« Tilbage til søgeresultaterne
Udlandet
Alexandra Gripenbergs Død.
Den finske For kæmper for Kvindens Valgret, Baronesse Alexandra Gripenberg, er Juleaften afgaaet ved Døden i sit Hjem.
Frk. Gripenberg aabenbarede allerede som ganske ung Pige ualmindelige Evner. Hun kom i Huset hos Forfatteren Zacharias Topelius, og Opholdet i dette kundskabsfyldte og dannede Hjem var af stor Betydning for hendes Udvikling. Mens hun hjalp Topelius med at renskrive hans Manuskripter, skrev hun i Hemmelighed en lille Samling Noveller. Da hun skælvende bad den berømte Forfatter om at gennemlæse dem og udtale sin Dom, blev denne saa interesseret i den lille Bog, at han anbefalede hende at udgive den. Dette fandt Sted, inden hun havde fyldt sit tyvende Aar.
Da Kvindebevægelsen rejstes i Finland, blev, Alexandra Gripenberg en begejstret Tilhænger af den; fra nu af lagde hun sit æstetiske Forfatterarbejde til Side og skrev politisk-agitatoriske Indlæg for Kvindernes sociale Krav; hun blev Formand for en stor nationel Kvindeforening og ledede den til sin Død.
Frk. Gripenberg var blandt de første Kvinder, som indvalgtes i den finske Landdag efter den nye Forfatning af 1906. Her viste hun sig i Besiddelse af megen politisk Indsigt og stor Klarhed under Forhandlingerne, som hun deltog i med Liv og Interesse. Det faldt næsten af sig selv, at de kvindelige Landdagsmedlemmer valgte Frk. Gripenberg til Ordfører i de specielle Kvindespørgsmaal, der behandledes i den første Samling: Lønkrav, Ægteskabslove o.s.v. Men ved Siden heraf udførte hun et betydeligt Arbejde som Medlem af forskellige andre Udvalg af mere almindelig Art. Saaledes foretog Frk. Gripenberg for faa Aar siden paa Statens Regning en Rejse til den jydske Vestkyst for at studere det danske Redningsvæsen. Hun besøgte ikke sjældent København, og Medlemmer af Kvindevalgretsforeningen her vil mindes hende som en fængslende Taler.
Alle, der kendte Alexandra Gripenberg nærmere, skildrer hende som en klog og kundskabsrig Kvinde, en ejendommelig og selvstændig Natur. Hendes Arbejde under Kampaarene i Finland var af stor Værdi, og Landets Kvinder føler oprigtig Sorg ved hendes Død.
Politisk Brev fra Norge.
Ærede Redaktør!
Idag foreligger resultatet av valgene til bystyret for Kristianias vedkommende for den kommende treaarsperiode.
Der har iaar været større spænding her i byen end noensinde, da der var mange tegn som tydet paa at socialdemokraterne skulde gaa av med seiren, det vil si: faa saa stor majoritet at de kunde besætte ordførerposten. Nu - saa galt er ikke skedd, men de er dog gaat ganske godt frem i antal. - Med hensyn til fordelingen av de forskjellige partiers kandidater er stillingen den, at ingen av de tre store politiske partier har faaet absolut flertal.
Kristiania har i mange aar været højrepartiets faste borg, og dette parti har paa et par
treaars-perioder nær, sittet inde med magten indtil nu. Nå er dets magt blit brutt, idet partiet ved avstemningen iaar er gaaet ned fra 39 til 35, har altsaa tapt 4 pladser. Dette hadde ikke hat saa stor betydning, hvis ikke det med høire allierede parti, »det frisindede venstre« , samtidig hadde tapt 1 plads. Som det nu er faar heller ikke de to partier sammen majoritet, hvilket de hadde i forrige periode, da de tilsammen utgjorde 45 medlemmer, hvilket er 3 mere end halvdelen av det samlede repræsentantskap, som utgjør ialt 84 personer.
De frisindede fik denne gang 5 repræsentanter. Socialdemokraterne hadde i forrige valgperiode 31, men har iaar opnaad ytterligere 5 pladser, saa de ialt utgjør 36 medlemmer av bystyret. Disse 5 pladser har de altsaa vundet fra høire og de frisindede. - Endelig har vi venstre. Hvad dette parti angaar, saa har det holdt stillingen, idet det ogsaa i denne session faar sine 8 repræsentanter. Som stillingen nu er blit, kommer imidlertid alle avgjørelser til at avhænge av venstre, idet det vil bero paa, med hvilket av de to andre partier venstre vil stemme i hver enkelt sak.
