« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

At man nægter Kvinderne Valgret kan kun forklares derved, at det enten sker af opportune Hensyn eller fordi man underkaster sig gammel Vane.

Præsident Poincaré.

 

Forleden Dag vedtog norske Kvinder følgende Resolution: »Kvinder fra for­skellige Kanter af Landet og tilhørende forskellige politiske Partier - samlet til Møde ved Norske Kvinders Nationalraads Sommerstævne - udtaler som sin Me­ning, at den nuværende Valgordning med Enmandskrese staar stængende for Kvinders Valg til Stortingsrepræsentanter. Vi retter derfor en indtrængende Anmodning til Statsmyndighederne om at søge den nuværende Valgordning ændret, saa den kan virke mere i Overensstemmelse med de Kvinderne givne Rettigheder«.

 

Hvorfor Kvinderne bl. a. vil have Valgret.

Ved et Valgretsmøde i New York be­gyndte den kvindelige Taler med at stille Tilhørerne følgende 3 Spørgsmaal:

Ved De, at Børn, der ikke er fyldt 12 Aar, arbejder 8 Timer om Dagen i Syd­staternes Bomuldsfahrikker?

 

Ved De, at Børn paa 5 Aar 7 Timer daglig sorterer Daaser i New Yorks Konservesfabrikker?

 

Ved De, at Børn paa 3 Aar bruges 6 Timer i Træk til at skylle Østers i Syd­staternes Østerskogerier?

 

Fra det andet nordiske Kvindesagsmøde.

-  - Livet har saaledes gennem  det 19. Aarhundredes hele Retsudvikling dokumenteret, at den ugifte Kvinde i privatretslig Henseende skal være ligestillet med Manden. Nordens Mænd og Kvinder er nu vel ogsaa enige om, at hun poli­tisk maa staa lige med ham. Og Tiden er sikkert ogsaa nu i Norden moden til, at Hustruen i formueretslig og personlig Henseende stilles lige med Manden i Ægteskabet. - -                

Viggo Bentson.

Den politiske Situation set paa lang Afstand.

I et amerikansk Kvindeblad læses:

Fra Danmark.

De Frisindedes Forslag om en Forfatningsændring, hvis væsentligste Punkt er politisk Valgret for Kvinder, er saa godt som enstemmigt vedtaget af Underhuset. Men Overhusets Medlemmer har gjort Strejke ved Afstemningen. Pre­mierminister Zahle har derfor foreslaaet den danske Konge at afskaffe det gamle Overhus og erstatte det med et nyt, der vil optræde mere konstitutionelt.

 

Amerikas eneste kvindelige Senator, Mrs. Helen Ring Robinson, vil møde som Delegeret ved den interparlamentariske Unions Kongres i Stockholm i August 1914. Endvidere vil der møde en Del kvindelige Landdagsmedlemmer fra Fin­land.

Da den interparlamentariske Union, hvis Formaal er at arbejde for Fredssag og Voldgift, kun optager saadanne Medlemmer, som har Sæde i de forskellige Landes Parlamenter, kan foreløbigt kun finske og amerikanske Kvinder blive re­præsenterede.

    

Fruen: Er De gift?

Vaskekonen (der har en Bule i Panden): Nej, jeg er bare løbet mod en Dørkarm.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder