« Tilbage til søgeresultaterne

Landsmødet i Aalborg

Af: Elna Munch

« Se emneord

Et nyt Landsmøde staar for Dø­ren, og vi minder som sæd­vanlig vore Formænd om at sørge for, at saavidt mulig alle vore Fore­ninger bliver repræsenteret ved det aarlige Møde, der denne Gang skal holdes i Aalborg. Mødet vil faa en ganske særlig Karakter denne Gang, da vi forhaabentlig vil kunne fejre den største Sejr, danske Kvinder no­gensinde har vundet, nemlig Er­hvervelsen af den politiske Valgret. Hovedbestyrelsen har ment, at vi ikke bør afholde noget Landsmøde, før vi har vundet denne Sejr. Des­værre bevirker dette, at vi endnu ikke med nogen Sikkerhed kan fastslaa Datoen for Landsmødet. Der var en Tid, da man Landet over haabede, at den Grundlov, vi nu staar over for, skulde sikres os se­nest den 5te Juni. Desværre er dette paa Grund af, at Forhandlingerne om Valglovene er trukket i Lang­drag, ikke mere muligt, men vi nærer det sikre Haab, at vi vil kunne afholde Landsmødet den 4. og 5. Juli, og at vi da kan fejre Opfyldelsen af vort Program. Til dette Møde, hvor danske Kvinder fra hele Landet da samles første Gang som frie Borgere, bør vi have end­nu større Tilslutning end ved no­get tidligere Landsmøde. Derfor paalægger vi indtrængende vore Foreninger, de største som de mind­ste, at sende det størst mulige An­tal Repræsentanter. En Forening kan sende 2 Delegerede for de før­ste 50 Medlemmer og yderligere 1 Delegeret til for hvert følgende paabegyndt Halvhundrede Medlem­mer. Husk endvidere at vælge Sup­pleanter. Valget af Delegerede be­des meddelt undertegnede, og forsaavidt Vedkommende ønsker Ind­kvartering bedes det tillige med­delt Formanden Fru Rambusch, Aalborg, inden den 15de Juni.

Elna Munch,

Formand for Forretningsudvalget.