Hvad ordførervalget angaar, er situationen ytterligere tilspidset derved, at hvert av de tre partier erklærer i sine specielle organer, at de vil fastholde sin kandidat. Men det ender vel allikevel med, at der kommer et kompromis istand, og hvis ikke »alle julemerker slaar fejl«, saa skulde jeg tro at de forenede høirepartier som det talrigste faar ordføreren ved Venstres hjælp, mens dette sidste parti faar viceordføreren ved støtte av høirestemmer.
Med hensyn til kvinderne, repræsenteret i Kristiania kommunestyre, har vi hvad antallet av de valgte angaar, ingen grund til at være fornøid. Visstnok er det saa, at der iaar er valgt noen flere end noensinde, og visstnok er de valgte kvinder meget dygtige og anseede mennesker. Men det er et sørgelig faktum, at fremgangen i det at faa kvindelige kandidater stillet, og endda mere i det at faa dem valgt, er saare liten.
Høire hadde opført 12 kvindenavne blandt sine 62, derav blev 4 valgt, de frisindede stillet 45 kandidater, derav 12 kvindelige, 1 blev valgt - professor Kristine Bonnevie, som fik det største antal stemmer inden dette parti og kom ind som nr. 1. Socialdemokraterne hadde 59 forskjellige kandidater paa sin liste, hvorav de 9 var kvinder, valgt blev de 4 av kvinderne. Venstre stillet 37, derav var de 9 kvinder; partiet fik 2 av disse valgt. Efter dette kommer der i perioden 1914-1917 til at sitte 11 kvinder i Kristiania bystyre, hvilket bare er mellem 1/7 og 1/8 av det samlede antal repræsentanter. I forrige periode var der 9 kvinder. - Imidlertid er der ved siden av de 11 repræsentanter ogsaa valgt 18 kvinder som varamænd (suppleanter), og da varamændene hos os gør tjeneste ved det mindste fravær av en repræsentant, saa er det sandsynlig, at noen flere kvinder kan komme til at rykke ind i bystyret av og til.
Det ligger nær at spørre hvad der er grunden til at vi ikke opnaar større fremgang. Men - spørsmaalet er vanskelig at svare paa. Skal jeg se helt nøgternt og fordomsfrit paa det, saa er jeg rædd for, at vi kvinder, ialfald for en del, har noen skyld selv. Der er for litet samhold mellem os indbyrdes. Vi er for litet fremme med vore krav, deltar for litet i det forberedende valgarbeide, saa mange ikke engang forstaar hvad det gjælder. Og de fleste kvinder staar ikke i partiorganisationerne, saa kvinderne er i en sørgelig minoritet inden disse. Derfor kan de enkelte som er med, ikke med den fornødne kraft og myndighet hævde sine krav, kræve kvinder stillet i et rimeligt antal, kræve kumulering mest mulig for at faa deres valg sikret. Men - der er mange andre grunde ogsaa, som det vil føre for langt at komme ind paa i dette hastværksbrev. Hvorom alting er, saa forekommer det mig beklagelig, at det gaar saa traatt med at faa kvinder ind. i kommunestyret her i Kristiania. Hvordan Forholdene er iaar i de andre byer, har jeg desværre endda ingen samlet oversigt over; flere byer har heller ikke hat valg endda. Faar derfor ta tiltakke med dette! -
Kristiania, 6te dec. 1913.
Med agtelse
Fr. Mørck.
Østrig.
Kvinderne og § 30.
Den bekendte $ 30 i den østrigske Foreningslov (Vereinsgesetz), der forbyder Kvinder at være Medlemmer af politiske Foreninger, blev sidste Foraar behandlet i Deputeretkammeret, der vedtog at ophæve den.
Den 4. Oktober kom Spørgsmaalet derpaa til Behandling i et Overhusudvalg, der har afgivet en Betænkning, hvori bl. a. staar: »Kvindernes Deltagelse i Foreningsliv med politiske Tendenser er en velkendt Sag og kan under de foreliggende Omstændigheder næppe forhindres.«
Skønt Udtalelsen er temmelig vag, synes den dog at vidne om, at selve det konservative Overhus har indset, hvor umuligt det i Længden vil være at holde Landets Kvinder udenfor det politiske Liv. Men selv om baade Deputeretkammeret og Overhuset synes at stille sig velvilligt overfor Kvinderne, er det dog langtfra givet, at § 30 vil blive ophævet, da den kun udgør et enkelt Punkt i et Lovforslag, hvorom de to Kamre endnu ikke er enige.
