formanden, og efter de tilstedeværendes Mening hørte Fru Munch ligesaa naturligt hjemme paa denne Plads, som de andre to Talere.
Eftermiddagsforestilling i Folketeatret.
Paa Grund af venlig Imødekommenhed fra Folketeatrets Direktion kunde Landsforbundet raade over 125 Pladser til Søndagens Eftermiddags - Forestilling: »Gammel Kærlighed« og
»Soldaterløjer«. Den oprindelige Plan havde været, at Gæsterne skulde overvære Opførelsen af Fru Martha Ottosens Skuespil »Fædrene Jord«, men forskellige Forandringer i Repertoiret havde stillet sig i Vejen herfor. Ikke desmindre blev de Billetter, Teatret havde stillet til Raadighed, hurtig revet bort, og et stort Antal Delegerede begav sig derfor fra Rigsdagen til Folketeatret, hvis Forestilling begyndte Kl. 4. Andre søgte hjem til deres Værter eller Hoteller for at hvile, mens en Del benyttede Tiden til et Besøg i Zoologisk Have, hvis Bestyrelse gav Adgang for halv Pris i Ugen fra den 18. til den 25. Oktober til alle, der mødte med Landsmødets Emblem paa Brystet.
Landsforbundets Platte.
Landsforbundet har - som ofte sagt - været Genstand for stor Venlighed fra mange Sider i Anledning af Mødet.
Foruden de allerede omtalte Begunstigelser kan nævnes, at Boghandler Levison paa Købmagergade sendte en lille Notebog med tilhørende Blyant til hver eneste af de Delegerede til Brug under Forhandlingerne. Skandinavisk Musikforlag ordnede Koncerten i Raadhuset. En Mængde Forretninger forsynede Tombolaen med større og mindre Genstande. Sidst, men ikke mindst, bør nævnes den smukke Platte, som Bing og Grøndahls Porcellainsfabrik fremstillede til meget billig Pris i Anledning af Landsmødet.
Dens symbolske Midterfigur - Retfærdighedens Gudinde med Vægtskålen paa Baggrund af en opgaaende Sol og omgivet af Ordene »Jus Suffragii« - er i sin Tid tegnet af den danske Billedhuggerinde Fru Johanne Dan, født Betzonick, til den internationale Alliance for Kvinders Valgret. Denne har anvendt den baade til sit internationale Emblem og Blad, og det er en Ære for Danmark, at en af Landets Kunstnerinder har komponeret det internationale Fællesmærke.
Med dette Motiv som Grundlag havde Billedhugger Dahl-Jensen tegnet Platten, hvis Midterfigur er omringet af Ordene »Landsforbundet for Kvinders Valgret«, og mellem hvert Ord findes gengivet Landsforbundets Symbol: Stedmodersblomsten.
Den Kendsgerning, at en Institution som »Bing & Grøndahl« har ønsket at fremstille en Platte - eller rettere en Plaquette - i Anledning af Landsmødet, er et Bevis for, at den Sag, vi arbejder for, har vundet Udbredelse og Forstaaelse.
Da Medlemsbladet »Kvindevalgret« for nogle Aar siden blev startet, henvendte vi os til en Mængde Firmaer for at faa Avertissementer til det, men fik i ni Tilfælde af ti det Svar: der er ingen, der interesserer sig for et Blad med det Navn - det kan ikke nytte at avertere i det.
I Øjeblikket stiller det sig anderledes, Firmaer og Handlende kommer af sig selv til Landsforbundet og viser deres Interesse og Sympati for Sagen gennem et elskværdige Tilbud.
Pressen og Landsmødet.
Af endnu større Betydning er den Forandring, der er foregaaet hos Pressen. Tidligere viste det sig ofte ret vanskeligt at faa denne til at omtale de Møder og andre Begivenheder, som fandt Sted indenfor Landsforbundet. Men ved denne Lejlighed har saavel den københavnske som Provinspressen vist stor Interesse og Gang paa Gang henvendt sig til Københavns Kvindevalgretsforening for at faa Oplysning om alle Enkeltheder.
Endog Forretningsmøderne har været udførlig omtalt, skønt Foreningen af Beskedenhed havde undladt at sende Referentkort, og alle Referater i Dagspressen har vidnet om en Forstaaelse for Sagen og en Respekt for vort Arbejde, der har foraarsaget os stor Glæde.
Fællesspisningen.
Hallen i »Grundtvigs Hus« var Søndag Eftrm. paa faa Timer bleven omdannet til Spisesal og fyldt med lange, smukt dekorerede Borde, der optog hele Gulvet. Over de hvide Duge var spredt Efteraarets sidste Roser og et Væld af broget Løv, der smagfuldt arrangeret bidrog sin Del til at skabe festlig Stemning.
