« Tilbage til søgeresultaterne
Virkninger af kvindens politiske Valgret i Australien og paa Ny Zealand
En socialt interesseret Dame, Margaret Hodge, har i den sidste Tid i engelske og amerikanske Blade skrevet en Række Artikler, hvori hun skildrer forskellige Forhold i Australien og paa Ny Zealand efter Indførelsen af Kvindevalgret.
Forfatterinden har et mangeaarigt Kendskab til Landet, hendes Skildring er præget af megen Forstaaelse, og hun afholder sig omhyggeligt fra alle overdrevne Udtryk.
Da det er meget vanskeligt at faa paalidelig Oplysning om Forholdene i den fjærnt liggende
Verdensdel, griber vi Lejligheden til at give Læserne et lille Indblik i dem ved at bringe enkelte Uddrag af Margaret Hodges Artikler.
Kvindernes Deltagelse i Valgene.
Enkelte Steder har Kvinderne stemt i et højere Procenttal end Mændene, til Trods for de meget store Vanskeligheder, de ofte maa overvinde for at naa frem til Valgstederne i dette nye og svagt befolkede Land. De store Afstande, Vejenes slette Tilstand - mange af disse er ubanede - og Besværet ved enten at skulle medføre deres Smaabørn eller faa dem passede under Fraværelsen frembyder under Tiden næsten uovervindelige Hindringer for Landets Borgerinder. Ikke des mindre viste det sig, da man foreslog en Lov, der gik ud paa at fastsætte en ret høj Bøde for enhver Vælger, som undlod at melde sig til Valglisten, at dette Forslag fandt ivrig Støtte hos Kvinderne. To unge tyske Piger, der nægtede at melde sig til Valglisten - thi sagde de: »Vor Kejser vilde lade Hænderne hugge af os, hvis vi stemte« - slap kun for Bødestraf, fordi det viste sig, at de ikke havde australsk Indfødsret.
Tonen i det offentlige Liv. En ny Borgeraand.
Kvindens Valgret har hævet Tonen i det offentlige Liv. Det er en kendt Sag, at ingen Mand, som nyder Spiritus til Overmaal, har Spor af Chancer som politisk Kandidat. Ligeledes foregaar Valgdagen adskilligt roligere end tidligere. Den Omstændighed, at Værtshusene holdes lukkede, bidrager i høj Grad hertil, og det skyldes særlig Kvinderne, at denne Forsigtighedsregel er bleven indført.
Enhver Valgkandidat maa tage Hensyn til Stemningen og Synspunkterne saavel hos den kvindelige som den mandlige Del af Vælgerne i Kredsen. Paa Vælgermøderne gør han sig Umage for at blive bekendt med Kvindernes specielle Ønsker og Krav og opfordrer dem stadig til at komme frem med disse samt til at rette Spørgsmaal til ham angaaende de Love, han er med til at udarbejde. Paa denne Maade præges Lovgivningen af en ny Borgeraand - en heldig Forening af Mands og Kvindes Synspunkt - og en ny Aand gør sig ligeledes gældende i de juridiske Domme, idet Vold og visse Forbrydelser mod Kvinder og Børn straffes alvorligere end adskillige andre Steder i Verden.
Økonomisk Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
Kvindernes økonomiske Stilling, der, daarlig som den er i den gamle Verdens Lande, indeholder en alvorlig Fare for Samfundet - thi slet ernærede Mødre sætter svage Børn i Verden - er i hurtig fremadskridende Bedring paa alle Omraader. Fabriksarbejdersker, kvindeligt Tyende, Stenografer - kort sagt kvindelige Arbejdere af alle Klasser faar dobbelt saa høj Lønning som i England, skønt deres Arbejdstid er kortere, og de virker under langt bedre sanitære Forhold. Det er en Fornøjelse at besøge Værkstederne, der er lyse, store og godt ventilerede. Mange Fabriker har en Restauration oppe paa Taget, hvor de arbejdende Kvinder spiser deres Middagsmad i lyse og muntre Omgivelser.
Det store Antal Stillinger og Erhverv, som staar aabne for Kvinder, hindrer den unaturlig store Tilstrømning til enkelte Fag eller Bestillinger, som andet Steds har bidraget til at trykke Arbejdslønnen ned. I Ny Zealand, Victoria og Vestaustralien er Kvinder meget ansete som Advokater, Sagførere, ja endog Hjælpedommere.
En højere Moral.
Der kunde berettes meget om det Arbejde, Kvinderne har udført for at højne Begreberne paa dette Punkt og slaa til Lyd for Kravet om, at der ogsaa paa dette Omraade bør gælde et Lighedsprincip. Den bedste Hjælp under Arbejdet har været den Stigning, der har fundet Sted i Kvindernes økonomiske Stilling. Den seksuelle Lavalder er bleven forhøjet saa godt som alle Vegne, og der er indført en ny Skilsmisselov, der yder Mand og Hustru ganske samme Ret. De Love, der angaar Sundhedsvæsenet, er undergaaet betydelige Forandringer, og Kvinderne har efter en svær Kamp faaet fjærnet enkelte Paragrafer, som efter deres Mening indeholdt en moralsk Fare.
Børnedødeligheden i Aftagen.
En af Landets Svøber var tidligere en stærk Børnedødelighed. I Sydaustralien var den 13 pCt., men er nu gaaet ned til 7 pCt. Queensland med sit subtropiske og tropiske Klima har den mindste Barnedødelighed i Australien og Ny Zealand den mindste i Verden. Den Omhu, der fra Statens Side vises Mødre - der er indført pekuniær Fødselshjælp - den gode Løn og de fortrinlige sanitære Forhold, hvorunder unge Piger arbejder, det offentlige Tilsyn med Mejerier, Mælkesalg og Masser af andre daglige Fødemidler har hver for sig bidraget til at bringe Børnedødeligheden ned.
Undervisning i Barnepleje.
Der er indført Undervisning i Sundhedslære og Barnepleje ved Skoler og Kollegier; denne ledes af kvindelige Læger, der ansættes og lønnes af Staten. Foruden teoretisk gives tillige en praktisk Undervisning i de øverste Pigeklasse, hvor et Spædbarn bliver vasket, madet, paaklædt, afklædt, pudret, lagt i Seng o. s. v., mens de unge Elever følger det, som foregaar med Interesse og Opmærksomhed for senere at fortælle Lærerinden hver Enkelthed. En kvindelig Læge, som ledede en saadan Undervisning for fremtidige Mødre, udtalte til Margaret Hodge: »Jeg har lange Samtaler med mine Elever, naar vi er alene, og de forstaar klart, at det spæde Barns Liv er noget helligt, og at de har Pligter og Ansvar som dets Vogtere«.
Overfor et Resultat som det Sidste bør enhver Paastand om, at Kvindens politiske Valgret vil gøre hende uskikket til at vogte Hjemmet og den fremtidige Slægt, falde til Jorden.
