« Tilbage til søgeresultaterne
Evropas Kvinder under Verdenskrigen
Den civile Stemning hos Kvinder af krigsførende Nationer.
En Protest.
Det engelske Landsforbund for Kvinders Valgret, hvis Formand er Mrs. Fawcett, er gennem et
Opraab skredet ind mod de ubeviste Beskyldninger for Grusomhed, som en Del af den engelske Presse retter mod Tyskerne. Landsforbundet hævder, at »de fleste af disse Rygter har vist sig at være usande, « og fremhæver, at »Krig i sig selv medfører saa megen Raahed, at det er ganske utilladeligt at forøge dens Brutalitet ved at vække de kæmpende Soldaters Hævnsyge og Raseri gennem Udspredelse af ukontrollerede Rygter om Tyskernes Barbari.«
Den direkte Anledning til dette Skridt er en Historie, der har cirkuleret i Pressen, om at tyske Soldater i Belgien skulde have myrdet en engelsk Sygeplejerske fra »Det røde Kors,« hvilket bevislig er usandt.
I et Brev fra Mrs. Fawcett, der er tilstillet samtlige Englands Blade, staar bl. a. følgende:
»Det er ikke foreneligt med sand Fædrelandskærlighed gennem Tale og Skrift at søge at opagitere ubehersket Vrede og Had mod hele det tyske Folk. I Særdeleshed maa man beklage, at dette sker, naar man bliver Vidne til, at saadanne Historier hos enkelte Individer opvækker Blodtørst og Begær. I Stedet for at modarbejde Voldshandlinger opnaar man kun at ophidse til dem.«
Gensidig Hjælpsomhed.
Et stort Antal engelske Kvinder, der opholdt sig i Tyskland ved Krigens Udbrud, er i Løbet af September vendt hjem. Paa Spørgsrnaal om, hvorledes de efter Krigserklæringen var bleven behandlet af den fjendtlige Nations Kvinder, svarede alle de adspurgte, at de havde mødt den største Tjenstvillighed og Venlighed.
Samtidig viser Gennemlæsningen af de Lister, »Den internationale Kvindekomité« har sat i Gang for at skaffe Hjælp til Kvinder i alle Lande, at de Summer, der er tegnede af engelske Damer, for en meget stor Del ledsages af en Bemærkning om, at Giveren vilde foretrække, om Summen blev anvendt i Tyskland.
Gensidig Forstaaelse.
Madame de Witt Schlumberger, Præsident for den franske Kvindevalgretsunion, udtaler: »De Lidelser og den fortvivlede Angst, som vi franske Mødre kues af, lærer os at forstaa, hvad tyske Mødre gennemgaar. Derfor føler vi med dem, og vore Hjærter banker i Takt med deres - men til Trods herfor maa vi franske Kvinder opmuntre vore Soldater!«
Mad. Schlumberger meddeler videre: I Normandiet og Bretagne modtager vi hver Dag flygtende Kvinder og Børn fra Belgien. Vore Landsbyveje vrimler af dem og af franske Kvinder og Børn, som flyer fra Valpladsen mod Nord. Vi maa skaffe dem Husly, Føde, Klæder - skaffe dem alt! Men vi er alle villige til at give, saa længe vi kan.
Mange af disse skæbneramte Kvinder ejer en fin og klog Retfærdighedssans. En belgisk Almuekvinde fortalte mig i Gaar om sit nedbrændte Hjem, om Flugten fra Landsbyen - »Men De forstaar nok, Frue,« sagde hun, »at det var ikke de tyske Soldaters Skyld, for de gjorde jo kun, hvad de fik Ordre til.«
Kvindernes Arbejde under Krigen.
Et Brev fra Berlin.
Den 1. August samledes ledende Kvinder i Berlin for under Dr.Gertrud Bäumers Førerskab at
udarbejde en Plan til at organisere sig med et omfattende Arbejde for Øje. Allerede under det første Møde vedtoges det at danne Forbundet »National Kvindehær,« der har til Formaal at udøve en socialgoddædig Virksomhed under Krigen som Supplement til »Fædrelandets Kvindeforening« og »Det røde Kors.« Planen blev Dagen efter forelagt for Indenrigsministeren under følgende Form:
1. Medarbejde til, at vedligeholde en jævn Forsyning af Levnedsmidler.
2. Familieforsorg.
a. for Familier, hvis Erhverver er i Krig, og
b. Familier, hvis Erhverver er bleven arbejdsløs paa Grund af Krig.
