« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Baade de engelske og de amerikanske Kvindeblade bringer lange Omtaler af Landsforbundets store Møde i Raadhus hallen i Oktober og refererer Konsejlspræsident Zahles Tale. Bladene betragter det som meget betydningsfuldt, at Landets Førsteminister har talt ved et Kvindevalgretsmøde og at Hovedstadens Finansborgmester har budt Velkommen.
I et amerikansk Dagblad læses: Saa længe Revolutionen i Mexico vedvarer, er Landets Mænd og Kvinder politisk ligestillede; thi Kvinderne maa ikke stemme, og Mændene tør ikke.
Frederikke Bremer Forbundet i Sverrig har modtaget et Legat paa 10,000 Kr., Giverinden har skænket Pengene med det Formaal at støtte Kvinder, der vil studere sociale Spørgsmaal, særlig Betingelserne for en Forbedring af enligstillede, selverhvervende Kvinders Lønforhold.
Lederen af et af Chicagos Biblotheker, Henry Legler, har aabnet en ny Læsestue for Kvinder, efter at disse har faaet Valgret i Staten. Den indeholder udelukkende Bøger, der omhandler sociale Spørgsmaal, Politik, Valgmaader, Samfundslære o. s. v.; Læsestuen er meget søgt.