« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
To telegrammer.
Paris, 6. Aug.
Da en Masse Sporvognskonduktører er indkaldt, har det været nødvendigt at henvende sig om Hjælp til den daglige Trafik hos deres Familier, og Tjenesten foregaar nu paa sædvanlig Vis med Assistance af de fraværende Mænds Hustruer og Døtre.
Brüssel, 10. Aug,
Høsten er glimrende, men Mændene er indkaldt. Paa en tre Timers Jernbanetur saa jeg ikke en eneste mandlig Høstarbejder. Kvinderne tager imidlertid fat paa heroisk Maade, saa Naturens Gaver vil ikke komme til at gaa til Spilde.
Et Brev fra Holland.
Kære Redaktør!
Jeg er vis paa, at andre Landes Kvinder ikke kan lade være at misunde os hollandske Kvinder, der lykkeligvis er undsluppet Krigens Staalgreb. Og vi paa vor Side kan ikke lade være bestandigt at forestille os Mødrenes Angst og Fortvivlelse hos de krigsførende Nationer!
Hvis Kvinderne havde Stemmeret, hvor det gælder Nationernes Skæbne, da vilde de sikkert afskaffe al Krig!
Heldigvis har vi ingen Krig i Holland, men ikke desmindre har vi følt Ængstelse og mærket den financielle Krise, som opstod, da der blev givet Ordre til at mobilisere. Den arbejdsomste Del af den mandlige Befolkning blev pludseligt kaldt bort fra Virksomheder og Forretninger, og de Hænder, som var rede til at bringe Landets Høst under Tag, er nu beskæftigede med at holde Rifler og betjene de Kanoner, der skal beskytte vore Grænser. Al international Trafik er ophørt, og Landet har kun sine egne Hjælpekilder at stole paa.
Hollands Kvinder søger at vise, at de er Øjeblikkets Situation voksne. Valgretsorganisationerne har standset det sædvanlige Arbejde for vor egen Sag og opflammer deres Medlemmer til at ofre al deres Tid og Energi paa Arbejde for almene Formaal. Det nationale Forbund for Kvinders Valgret har øjeblikkelig indstillet Navneindsamlingen paa en Adresse til Regering og Rigsdag om statsretslig Ligestilling for Kvinder og Mænd, til trods for, at Arbejdet hermed var halvvejs fuldført. I Stedet herfor virker det for, at alle virkeligt og alvorligt socialt interesserede Kvinder skal tilbyde deres Tjeneste overalt, hvor Mobiliseringen har efterladt Huller i den offentlige eller private
Virksomhed ved at kalde Mændene til Fronten.
Det siger sig selv, at den Opgave, vor Forening herved har sat sig, ikke er let, idet ikke enhver Kvinde egner sig til at tage det nedlagte Arbejde op, hvor villig hun end er. Men vore kvindelige Organisatorer i alle større Byer gør sig Umage for at finde den rette Plads for alle villige Hjælpere. Ligeledes søger de at regulere Tilførslen af Levnedsmidler, at sørge for, at den daglige Trafik fortsættes saa tilfredsstillende som muligt, at Bagerier, Kolonialforretninger, Mælkerier, Sporvogne, Postbesørgelse og alle offentlige Tjenestegrene ikke skal standse paa Grund af manglende Arbejdskraft.
Ved Siden heraf er der naturligvis Arbejdsløshed blandt Tusinder af Mænd og Kvinder. Der er nedsat offentlige Komitéer til at tage sig af arbejdsløse. De, der maa kræve Betaling for deres Arbejde, bliver af Kvindekomitéerne henvist til saadanne kommunale Anvisningskontorer, mens alle, der kan yde deres Tjeneste gratis, bliver anbragt enten ved » Det røde Kors« eller »Den midlertidige Hjælpeforening«. Her i Rotterdam meldte der sig 300 arbejdssøgende den første Dag, vor Kvindekomité traadte sammen.
Vi haaber, at Kvinderne - efter bedste Evne - vil være i Stand til at udfylde de fraværende Mænds Pladser. Det er bedre at prøve herpaa end at sidde hjemme og græde som mange gjorde det i ældre Tider!
Men trods alle de uventede Pligter, der optager vor Tid, kan vi intet Øjeblik glemme vore Søstre i andre Lande, hvis Angst og Sorg er saa langt større end vor! Vore Tanker gaar ud til dem, og vi længes efter at høre om deres Liv og Virksomhed!
Rotterdam den 10. August, 1914.
Med søsterlig Hilsen
Martina G. Kramers.
Sverig.
Et Antal Kvinder i Stockholm er begyndt at organisere alle Kvindeforeninger til et nationalt Hjælpekorps.
Dette agter at arbejde i Forbindelse med Stat og Kommune under Former, der afhænger af de forskellige lokale Forhold, men følgende Principper vil komme til at danne Grundlaget for Arbejdet,
at skaffe Arbejde til dem, som er bleven ledige paa Grund af Arbejdsnedlæggelse i Fabrikker, Forretninger o. lig.,
at bistaa Familier, som er bleven berøvet deres Eksistensmidler ved Mobilisering eller Arbejdsløshed og for hvem Statens og Kommunens Hjælp ikke er tilstrækkelig,
at indregistrere alle frivillige Arbejdskræfter og ordne dem i bestemte Grupper, saa at man let kan komme i Forbindelse med dem, naar det behøves,
at formane Kvinderne til Besindighed og til at søge at sysselsætte saa mange, som muligt,
at lade alle Partistridigheder og Meningsforskelle hvile og enes i Omsorgen for Landets Vel.
