« Tilbage til søgeresultaterne
Den første kvindelige Birkefuldmægtig
Den 30. Oktober blev Frk. cand. jur. Ellen Hansen ansat som Birkefuldmægtig paa Frederiksberg efter i nogen Tid at have været Volontør sammesteds.
Under denne Stilling hører bl. a. Foged- og Auktionsforretninger, Arrestationer o.s.v. Det er første Gang en Kvinde beklæder en saa overordnet Politistilling.
Som bekendt kan Kvinder efter dansk Lov ikke søge Embede som Dommere, ligesaa lidt som Præste- og Lægeembeder. Der er dog Grund til at tro, at dette Forhold vil blive forandret, idet Konseilspræsident Zahle har givet Tilsagn om at lade nedsætte en Kommission angaaende dette Spørgsmaal.