« Tilbage til søgeresultaterne
Den internationale Alliances Arbejde under Krigen
Ved Krigens Udbrud omdannedes Alliancens Hovedkontor i London til Centralkvarter for et stort Hjælpearbejde.
Alliancen betaler Huslejen og lønner en Sekretær, samt det internationale Blads Redaktør, Miss Sheepshanks, der selv har ønsket sin Gage nedsat under Krigen og samtidig paataget sig det ekstra Hverv at organisere Hjælpearbejdet sammen med en Del frivillige Kræfter.
For at skaffe Midler er der dannet en Komité, der indsamler Penge; Regnskabet føres af Alliancens Kasserer, Mrs. Stanton Coit.
Hjælp til fremmede Kvinder l London.
Først oprettedes en »almindelig Hjælpefond«, hvortil er indkommet til Dato ca. 8.600 Kr., som er bleven anvendt til at støtte Kvinder af alle Nationer, der var strandede i London som venne- og erhvervsløse. Denne Sum i Forbindelse med utallige Tilbud om Husly, Føde, Klæder o. s. v., der ligeledes fremskaffedes gennem Komitéen, har sat Alliancen i Stand til lige fra Krigens Begyndelse at kunne hjælpe en Mængde Kvinder, som maaske ellers var gaaet til Grunde.
Hjælp til belgiske Flygtninge i Holland.
Efterhaanden som Begivenhederne udformede sig, udvidedes Virksomheden til ogsaa at omfatte de belgiske Flygtninge i Holland. Der dannedes en selvstændig »Flygtningsfond«, som allerede har indsamlet ca. 60.000 Kr. Om Maaden hvorpaa disse Penge er bleven fremskaffet og Arbejdet begyndt fortælles der i sidste Nummer af »Jus Suffragii« bl. a. følgende:
Tilstandene i Holland.
Under Antwerpens Bombardement ledsagede en af vore frivillige Hjælpere, Miss Walshe, en Skare unge tyske Piger fra London til Goch. Paa Rejsen gennem Holland blev hun Vidne til, hvorledes de belgiske Flygtninge myldrede ind i Landet.
I Vlissingen, der har 20.000 Indbyggere, fandtes paa dette Tidspunkt 80.000 Flygtninge. Alle Byer og Landsbyer i Grænseegnene var oversvømmede af lignende Skarer; hver Station, hver Lade, hvert Skur foruden Gader, Stræder og Veje vrimlede med hjemløse, sultne Mennesker. Jernbanetogene var saa tætpakkede, at Smaabørn trykkedes til døde i Mødrenes Arme, paa Stationernes Perroner saas fødende Kvinder, Børn skreg i Rædsel, voksne blev vanvittige.
Den første Hjælp.
Øjeblikkelig Hjælp var nødvendig, og Miss Walshe skrev til Kontoret i London for at bede om Levnedsmidler. Henvendelsen naaede Kontoret ved Middagstid den 13. Oktober, og endnu samme Aften overførtes 4 store Godsbanevogne til Vlissingen. De indeholdt 20.000 Pund Brød foruden store Masser kondenseret Mælk, Kiks og Chokolade.
Den Hurtighed, hvormed dette skete, skyldtes Sekretæren Miss Macmillan, som i Løbet af Eftermiddagen fremskaffede Levnedsmidlerne, opnaaede Regeringens Tilladelse til at udføre dem (ellers forbudt), og Fritagelse for Told, sørgede for ekstra Jernbanevogne og Skibslejlighed.
Først da dette var sket, kunde man tænke paa at skaffe Pengene til at betale det hele med og Midler til fremtidig Hjælp. Miss Walshes Skildring af Flygtningstoget blev trykt i de engelske Blade, og Pengene strømmede ind. Den belgiske Gesandt tilskød 9000 Kr. af sit Lands Midler, i Løbet af 14 Dage indkom der Fødevarer til en Værdi af 36.000 Kr. og 21.000 Kr. i rede Penge.
Senere er der indkommet mere og mere.
Alliancens Udsendinge i Holland.
Mens Arbejdet med at samle Penge og Fødemidler gik for sig i London, rejste Miss Sheepshanks, Miss Walshe og Miss Boileau til Holland, hvortil de ankom allerede den 15. Oktober. Deres Hverv var at undersøge under hvilken Form og paa hvilke Steder der helst skulde hjælpes.
