« Tilbage til søgeresultaterne
Fra en af vore Foreninger
Gennem et privat Brev modtog vi forleden følgende Oplysninger fra Formanden for en af Landsforbundets Foreninger, der vidner om, med hvilken Iver der arbejdes selv i dette usædvanlige Efteraar hvor Interessen samler sig om de store Verdensbegivenheder.
Paa Generalforsamlingen i Aftes blev det vedtaget at fortsætte Virksomheden uforandret (med det sædvanlige Antal Møder). Jeg kan oplyse, at vor Forening paa forrige Aars Generalforsamling besluttede at forhøje Kontingentet til 2 Kr., heri medregnet Abonnement for Bladet, der sendes til hvert enkelt Medlem. Bestyrelsen tilbød i Aar foreløbig at nøjes med at opkræve for Halvaaret
1. Okt. - 1. April. Men dette blev ikke modtaget. Vi kan saaledes gaa Vinterens Arbejde i Møde med hele Kontingentet i Kassen. - I November skal vi altsaa have det omtalte Møde med en Taler fra København, i December holder vi som sædvanlig et Medlemsmøde, i Januar fortsættes med et politisk Foredrag, saaledes som vor oprindelige Plan gik ud paa. Derefter maa Emnerne og Møderne afhænge af Tiden og Forholdene.