« Tilbage til søgeresultaterne
Ved Aarsskiftet
Kvindevalgret gaar i Dag ind i sin syvende Aargang.
Da Bladet udkom første Gang i Januar 1907, var det umuligt at forudsige, om dets Levetid vilde blive kort eller lang. Siden den Tid har det lagt Aar efter Aar til sin Alder, uden at det er lykkedes at blive klar over Spørgsmaalet.
Heller ikke i dette Øjeblik kan der udtales nogen Spaadom i saa Henseende. En Vismand har sagt, at man skal aldrig spaa om Politik, og » K vindevalgret« s Livstraad skal overskæres ikke af en Norne, men af en politisk Begivenhed.
Derimod kan vi se tilbage paa det forløbne Aar og dvæle ved, hvor meget eller lidt 1913 har bidraget til vor Sags Fremgang. Det sidste Aar har i Virkeligheden bragt den et ikke ringe Skridt fremad. Det Grundlovsforslag, der blev fremsat i 1912 af den foregaaende Regering, blev ved Valget den 20. Maj 1913 godkendt i alle væsentlige Principper af et stort Flertal af Landets almindelige Vælgere. Det samme Forslag blev i September - uden Ændringer - atter fremsat af en ny Regering; det har derefter været til Behandling i Folketing og Landsting og befinder sig for Tiden i et Fællesudvalg, hvis Betænkning kan ventes i en nær Fremtid.
Det ligger udenfor et neutralt Blads Plan at omtale den politiske Side af Sagen eller at dvæle ved Ændringsforslagene. Her skal kun nævnes en Kendsgerning, der har speciel Interesse for Landsforbundets Medlemmer: under hele Grundlovssagens Gang har der hverken hos Vælgerne, Folketinget eller Landstinget været Tvivl om, at Kvindens politiske Valgret skulde og burde gennemføres som et Led af Grundlovsændringen. Det er tidligere ved forskellige Lejligheder bleven sagt, at Danmarks Grundlov ikke vilde blive forandret, uden at Kvinderne fik Valgret. Vi har betragtet Udtalelser af denne Art som velvillige Ord, men vi har hidtil manglet Beviserne for, at de kunde opfattes som andet eller mere. Selve de politiske Forhandlinger og Begivenheder i 1913 har nu givet os baade Vælgernes, de forskellige Partiers og Regeringens Bekræftelse paa, at en Grundlovsændring uden Kvindevalgret er utænkelig i Danmark.
I Aarets Løb er der desuden sket et og andet, hvis Betydning ikke bør underkendes. Hertil hører
bl. a. en Begivenhed som det store offentlige Møde, der i Efteraaret afholdtes af Landsforbundet i Københavns nye Raadhus, og hvor vore første Politikere og ledende Mænd sluttede sig til Kvindernes Krav og paaviste dets Berettigelse med ganske de samme Ord og med Argumenter, som vor Forenings kvindelige Talere har brugt i en Aarrække. Det maa ogsaa nævnes, at hele Pressen under Omtalen af Landsmødet i Oktober ikke blot ofrede mange og lange Spalter paa at skildre alle Begivenheder, men tillige viste Respekt og Forstaaelse for Arbejdet.
Den Slags »Tidens Tegn« har Betydning ud over Øjeblikket. Offentlige Udtalelser af ledende Politikere eller forstaaende Omtale i ledende Blade har Værdi ikke blot som Udtryk for, hvor velvilligt disse ser paa Sagen; men de virker tillige banebrydende for den paa Steder, hvor nye Tanker og Idéer har vanskeligt ved at slaa Rod.
Alt i alt maa det siges, at 1913 har bragt Fremgang. Men vi naaede ikke Maalet! Nu sætter vi vort Haab til 1914. Alle Læserne kender de Udsigter, hvormed det nye Aar begynder. Og enhver af Landsforbundets Medlemmer ved, hvad der ligger bag ved Ordene, naar denne lille Artikel slutter med Ønsket:
»Et glædeligt Nytaar«.
Red.
