« Tilbage til søgeresultaterne

Udlandet

« Se emneord

Sverrig.

Forslaget om Kvindens Valgret.

De Liberales Forslag om Kvinde­valgret blev sat under Debat paa et yderst uheldigt Tidspunkt, nemlig i de Dage, hvor hele Interessen samlede sig om Verdenskrigens mulige Fare for Sverrig og Ordningen af det na­tionale Forsvar. Som Følge heraf blev Forhandlingen i begge Kamre langt kortere end i tidligere Aar. I første Kammer ansaa Modstanderne - de Conservative - det ikke engang for nødvendigt at bede en af Lederne om at deltage i Debatten. Forslagets Ord­fører, Hellberg, endte sin Tale med at sige, at han vilde have opfordret de Konservative til at stemme for Sagen, hvis han ikke havde vidst, at det vilde være forgæves.

Forslaget faldt i første Kammer med 76 Stemmer mod 46 og vedtoges i andet Kammer med 107 Stemmer mod 84.

 

England.

Skilsmisseloven.

Parlamentet har nylig haft den brit­tiske Skilsmisselov til Behandling. Den gamle lov gaar ud paa, at en Mand kan forlange Skilsmisse, naar han kan fremlægge Bevis for Hustru­ens »Utroskab«, mens Hustruen for at opnaa Skilsmisse endvidere maa skaffe Bevis for Mandens »Grusom­hed« eller for, at han har forsømt hende.

Et nyt Forslag til en Skilsmisselov blev forleden behandlet i et Underhus­udvalg, der delte sig i et Flertal og et Mindretal med skarpt afvigende Me­ninger. Et af Udvalgsmedlemmerne, Lord Gorrell, udarbejdede derfor et Forslag, hvortil baade Flertal og Min­dretal kunde slutte sig. Men da dette

blev indbragt til Overhuset, blev det nedstemt af de Konservative, hvis Ordfører i denne Sag, Lord Halifax, udtalte, at »de Mænd, der respekterer Kvinden højest, vil gøre, hvad de kan for at hindre, at hun bliver udsat for en Skilsmisses Ulemper«. (Herunder formodentlig regnet Udsigten til at blive af med en »grusom« Ægtefælle). Et Kvindeblad oplyser, at Lord Halifax har tilegnet sig sin Mening gen­nem Arv. Det viser sig nemlig, at hans Tip-Oldefader, Markien af Hali­fax, i Aaret 1700 udgav en »Advarsel til min Datter«, i hvilken han bl. a. udtaler: »Du lever i en Tidsalder, hvor en vis Slags Skrøbeligheder er bleven saa almindelige, at de kan gøre Krav paa stor Overbærenhed. Visse Skrøbeligheder, der vilde være i aller­højeste Grad kriminelle hos en Kvinde, bedømmes langt mildere, naar de fin­des hos en Mand, Og, da dette nu en Gang er Tilfældet, saa maa Du, min Datter, erindre, at næst efter selv at give efter for slige Skrøbeligheder kan Du ikke begaa noget farligere end at lægge Mærke til og paatale de sam­me Skrøbeligheder hos din Mand«.

 

Sejr paa Island.

En islandsk Trawler, der er ankom­met til Holland, har efter Martina G. Kramers Opgivelse bragt følgende Med­delelse:

»Mens Krigen raser i den civilise­rede Verdens Midte, har det afsides liggende Island vist sin Forstaaelse af en Nations sande Velfærd, idet Altin­get den 12. August har vedtaget det sidste Aar fremsatte Forslag til en For­fatningsændring. Reformen giver Kvin­derne politisk Valgret og Valgbarhed paa samme Betingelser som Mænd med det fyldte 40nde Aar. Forslaget anbe­faler endvidere, at denne høje Alderscensus lidt efter lidt nedsættes, indtil Aldersgrænsen bliver den samme for Kvinder som for Mænd, nemlig 25 Aar. Forslaget vedtoges i første Kam­mer uden Afstemning og i andet Kam­mer med en Nejstemme mod alle de øvrige«.

 

Senere Telegram til »Jus Suffragii« :

»Kvindernes Valgret vedtaget en­stemmigt af Altinget den 12. August. Venter Kongens Underskrift.

Briet Asmundssen«.

 

Ovenstaaende Meddelelser vidner om, at Arbejdet paa Island for Kvin­dens Valgret omsider har ført til, at de to Ting - som Udtryk for Folke­stemningen - har anerkendt Kvindernes retfærdige Krav. At dette er sket skyldes sikkert Valgretsforeningens Le­der, Fru Briet Asmundssen, der i mange Aar

- gennem de sidste tillige støttet af en Datter - har virket for Sagen med megen Klogskab og ihærdighed.

Kvindevalgret er paa Island som i Dan­mark et Led i en Forfatningsændring. Det islandske Parlament har altsaa gen­nem sine to Ting vedtaget Forslaget i sin Helhed, men inden dette kan blive til Lov, kræves den danske Kon­ges Underskrift.

Den islandske Forfatningsændring er endnu ikke forelagt for Danmarks Re­gering.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder