« Tilbage til søgeresultaterne

Lidt om Forholdstalsvalgmaader

Af: Meta Hansen

« Se emneord

af cand. polit. Meta Hansen.

 

Nu, da Deltagelsen i Valg, politiske, kommunale, Foreningsvalg osv. er større end nogensinde, hvor der mange Steder er - man kunde fristes at sige - et Utal af Partier, staar Kampen om den retfærdigste Valgmaade, den Metode, der giver hvert Parti Udbytte efter Fortjeneste - efter dets Størrelse.

Den simpleste Metode - og den uretfærdigste - er det almindelige Flertals Valg. Det Parti, der har det største Antal Stemmer, vælger alle Kandidaterne. Denne Metode er den eneste anvendelige, naar kun een Kan­didat skal vælges, saaledes f. Eks. ved Folketingsvalgene, som de foregaar nu, i Enkeltmandskrese.

Men skal et større Antal Repræ­sentanter vælges, ser man let Uret­færdigheden, idet et stort Mindretal derved vil komme til at staa uden nogen Repræsentant.

Forholdstalsvalg er da ogsaa indført ved de offentlige Valg, hvor Lovene i de senere Aar har været til Revision, f. Eks. ved de kommunale Valg, eller hvor ny Institutioner er indførte, saa­ledes ved Valg til Hjælpekasser. Det er her den D’Hondtske Metode, der an­vendes (opfunden af Belgieren D’Hondt).

I Følge denne Metode kan man kun stemme efter Parti, og paa de af Par­tiet opstillede Personer; hvilke af disse Personer, der skal vælges, beror paa den Plads i Rækkefølgen, Partiet har givet dem paa den opstillede Liste. Vælgerens Indflydelse paa hvilke Per­soner, der skal vælges, er lig Nul, medmindre han eller hun besidder Ind­flydelse nok i Partiet til at sætte sin Vilje igennem i denne Retning, eller hvis Vælgerne møder i saa stort Antal ved de Prøvevalg eller Møder, hvor Listens endelige Afgørelse finder Sted, at Opstillingen bliver Udtryk for deres Ønsker.

Alle Læserne kender Stemmesedlerne til disse Valg med deres mer eller mindre lange Rækker Bogstaver A, B, C, D, E osv., der betegner de an­meldte Valglister i den Orden, hvori de er indsendte til Valgbestyrelserne, og de fleste kender sikkert Metoden, hvorefter de enkelte Listers Kandidater erklæres for valgt. Er der 3 Lister, A, B. C, har disse Lister faaet henholdsvis 900, 500 og 275 Stemmer, og skal der vælges 7 Kandidater, da vil Resultatet se saaledes ud:

 

                                                                    A                    B                     C

Devideret med  1       1) 900   2) 500    5) 275

      -         -        2      3) 450    6) 250        137½

      -         -        3      4) 300        166 2/3    91 2/3

      -         -        4      7) 225        125          68 3/4

 

Liste A faar valgt de 4 første Kan­didater, Liste B de to første og Liste C den første, i den Orden, som Tallene 1 - 7 umiddelbart ved Listernes Delingstal angiver. Det samlede Antal afgivne Stemmer er 1675, der skal vælges 7, Kvotienten bliver altsaa 239 2/7. Men Liste A faar valgt én Kandidat for hver 225 Stemmer, hos Liste B gaar ca. 21 Stemmer tabt, hos Liste C gaar ca. 36 Stemmer tabt.

Ved Valg til Landstinget bruger man imidlertid den Fremgangsmaade, at devidere det samlede Antal Stemmer med Antallet af de Kandidater, der skal vælges + 1, da man ved at devidere med Kandidattallet alene faar for lille Kvotient og for faa Kandidater valgt. Bruger man de ovenanførte Tal, faar man altsaa 1675 : (7+1) = 2O9 3/8 som Kvo­tient og Resultatet vil blive ligesom ovenfor, nemlig 4, 2 og 1 . Undertiden kan denne Metode dog forrykke Kan­didaternes Antal navnlig ved de smaa Tal. Tidligere brugte man ved Sammen­sætningen af Udvalg o. lign. i Rigs­dagen den Andræske Metode, (opfunden Andræ). Man dividerede simpelthen Stemmetallene med det Antal Kan­didater, der skulde vælges, og fik man ikke tilstrækkelig mange Kandidater valgt herved, da fik det Parti, der havde det største Stemmetal, de manglende.

Eksempelvis kan anføres: tager man Folketingsmedlemmernes Antal 114 og regner man med 3 Partidelinger, der faar henholdsvis 69, 29 og 16 Stemmer, da vil Kvotienten ved Devision med 7 blive 16 2/7, hvilket giver henholdsvis 4, 1 og o Kandidater, altsaa kun 5 ialt, og Partiet med de 69 Stemmer faar da de to manglende Kandidater, altsaa 6. Deviderer man derimod med 7 + 1 - altsaa 8 - bliver Kvotienten 141/4, den første Liste faar saaledes 4, den anden 2 og den sidste 1 Kandidater valgt - en retfærdigere Fordeling.

I Norge kan den kumulerende Me­tode anvendes til Kommunevalg. Den bestaar i, at en Vælger, naar f. Eks. 7 Kandidater skal vælges, enten kan skrive 7 Navne paa sin Stemmeseddel eller l Navn 7 Gange, eller ogsaa ud­fylde de 7 Pladser med 2 eller 3 Navne. De Kandidater, der har faaet flest Stem­mer, er derved valgt. Men denne Valgmaade rummer en Mulighed for, at der ikke vælges det tilstrækkelige Antal Kandidater, idet Stemmerne kan blive opsummerede paa nogle enkelte Personer.

En modereret Form af samme Valg­metode, der bedre sikrer Partierne det Antal Kandidater, der tilkommer dem, bestaar i, at man stemmer som ved den kumulerende Metode, men at alle de til Partiet afgivne Stemmer regnes det til Gode, saa det faar det Antal Kandidater, det i Følge sit Stemmetal skal have; men de valgte Kandidaters Rækkefølge paa Partiets Liste, bestem­mes af det Antal Stemmer, hver enkelt har faaet. Derved faar Vælgerne Ind­flydelse paa, hvem af de opstillede Kandidater, .der bliver valgt. Ved denne Fremgangsmaade kan det ikke lade sig gøre, at en Kandidat gaar igen paa flere Partiers Lister.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner