« Tilbage til søgeresultaterne
Udlandet
Sverig.
Ministeriet Staafs Demission vil uden Tvivl have skæbnesvangre Følger for Kvinderne, der havde haabet at faa politisk Valgret i en nær Fremtid.
Det er en kendt Sag, at Førsteminister Staaf var en overbevist Tilhænger af Reformen og at det skyldtes hans Indflydelse, at Kongens Trontale to Aar i Træk indeholdt Forslag om Kvindevalgret. Ved alle Lejligheder hvor Sagen har været paa Tale i Kamrene, har Hr. Staaf støttet den med varme Indlæg, der har vakt en saadan Forstaaelse og Sympati hos Medlemmerne, at Stemmetallet for dens Gennemførelse er gaaet meget betydeligt op.
Opmuntrede af den gunstige politiske Situation har Sverigs Kvinder arbejdet til det yderste for at skabe størst mulig Tilslutning ogsaa hos Vælgerne, og de har som bekendt tillige fremskaffet en Masseadresse, der skulde støtte Ministeriet i dets Bestræbelser for at hjælpe Landets Borgerinder til deres Ret.
Ved Ministerkrisen i Februar er Sagen skudt ud paa ubestemt Tid -
De, der har Kendskab til de svenske Kvinders langvarige og dygtige Agitation, vil i særlig Grad beklage, at Forholdene for Tiden stiller sig saa uheldigt,
y-r-
Norge.
Kvinder som statsraader.
Da stortinget i 1910 aapnet kvinder adgangen til at kunne bli embedsmænd, var der endel embeder man forholdt dem, bl. a. det at kunne bli medlemmer af kongens raad.
Et forslag, som nylig var indsendt og av regjeringen oversendt stortingets konstitutionskomité om at gi kvinder adgang til statsraadsembederne, er av denne komités flertal indstillet til forkastelse, idet flertallet mener, at der for tiden ikke er noet praktisk behov for en grundlovsforandring paa dette omraade. -
Et mindretal, som bestaar av et socialdemokratisk medlem, forbeholder sig at opta forslaget om at adgang gis kvinder til at bli statsraader, naar forslaget skal behandles i stortinget.
Norge har faat sin første kvindelige edsvorne fuldmægtig. Justitsdepartementet har nemlig approberet ansættelsen av frøken Anna Holmen, der har avlagt sin juridiske embedsexamen, som edsv. fuldmægtig hos sorenskriveren i Holt ved Tvedestrand. Frøken Holmen var blandt de forskellige ansøkere efter indstilling av sorenskriveren ansat av amtmanden i Nedenæs,
p. t. Kjøbenhavn, februar 1914.
Fr. Mørck.
En Debat om Kvindevalgret i den tyske Rigsdag.
Da Rigsdagen var samlet efter Juleferien, indleverede det tyske Valgretsforbund et Andragende, der nogen Tid efter blev sat under Debat. I denne deltog Medlemmer af alle Partier, og Kvinderne opnaaede herved at faa nogenlunde Oversigt over, hvilke politiske Grupper der er for og hvilke imod. Socialdemokraterne støttede Sagen, ligeledes nogle Medlemmer af det folkelige Fremskridtsparti. Desuden blev den velvillig omtalt af Centrum, hvilket vakte nogen Forbavselse, da dette Parti nærmest hører til Højre. De Nationalliberale og Frikonservative viste sig derimod som ivrige Modstandere og foreslog, at man straks skulde gaa over til Dagsordenen.
Udsigt til Kvindevalgret i Bøhmen.
Den østrigske Ministerpræsident har fremsat et Forslag til en ny Valglov. Heri staar, at »enhver, der er naaet Myndighedsalderen og har østrigsk Indfødsret, skal være valgberettiget til Landdagen«, hvilket vil sige, at ogsaa Kvinderne kan blive valgberettigede. Derimod fastsætter Forslaget, at kun Mænd, der er fyldt 30 Aar, skal være valgbare.
For et Par Aar siden blev en Forfatterinde, fru Kuneticka, valgt til Medlem af Bøhmens Parlament, idet hun besejrede sin mandlige Modkandidat. At hun kunde opnaa et saa højt Stemmetal er i og for sig et talende Vidnesbyrd om, at Valgretssagen er vidt fremskreden i Landet. Fru Kuneticka har dog aldrig naaet at indtage sin Plads i Landdagen, da Statholderen straks nedlagde Forbud herimod.
