« Tilbage til søgeresultaterne
Grundloven
Fra forskellig Side har man rettet følgende Forespørgsel til mig: »hvis Grundlovsforslaget var blevet vedtaget i indeværende ekstraordinære Rigsdagssamling, vilde saa den ordinære Rigsdag, der træder sammen første Mandag i Oktober i Aar være kompetent til at foretage den endelige Afstemning derover, saa at Forslaget derved vilde blive til Lov«?
Da jeg tænker, at muligvis flere end de paagældende, der har rettet Spørgsmaalet til mig, kunde ønske denne Sag oplyst, skal jeg besvare Spørgsmaalet i »Kvindevalgret«.
Den ordinære Rigsdag kan ikke tjene som »Bekræftelsesrigsdag« i den paagældende Sag. Selv om Grundlovsforslaget var blevet vedtaget i indeværende Samling, skulde det paany være forelagt den ordinære Rigsdag, der nu træder sammen i Oktober. Først efter at denne paany havde vedtaget Forslaget, kunde man have opløst Rigsdagen og holdt et nyt Bekræftelsesvalg baade til Folketing og
Landsting, og først den nye »Bekræftelsesrigsdag« vilde være i Stand til endelig at vedtage Grundloven. Da Valget til Landstinget sluttede 10. Juli, var der Tid til under almindelige Forhold at lade afholde nye Valg i September Maaned, saa at Bekræftelsesrigsdagen kunde have vedtaget Grundlovsforslaget, førend den ordinære Rigsdag for 1914-15 skulde træde sammen. Krigens Udbrud i Slutningen af Juli Maaned umuliggjorde imidlertid, at dette kunde ske.