3. At skaffe Arbejde
a. til Kvinder, der under Erhververens Fraværelse maa forsørge sig selv,
b. til Kvinder, der er villige og egnede til at udfylde ledige Pladser, der før Krigen tilhørte Mænd, og
c. til frivillige Arbejdskræfter.
4. Oprettelse af et Oplysningsbureau.
Dette Arbejdsprogram blev endvidere forelagt Overpræsidenten og Byens Overborgmester. Den sidste, Borgmester Wermuth, indkaldte den 3. August paa Berlins Raadhus en Forsamling, bestaaende af Lederne af de forskellige Velfærdsforeninger, der alle - saaledes ogsaa de socialistiske Kvinder - meldte sig til »National Kvindehærs« Fane.
Den 4. August blev der indrettet et Hovedkvarter samt 14 lokale Smaafilialer, hvor alle, der vilde søge eller yde Hjælp, kunde melde sig. Hele Budtjenesten besørgedes af Spejderdrenge og Spejderpiger, da Byens Postbetjening i de Dage var foreløbig indskrænket paa Grund af Mobiliseringen.
Tallet paa frivillige Arbejdskræfter af alle Stænder voksede daglig, og mange af disse maatte af Hensyn til de arbejdsløses Beskæftigelse overføres til »Reservelisten.« For at imødegaa den Mangel paa Høstarbejdere, som Mobiliseringen havde skabt, blev der udsendt Kolonner af baade betalte og frivillige Kræfter til Landmænd og Gartnere. I Stor-Berlin blev der nedsat 23 Distriktskomiteer, der nøje skulde undersøge og regulere Arbejdsløshed og Arbejdstilbud, til Støtte for de stedlige Myndigheder.
Ved Siden af talrige Folkekøkkener, hvor der kan spise indtil 6000 Personer i hvert for 10 Pfg. (ca. 9 Øre) pr. Portion, og foruden de omhyggeligt ledede Børneasyler, i hvilke arbejdende Kvinders Børn beskæftiges, bespises og undervises, er der i alle Dele af Byen oprettet Hjælpekøkkener for Kunstnere og Kunstnerinder, private Lærere og Lærerinder, Forfattere og Journalister, Handelsfolk o. s. v., hvis Erhverv er blevet indskrænket eller helt er ophørt paa Grund af Krigen. Ogsaa for nødlidende Udlændinge findes der hist og her et »Bord dæk Dig«.
Et stort Antal systematisk ordnede Systuer er bleven indrettet for at modarbejde Nøden blandt de afskedigede Konfektionssyersker, der ikke selv har kunnet finde Beskæftigelse ved at arbejde for det særdeles godt betalende militære Beklædningsmagasin. I Strikkestuer, der forfærdiger Uldtøj til Hæren, beskæftiges brødløse Arbejdersker fra forskellige Industrigrene mod en ugentlig Løn. Desuden er der skabt lignende Arbejdsmuligheder for Blinde, Døvstumme og Krøblinge.
Flygtninge fra det fjendtlige Udland, der er fuldstændig blottede for Eksistensmidler, samt Beboere af Grænseprovinsen, som flygtede hertil under den russiske Invasion, blev i Løbet af faa Dage anbragte i tomme Lejligheder, der blev indrettede som Tilflugtshjem af haandværksuddannede Kvinder.
I store Depoter bliver der samlet brugte Klædningsstykker, som udbedres paa Systuerne og derefter sorteres og uddeles gennem andre Depoter til de mest nødlidende. Under Ledelse af Kvinder, som har Erfaring i at bedømme Forholdene, er der bleven oprettet en godt organiseret Undersøgelseskommission, der skal skelne mellem virkelig Nød og den saakaldte »Skinfattigdom.« Og en Organisation, bestaaende dels af frivillige dels af betalte Kræfter, sørger for Frugtanvendelse i stor Stil, idet man efter at have forsynet Hospitaler og Fødehjem samler og uddeler Resten af den rige Frugthøst samt giver Anvisning paa, hvorledes den kan tilberedes for at gøre Nytte som Næringsmiddel og træde i Stedet for de Fødevarer, som det for Tiden er baade vanskeligt og dyrt at skaffe. Velhavende Udlændinge i Berlin har givet rige Pengemidler til »Det røde Kors« og »National Kvindehær.« Bestyrerinden for den franske Opdragelsesanstalt for unge Piger har tilbudt sit og sine Elevers Arbejde til Sy- og Strikkestuerne. Medlemmerne af den italienske Koloni har skænket store Gaver og personlig stillet sig til Raadighed med Arbejde. Folk, der hører hjemme i Amerika, Holland og de skandinaviske Lande samt engelske og russiske Kvinder, der er gift med Tyskere, har alle understøttet »National Kvindehær.«
Berlin, Sept. 1914.
