« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Adgang til Studium og Embede
(Fortsættelse)
Lovkyndighed
Hvad Sverrig angaar er Adgang kun aaben for ugifte Kvinder til at praktisere som Sagførere og Advokater i alle Instanser; thi da gifte Kvinder er under Formynderskab af deres Mænd, kan de ikke optræde som Sagførere i Retten. Hverken ugifte eller gifte Kvinder kan faa Dommerembeder. Paa Grund af disse Forhold har kun faa svenske Kvinder studeret Jura. Ialt 4 Kvinder har til Dato taget Embedseksamen. De to af af disse har kastet sig over videnskabeligt Arbejde, idet den ene, der nu er død, blev Docent i Civilret ved Upsala Universitet og naaede derved saa langt paa denne Bane, som det var muligt for en Kvinde. Hvis Loven havde tilladt det, vilde hun utvivlsomt have opnaaet at blive Professor. Den anden fortsætter stadig sine Studier for at tage Doctorgraden, hvortil Kvinder har Adkomst. De øvrige to kvindelige Jurister vil prøve at blive Sagførere og er foreløbig ansatte som Fuldmægtige paa Sagførerkontorer.
Da Lovene i Finland udtrykkelig bruger Ordet »Mand«, hvor der er Tale om juriske Bestallinger og Embeder, har hidtil ingen Kvinde praktiseret som Sagfører. Imidlertid har en mere liberal Opinion gjort sig gældende i Landet i den senere Tid, saaledes at en kvindelig Jurist har faaet Tilladelse til at plædere ved Retten som Advokat. Men man har dog fundet det nødvendigt at ledsage Tilladelsen med et Forbehold, idet man har forbudt hende at aflægge den Ed, som Loven kræver af Dommere. Dermed har man udelukket Kvinderne fra Dommerembederne og overhovedet fra alle Embeder, under hvilke de i givet Tilfælde kan komme til at sidde til Doms. Af samme Grund er de afskaaret fra at blive juridiske Professorer ved Universitetet i Helsingfors. Kvinderne har søgt at faa Loven ændret og har indgivet et Forslag til Landdagen om at faa Ordet »Mand« erstattet med »Person«. Forslaget blev vedtaget men har endnu ikke faaet Lovkraft, da det mangler den russiske Kejsers Underskrift.
Da finske Kvinder har samme Adkomst som Mænd til at studere Jura, tage alle Eksamener ved Universitet og til at forhøre ved Retterne, synes det ret ubilligt at nægte dem Retten til Sagførerbestallinger og til at aflægge Ed som Embedsmænd. Over halvtres Kvinder har underkastet sig de lavere og højere Eksamener, der sætter dem i Stand til at erholde visse Poster i de forskellige Administrationskontorer. Men hidtil har ingen Kvinde taget nogen videnskabelig Grad ved Universitetet, thi for at kunne gøre dette, fordres der, at man skal have praktiseret som Dommer, og som ovenfor omtalt er de udelukkede fra dette Hværv.
I Rusland kan Kvinder baade studere Jura og praktisere for Skranken. I Dumaen er der nylig bleven fremsat et Forslag om at give dem Adgang til Statens juridiske Embeder; men dette blev forkastet.
Mens Kvinderne i Rumænien har haft Ret til at studere Lovkyndighed ved Universitetet i Bukarest siden 1890 har de endnu ikke faaet Adgang til Embeder og Advokatstillinger. Allerede i 1891, ansøgte en rumænsk Kvinde, ved Navn Sarmise Bilcascu, om at maatte føre Proces ved Retterne. Hun var Dr. juris fra Sorbonnen i Paris, og hendes Ansøgning var underskrevet af Deputeretkamrets Præsident, Kultusministeren, Indenrigsministeren og Rumæniens mest fremragende Advokat, men blev ikke des mindre afslaaet. Siden den Tid har man gjort forskellige Forsøg, senest i 1912, men altid med ugunstigt Resultat.
Hvad angaar Forholdene i de øvrige Verdensdele, da skal disse kun omtales i de store Træk.
I de forenede Stater er Lovene yderst forskellige i de enkelte Stater med Hensyn til Kvinders Adgang til at føre Sager. Men gennemgaaende maa de sikkert siges at være gunstige, da ikke mindre end 20,000 nordamerikanske Kvinder praktiserer som Sagførere, foruden at der findes Masser af kvindelige Notarer og Fuldmægtige.
I Avstralien er Kvinder fuldt ligestillede med Mænd, mens de i Syd-Afrika nok kan tage juridisk Embedseksamen men derimod hverken maa søge Embede eller føre Sager for Retten.