Frk, Bønsdorff, Frk. Fritze Moltke, Fru Carlsen, Frk. Petersen-Norup, Frk. Føns,
Fru Holten-Nielsen, Fru Hvass og en Skare andre Damer, der i ugevis har forberedt Landsmødet ved at ordne Indkvarteringen og Snese af større og mindre Ting, som kræver Arbejde og Omtanke, havde næppe lagt sidste Haand paa Arrangementet, før Gæsterne indfandt sig og tog hver eneste Plads i Besiddelse.
Mellem de mange kendte Ansigter fra Land og By saas Kvindevalgrettens Pionerer, Hr. Fred. Bajer, Fru Matilde Bajer og Fru Johanne Meyer. Endvidere Førsteministerens Hustru, Fru Matilde Zahle, Landets første kvindelige Læge, Frk. Nielsen og mange andre.
Frk. Meta Hansen bød Velkommen og foreslog at synge Landsforbundets smukke Slagsang »Kvinders Sag - Livets Sag«, skrevet af Hr. Poul Levin til det første Landsmøde i 1907. - Derpaa gik Fru Elna Munch op paa Talerstolen i Hallens Forgrund, hvorfra hun rettede en varm Appel til de forsamlede Medarbejdere i Sagen om at holde ud til Maalet er naaet. Fru Ginny Dreyer talte for de tre Kvinder, der har haft saa stor Betydning for Arbejdet i de forløbne Aar: Fru Elna Munch, Fru Arenholt og Fru Rambusch, og der afsendtes et Telegram til den sidste, hvem alle savnede!
Fru Julie Arenholt fremhævede paa sin kendte klare og rolige Maade, at det Arbejde, der ligger for os i Fremtiden, bestaar i at vække Kvindens sociale Ansvarsfølelse samt hendes Villighed til at paatage sig de Opgaver, de nye Rettigheder vil forlene hende med. Afvekslende med Sange, der var skrevet til Lejligheden - en fin og stemningsfuld Sang af Forfatterinden Fru Martha Ottosen, der selv var til Stede, og en af Vid og Humør sprudlende Sang af Fru Julia Orth - fulgte Taler i uafbrudt Rækkefølge. Fru Bransager-Nielsen takkede Københavns Kvindevalgretsforening, der var Landsmødets Vært og som saadan havde formaaet at kaste en Stemning over dette, der vilde bidrage til at holde Modet oppe hos de mange, der arbejder rundt om i Landet, »fordi en Stemning er noget, der har reel Værdi i enhver Bevægelse«. Fru Ingemann-Drøhse talte for Frk, Hulda Petersen, der paa Grund af en ringe Stemmeforskel var kommet til at staa som første Suppleant i Stedet for som Hovedbestyrelsesmedlem, men hvis Arbejde vi forhaabentlig ikke vil komme til at undvære i Bestyrelsen, da første Suppleant næsten altid bliver indkaldt til Møderne.
Derefter rettede Fru Baastrup en Tak til Landsmødets omsigtsfulde Værtinde, Frk. Meta Hansen, paa hvis Skuldre det store Arbejde med at ordne Mødet havde hvilet, mens Frk. Meta Hansen lod Takken gaa videre til de mange, der med største Elskværdighed havde bistaaet hende: Fru og Frk. Orth, der havde arbejdet med Tombolaen og hvis Hjem i lange Tider havde været i den Grad fyldt med »milde Gaver«, at det lignede en kombineret Broderi- og Galanteriforretning, de offentlige Institutioner, der havde stillet sig velvillig paa forskellige Maader, de mange Husmødre blandt Medlemmerne, der havde modtaget de Indkvarterede med Gæstfrihed og givet Bestyrelsen Lov til at raade over ca. 90 Indbydelser til Frokost og Middag i de to Dage, Landsmødet varede, ligeledes de Medlemmer, der havde sendt Pengegaver til Afholdelse af Udgifterne, - kort sagt: Frk. Meta Hansen mente ikke, hun havde udrettet stort selv, en Opfattelse, som vakte berettiget Tvivl og megen Munterhed.
Endvidere blev der talt af Fru og Frk. Orth for deres Kælebarn, Tombolaen, der ventede paa Besøg, af Fru Gudrun Rørdam for Mændene, hvorfor Hr. Tormod Jørgensen takkede, af Fru Rosenkilde for Medlemsbladet og af Frk. Marie Jørgensen, Samsø, for København - Byernes By, af hvis Absalonsbrønd (Valgretten) Kvinderne snart haabede at kunne drikke. Under Talerne indløb et Telegram fra Frk. Fr. Mørck i Kristiania.
Til Slut blev afsunget Jeppe Aakjærs prægtige Sang: »Der skrider mod Lyset et frelsende Tog«, og derpaa begav Gæsterne sig ind til Tombolaen for at købe Numre, eller samlede sig i hyggelige Smaagrupper for at passiare om Landsmødet, der efter den almindelige Stemning at dømme var forløbet til alles Tilfredshed.
En Liste over Bidragyderne til Tombolaen maa paa Grund af Pladsmangel vente til næste Nr. af Bladet.