Louise Marelle.
Engelske Hospitalskorps til Udlandet.
Et stort Antal kvindelige Læger og Sygeplejersker har med Bidrag af andre Kvinder udrustet Hospitalskorps, som de selv fører til Krigsskuepladsen.
Saaledes var et Korps bestaaende af seks Læger, tolv Sygeplejere, syv Tjenstgørende, tre Kokke og en Tolk - alle Kvinder - gaaet til Antwerpen. Blandt Lægerne fandtes et Par af de kendteste Valgretskvinder.
Et andet Hospitalskorps, der ledes af de to bekendte Valgretsforkæmpere, Dr. Flora Murray og Dr. Louise Garrett Anderson (Søsterdatter af Mrs. Fawcett), arbejder i Paris.
Hertuginden af Sutherland har for egen Regning ført en Stab Sygeplejersker til Belgien, hvor de blev indesluttede i Namur under Belejringen, derefter flyttede til Brüssel og endelig blev hjemsendt af Tyskerne efter Byens Overgivelse.
En Mængde engelske Sygeplejersker arbejder i Serbien, som mangler kvindelige Læger. Og for Tiden er man i Færd med at udruste et Korps, der vil gaa til Frankrig for at hjælpe private Patienter, der i stort Tal henligger uden Tilsyn, fordi Størstedelen af Frankrigs Læger maa tage sig af de saarede Soldater.
Madame Macherez.
Da de tyske Tropper nærmede sig Byen Soissons i Nordfrankrig, nedlagde Borgmesteren, der var meget syg, sit Mandat. I Forvirringen var der hverken Tid eller Lejlighed til at vælge en anden Borgmester. Mad. Macherez, gift med en forhenværende Senator for Aisne, tog derfor paa eget Ansvar det forladte Borgmesterkontor i Besiddelse. Hun frelste Byens Ære og ledede dens Administration paa en saadan Maade, at Indbyggerne nærmest følte Taknemlighed mod den syge Mand, der ikke havde Kræfter til at udføre sin Pligt.
Madame Macherez tilbragte sin Dag paa Kontoret, gav Ordre til Politi, Brandvæsen, Ambulancekorps o. s. v. med samme Ro som de huslige Ordre i sit Hjem. Hendes karakteristiske Hoved særpræges af en bred Pande, en fast Mund og et Væld af snehvidt Haar. Hendes Fremtræden vidner om udpræget Arbejdslyst.
Da hun ikke havde officiel Ret til at styre det kommunale Raad, lod hun i dettes Sted vælge en Komité, gennem hvilken hele det sociale Arbejde organiseredes.
Under Madame Macherez’ »Borgmestertid« er den tyske Hær to Gange passeret gennem Soissons paa sin Vej til og fra Slaget ved Marne, og Byen er bleven bombarderet en Gang. I Løbet af halvanden Maaned strømmede større og mindre fjendtlige Troppeafdelinger gennem Soissons. Den ene Rekvisition efter den anden regnede ned over Byen, men »Borgmesteren« mistede ikke sin Sindsro. Selv da en Intendant forlangte 70,000 Kilo Havre, 70,000 Kilo Levnedsmidler, 20,000 Kilo Tobak og tilføjede: »Ellers brænder vi Byen!« tog Madame Macherez Sagen med Ro. Hendes Svar lød, at hun syntes »Intendanten var altfor beskeden. Hvorfor krævede han ikke Solen og Maanen i Tilgift, siden Borgerne kunde skaffe disse med samme Lethed som de øvrige Ting«.
Omsider forsvandt de tyske Tropper, og franske Soldater rykkede ind. Borgerne aandede atter, men desværre for tidligt. De hjemlige Troppers Ankomst førte til, at Fjenden bombarderede Byen. Men det offentlige Arbejde, der aldrig havde været mere paakrævet end da, fortsattes uafbrudt under den frivillige »Borgmester«. Der blev sørget for Kød, Brød og Mælk til Befolkningen, som søgte Tilflugt i Husenes Kældere Der blev, samlet Hornkvæg, dels til Malkning, dels til Slagtning.- -
(Efter »Jus Suffragii«).
