« Tilbage til søgeresultaterne
Landsforbundet
I den forestaaende Vinter vil der sikkert komme til at hvile et Tryk over alt Foreningsliv, og Landsforbundet vil komme til at dele Skæbne med lignende Organisationer.
Vanskeligheden for alle Foreninger vil først og fremmest bestaa i Valget af Emner til Møderne, fordi Folk i Øjeblikket samler deres Tanker om én stor fælles Interesse, der stiller alle andre Interesser i Baggrunden, nemlig Krigen. Det vil heller ikke være let at finde Talere, fordi disse vil betænke sig paa at udtale sig om en Fremtid, ingen kender. Endelig vil det falde svært at samle Folk til Møder i større Tal, fordi Verdensbegivenhederne har medført en Trang til at blive i Hjemmene, til kun at samles med sine nærmeste og med dem drøfte Øjeblikkets Alvor.
Men vil det end falde vanskeligt at lægge en fast Foredragsplan, saa er en saadan jo heller ingen absolut Nødvendighed i Vinter. Naar Spændingen en Gang hæves, naar Udsigterne bliver lysere eller naar en eller anden Begivenhed indtræffer, vil Emnerne melde sig af sig selv og Medlemmerne vise Lyst til at høre om det Ny, der optager Sind og Tanker.
Og selv om der bliver stille om Foreningerne, vil Medlemmerne være trofaste mod dem. Ingen Tid er som den nærværende egnet til at bestyrke Kvinderne i deres Krav om Valgret eller til at minde dem om Sammenholdets uhyre Betydning. Hver Dag viser os, hvor nedværdigende det er for civiliserede Kvinder at være politisk umyndige, mens Stater og Samfund paa samme Tid kræver, at de skal bringe Ofre og udføre Arbejder, der forudsætter Modenhed og Ansvarsfølelse hos dem. Hver Dag bestyrkes enhver alvorlig Kvinde i sit Forsæt om at arbejde for Valgretten - ikke til dens Gennemførelse synes mulig, men til dens Gennemførelse er naaet. Og Øjeblikkets Arbejde kræver først og fremmest at man bliver i sin Organisation.
