« Tilbage til søgeresultaterne
Udlandet
De forenede Stater.
Mens Arbejdet for Valgret i Europa praktisk taget er standset af Krigen, fortsættes det med stor Kraft i de nordamerikanske Fristater, hvor Forholdene netop i Øjeblikket er yderst interessante.
Hertil bidrager først og fremmest, at det næste Præsidentvalg skal finde Sted i November 1916. Hvis dette Valg medfører et Præsidentskifte, vil det ogsaa komme til at medføre Personskifter i de enkelte Staters Parlamenter. Og da ikke mindre end syv Stater for Tiden styres af Parlamenter, der har vedtaget at give Kvinderne Valgret, saaledes at Forslagene endnu kun kræver Vedtagelse ved Folkeafstemninger samt Guvernørernes Underskrift for at blive til Lov, er det af allerstørste Betydning, at Sagen gennemføres i vedkommende Stater inden Præsidentvalget.
I Løbet af Aaret har Nordamerikas Kvinder derfor arbejdet og agiteret efter en hidtil ukendt Maalestok i disse syv, saakaldte »Campagnestater«, nemlig Nord- og Syd Dakota, Montana, Nevada, Missouri, Nebraska og Ohio.
Folkeafstemningerne fandt Sted i November 1914 og gav til Resultat, at Reformen blev gennemført i Nevada og Montana, mens de fem andre Stater tabtes denne Gang. I Haab om at vinde dem i November 1915 er næste Aars Arbejde allerede planlagt og organiseret.
Som det stiller sig i Øjeblikket har Kvinderne altsaa almindelig Valgret i Wyoming, Colorado, Utah, Idaho, Washington, Californien, Oregon, Arizona, Kansas, Alaska, Montana og Nevada, samt Stemmeret paa Valgmænd til Præsidentvalget i Illinois.
Det vil endvidere sige, at en Fjerdedel af Stemmerne til Senatet (Nationalparlamentets 1. Kammer) en Sjettedel til Repræsentanternes Hus) Nationalparlamentets 2. Kammer) og en Femtedel til Præsidentvalget kommer fra Stater, hvor Mænd og Kvinder har samme politiske Rettighed. Dette har saa megen større Betydning som Kvindernes Plan for Tiden gaar ud paa at faa Valgretten gennemført ved Lov af Nationalparlamentet, saaledes at den bliver vedtaget for alle Staters Vedkommende paa én Gang, i Stedet for at de ellers maa tilkæmpe sig den i hver enkelt Stat.
Et Forslag herom blev allerede for et Aars Tid siden indbragt i Nationalparlamentet, hvor det mødte megen Interesse og Velvillie til at begynde med, men senere blev modarbejdet af det demokratiske Parti, fordi det »greb ind i de enkelte Staters Selvbestemmelsesret «. Til Gengæld har Valgretsorganisationen besluttet sig til at modarbejde »Demokratisk Parti« ved fremtidige politiske Valg - altsaa at anvende samme Taktik som Suffragetterne overfor den liberale Regering, men sikkert under andre Former.
Da Agitationen koster utrolig meget, har det vakt almindelig Glæde, at en kendt Valgretskvinde, Mrs. Frank Leslie, ved sin Død har efterladt en Formue til Bevægelsen. Hendes Eiendomme anslaas til en Værdi af 1 Mill. Dollars (3,750,000 Kr.) og Testamentet bestemmer, at alt, hvad der bliver tilovers, naar Boet er ordnet, skal stilles til Raadighed for Mrs. Chapmann Catt, som vil anvende Pengene til Sagens Fremme. Men da et saa stort Bo næppe kan afsluttes paa mindre end et Par Aar, er der ikke megen Udsigt til, at Kvinderne vil faa Midlerne i Hænde i Kampaarene 1915 og 16, hvis Resultater i høj Grad vil komme til at afhænge af Valgretsorganisationernes pekuniære Evne.
En Opmuntring og et godt Tegn for Fremtiden er den Kendsgærning, at indflydelsesrige Politikere støtter Sagen ved Udtalelser, der viser hvilken Art Mennesker, der er dens værste Modstandere. Saaledes udtalte Roosevelt nylig i Byen Toledo:
»Jeg ønsker at tale om det Forslag, der er fremme her i Staten angaaende Kvindernes Valgret. Bryggere og Distillatører har vist sig som Modstandere, fordi de betragter Kvindens Indtræden i Politik som en Fare for den politiske Indflydelse, som Spiritusens Fremstillere mere og mere søger at gøre gældende. Jeg har set dette i Michigan, hvor ethvert Værthus var Hovedkvarter for en Kamp mod Kvindevalgret.
Jeg beder Eder om at give Kvinderne Valgret - ikke blot som en Retfærdighed mod dem, men tillige som en Retfærdighedshandling mod alle Mænd, der bestræber sig for at virke i det offentlige Livs sande Interesse.
Naar I ser uren Politik og Whiskyinteresser bekæmpe en Sag i Fællesskab, da kan I være sikre paa, at netop den Sag bør enhver redelig Mand støtte«.
De avstralske Valg.
Australien ligger saa fjærnt fra os, at det er vanskelig at faa Oplysninger derfra. Som Følge heraf har Kvindevalgrettens Modstandere kunnet anføre en Mængde, paa løse Rygter byggede Beviser paa, at Kvindernes Valgret her har virket uheldigt. Særlig ofte har de fremført den Paastand, at Kvinderne ikke brød sig om at stemme.
Derfor er det en Tilfredsstillelse at kunne bringe aldeles paalidelige Oplysninger herom ved at aftrykke nogle Tal fra .den australske Valgstatistik, som findes i »Statesmans Yearbook« af 1914, der udgives af Regeringen:
Aarstal Mænd Kvinder Totalsum
1903 56,47 43,50 50,27
1906 57,36 44,81 51,48
1910 68,12 56,93 62,80
1913 78,22 71,64 74,88
Følgende Tal fra Ny Zeeland stammer fra samme Kilde:
Aar1893 stemte 90,290 Kvinder | ||
1896 | 108,783 | |
1899 | 119,550 | |
1902 | 138,565 | |
1905 | 175,066 | |
1908 | 190,114 | |
1911 | 221,858 | |
Red. | ||