De henvendte sig straks til de hollandske Kvinder, som ledede Arbejdet i Vlissingen. En Komité af disse arbejdede Dag og Nat paa Jernbanestationen, hvor de opskrev Navnene paa dem, som var bleven skilt fra deres Slægtninge, og henviste nyankomne til Hjælpekomitéer og Avtoriteter.
Miss Sherpshanks besøgte her de Tilflugtssteder, Byen havde stillet til Raadighed: Skoler, tomme Huse, offentlige Lokaler, Varemagasiner. Alt var fyldt til sidste Plads og talløse Skarer stod udenfor. »Jeg har ikke Ord til at skildre det tragiske Syn af mange af disse Tilflugtsteder«, skriver hun. »De store Kulskure ved Stationen var indrettet til en Række uhyre Soverum. Paa Jorden i dem var der spredt Halm, og her laa tæt sammenpakket Hundreder af Mænd, Kvinder og Børn og sov i deres smudsige og fugtige Klæder, askegraa i Ansigterne og under pinefuld Stønnen. Store Naftablus oplyste Skurene, som manglede Vinduer, og hollandske Soldater stod Vagt ved Indgangene. En Kvinde bad om Mælk til sig selv, sin 82-aarige Moder og sin Datter, der nylig havde faaet et Barn. Fire Generationer af Kvinder i samme Familie, der var drevet fra Hjemmet og berøvet alt«.
I Middelburg talte Miss Sheepshanks med Borgmesteren, der gav Oplysninger om Flygtningenes Tal i en Snes forskellige Byer. Hermed enkelte af dem:
Indbyggere. Flygtninge.
Provinsen Zeeland,.. 300.000 500.000
Byen Middelburg.... 18.000 7.000
» Sluis......... 1.500 8.000
» Aardenburg…. 1.500 5.000
» Breskens...... 800 2.000
» Hansweert .... 1.200 17.000
Fra Middelburg telegraferede Miss Sheepshanks den 16. Oktober til Miss Macmillan efter flere Fødemidler, mens Borgmesteren i Bergen op Zoom sendte Alliancens Kontor et Telegram, der kun indeholdt Ordet »Børnetøj«.
Paa Floden Schelde.
De tre engelske Kvinder besluttede at leje en stor Pram, fylde den med Levnedsmidler og rejse ned ad Schelde. Dette iværksattes den 17. Oktober, og de besøgte paa denne Maade Breskens, Sluis, Terneuzen, Hansweert og derefter pr. Motorvogn Sas van Gent og Axel, Alle Steder efterlod de Forsyninger af Brød, kondenseret Mælk, Kiks og tør Chokolade, og de havde den Tilfredsstillelse at se, at de fra London sendte Varer var gode og egnede til øjeblikkelig at tjene som Føde, uden først at skulle tilberedes.
I Hansweert havde 15.000 Belgiere søgt Tilflugt i de store Pramme paa Floden, mens 2.000 andre opholdt sig i Byen. I Sas van Gent besøgte Miss Sheepshanks en af de Hundreder af Fartøjer, der nu var Tusender af Flygtninges eneste Hjem. I Lasten var spredt et Lag Halm, og her sov 300 Mennesker hver Nat. Langs Bredden stod talløse Skarer i utilstrækkeligt Tøj, sultne, skælvende og med Ansigter, der var blaa af Kulde. Her stod en Moder med sine fem Børn. I tre Uger havde de ikke været af Tøjet, Huden paa Børnenes Fødder var slidt af under den lange Vandring fra Hjemmet. Denne Moder blev anbragt i et tomt Circustelt. 2000 Mennesker havde søgt Ly i en stor Fabrik; Andre byggede sig Skure af Tømmeret paa en forladt Byggeplads.
Ved Axel havde en Landmand 1000 Flygtninge i sine Lo- og Ladehuse. I et lille Skur, der var halv fyldt af Kartofler og manglede Vinduer, boede en ung Moder med sit nyfødte Barn - -
Miss Sheepshanks slutter sin Beretning med disse Ord: »Det eneste lyse Punkt i al denne bundløse Elendighed er det hollandske Folks ligesaa bundløse Godhed; de bringer Ofre efter en hidtil ukendt Maalestok for at afhjælpe en hidtil ukendt Nød. Historien om Hollands Barmhjertighed vil blive ligesaa udødelig som Historien om Belgiens Lidelse«.
