« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
En Dr. Grauholm i Finland har i »Finsk Tidsskrift« skrevet et Indlæg, hvori han drager til Felts mod Kvindens Valgret og hævder, at i Femaaret 1906-10, efter dens Indførelse i Landet, er Skilsmisser og Selvmord taget til i foruroligende Omfang foruden at Børn og unge Mennesker er bleven i høj Grad »udisciplinerede«. Frk. Dagmar Neovius, Medlem af Landdagen, har besvaret de to første Paastande med nogle statistiske Oplysninger, der viser, at Forholdene i Finland svarer til andre Landes. Derimod beklager Frk. Neovius ikke at kunne besvare den sidste Anke statistisk, da der ikke, hverken i Finland eller andet Steds, findes Tal paa de uartige Børn og de unge Mennesker, som mangler Disciplin!
Den internationale Mandsliga for K vinders Valgret omfatter nu 11 Lande: England, Holland, Frankrig, Ungarn, De forenede Stater, Sverig, Tyskland, Danmark, Bøhmen og Kanada samt Østrig, hvor man er i Færd med at danne en Forening.
For nylig mødte en 81-aarig Dame, Miss Ellen Pooley, hos Avtoriteterne i Chicago for at blive løst fra sit undersaatlige Forhold til Kong Georg af England og aflægge Troskabsed til de forenede Stater. »De har været længe om at bestemme Dem til at blive amerikansk Borger«, sagde den Kontorist, der modtog hendes Papirer. »Ja,« sagde Miss Pooley, »jeg kom hertil i 1835 med et Sejlskib og har boet her i 68 Aar, men hidtil har jeg ikke haft nogen Grund til at søge Indfødsret.« - »Hvortil vil De da bruge den nu?« - »Jeg vil stemme« , svarede den gamle Dame; »og i Fald jeg skulde dø inden det næste Valg, vil jeg i hvert Fald nyde den Ære og Glæde at være en fri amerikansk Borgerinde i Stedet for en politisk umyndig engelsk Undersaat.«
I Sverig omgaas man med Planer om at opføre et »Kvindernes Hus« paa den baltiske Udstilling i 1914. Det skal rumme en Udstilling, der bærer Vidne om Kvindernes Arbejde paa forskellige sociale Omraader i de sidste Aartier.
Det er nu vedtaget, at den internationale Alliance skal afholde sin næste Kongres i Berlin 1915.
Den verdensberømte amerikanske Forfatter, Upton Sinclair, hvis Skrivemaade er temmelig bred, blev af en Dame opfordret til at forfatte »en kort, moralsk Bog«, om Kvindesagen, hvorpaa han sendte hende følgende:
Der var en Gang en Mand, der giftede sig med en Kvinde.
Tiden gik, og en Dag sagde Manden: »Jeg elsker alle Kvinder, jeg kan ikke leve uden Kærlighed.«
Og Hustruen svarede: »Jeg elsker alle Mænd, jeg kan heller ikke leve uden Kærlighed.«
Da udbrød Manden: »Hvis du siger det én Gang til, da tager jeg en Kølle og slaar dig i Hovedet!«
Hvorpaa Hustruen sagde: »Tilgiv mig, Herre og Mester!«
- Ti Tusind Aar gik, og Manden sagde igen: »Jeg elsker alle Kvinder, jeg han ikke leve uden Kærlighed.«
Og Hustruen svarede: »Jeg elsker alle Mænd, jeg kan heller ikke leve uden Kærlighed.«
Da udbrød Manden: Hvis du siger det én Gang til, da lader jeg mig skille fra dig, og du vil have vanskeligt ved at tjene dit Brød.«
Hvorpaa Hustruen sagde: »Du er et Asen.«
- Der gik hundrede Aar, og Manden sagde paany: »Jeg elsker alle Kvinder, jeg kan ikke leve uden Kærlighed,«
Og Hustruen svarede: »Jeg elsker alle Mænd, jeg kan heller ikke leve uden Kærlighed, og som du ved, kan jeg selv tjene mit Brød.«
Da udbrød Manden: »Hvis du siger det én Gang til, da bliver jeg nødt til at opføre mig ordentligt.«
Hvorpaa Hustruen sagde: »Endelig!«
Fjeren, der blev til fem Høns.
Da Kvindevalgretsforeningen paa Island skulde sende Delegerede til Kongressen i Budapest i Sommer, lovede Regeringen at afholde en Del af Udgifterne ved Rejsen. Et Blad i Reykiavik kritiserede dette stærkt og hævdede, at Pengene hellere burde anvendes til at forbedre Postgangen, saaledes at Postbaadene kom til at gaa hyppigere. En østrigsk Journalist misforstod Sagen og skrev, at Regeringen paa Island foreløbig havde indstillet Farten af en af Postbaadene for at kunne anvende de Penge, der herved sparedes, til at betale de to Delegeredes Rejse. Denne rørende Historie gik under store Overskrifter rundt i en Mængde Blade i Europa, fandt endog Vej til Amerika og vakte allevegne Undren over den islandske Regerings Ædelmodighed. Den sidste Variation af Themaet er fremkommet i et østrigsk Blad, der fortæller, at hele Postkontoret i Reykiavik er bleven solgt, for at Regeringen kunde betale Fru og Frk. Briet Asmundsens Rejse til Budapest!
